24/10-07
Vi kom for sent. Vi nåede ikke over til Vita og sige farvel. Hun tog selv afsted igår. Det har taget godt 14 dage, fra hun opdagede at hun var syg, til hun tog afsted.
I mandags sagde hun til Orla: I morgen tager jeg op til vorherre… Tirsdag var hun væk…
Men jeg nåede ikke at sige farvel. Jeg kunne ikke skrive brev. Jeg kunne ikke. Jeg sendte masser af tanker til hende. Masser… Og jeg ville gerne have set hende.
Mor spurgte om vi skulle tage over til begravelsen, men det kan jeg ikke. Jeg har ikke noget at gøre til en begravelse med en masse venner og familie vi ikke har noget at gøre med. Jeg vil gerne tage forbi Orla, når vi er i jylland. Tage ud og ligge blomster ved hendes gravsted og sende blomster på onsdag. – Og et kort til Orla…
Men æv fucking pis lort!!! Jeg har virkelig bare lyst til at bande og jeg er ked af det. Jeg har lige ligget i Toms armhule og blevet trøstet lidt…
Jeg er bare så træt idag også lige det her til sidst…
Nu vil jeg tage mig et bad og smutte i seng…
R.I.P – kære Vita. Du reddede mit liv. Du var kær og skøn. Du var mild og god. Jeg er glad for at din smerte blev kort, men jeg ville ønske jeg fik sagt farvel.
KRAM
Zafir – med tårer i øjnene…
– over and out –
