Blog Image

Zafir's Bla bla...

Dette er min blog:

Min dagbog, med ting som kan være interessant for min familie, venner og andet godtfolk. Mange af tingene vil være noget jeg i forvejen fx. deler med min mødregruppe eller et læserbrev jeg har skrevet.

Hvis du syntes det er interessant, kan du jo læse med, ellers kan du lade være :o) Det er muligt at kommentere mine indlæg. HVIS du gør det, så HUSK at skrive den kode der bliver vist vedsiden af det højre felt. Feltet er til, for at spam-robotter ikke kan fylde min blog med kommentarer. Hvis du ikke skriver koden, bliver din kommentar ikke gemt.

God fornøjelse!

- Zafir :o) -

R.I.P – Babemobilen!

Bil Posted on Mon, August 17, 2009 22:09:25

Babemobilen – Indregistreret 8/1-02 (i danmark) – Oprindelig indregistrering 04/90.
Afleveret hos VW til dom hos taksatoren: 7/8-09.

Dommen fra Taksatoren kom onsdag den 12. aug… 5000 kr – sagde. Mere kan du ikke få for den møgspand! – MØGSPAND!! – Babemobilen!! Verdens mest trofaste og skønne gamle spand. Ikke en møgspand og aldrig en møgspand. Taksatoren indvilgede i, at holde et møde med os (husbonni) torsdag. Han kom derind kl. 14. kl. 1406 kom han ud igen. Så var taksatoren kommet på bedre tanker og havde sagt 12500 kr 🙂
Babemobilen – Du endte dit liv med værdighed. Livsforsikringen blev udbetalt og vi ligger pengene i en pulje til din efterfølger 🙂

Nekrolog:

Babemobilen – dit liv med mig og os.

Jeg hentede dig i Jylland. Dennis havde fundet dig til mig og havde nusset dig klar til mig. Jeg hentede dig i Holstebro. Fin og funklende var du. Spandt som en .. tjaaa 😉 VW – som du jo var! Vi var et par os to. Allerede fra starten. Men ingen radio havde du. Så i tavshed, vi kørte hjem fra Jylland. Du og jeg. Jeg havde ikke sovet hele natten næsten og var træt, men du holdt mig vågen. 🙂 Vi kørte ombord på færgen fra Århus og jeg sov en time, før vi kørte det sidste stræk hjem…

Vi kørte til Hørsholm hverdag. Hverdag skulle vi til tabulex i Hørsholm. Det var hyggeligt. Vi havde Husbonni med. Dengang var han bare ikke husbonni. Dengang fulgtes vi bare til arbejde. Hyggesnakkede og fortsatte med at snakke over mail…

Da vi havde været sammen en uge, skete vores ulykke. Vi skulle op og se, hvordan aftrykket af en dejlig skøn golf II, så ud i ko-fangeren på en pick up! Heldigvis havde den intet hængertræk. – det var vores held. Med lidt held og lidt lykke, blev du rettet lidt og fik dig en fin ny G60 kofanger. Smart du nu så ud 🙂 også for næsten ingen penge. Det var rart!

Vi kørte igen.

Da du var ung og frisk kunne du klare det!! Du havde nosser havde du. Vi kunne tage de fleste store taxier i træk, ved et rødt lys. 🙂 Det var tider – inden din turbo blev træt 🙂 Men du havde det stadig – helt til slut – om end ikke at du var blevet en gammel dame.

Sommeren kom. Vi var blevet kærester med Husbonni. Men han var stadig ikke husbonni endnu. Du blev vikingebil og vi kørte rundt i hele danmark. … – Ja og Norge og Sverige med 🙂 Vi holdte kæreste-orlov. Husbonni og jeg og du. Det var en dejlig sommer…!

Ja, så var der også turen vi havde alene du og jeg. Vi havde sat husbonni af ved Wargame på moesgaard strand. Jeg var lige blevet fyret og havde 4 mrds fri med løn. Der var ingen der vidste vi var i jylland og vi trængte til at være usynlige for verden 🙂
Jeg kiggede på et kort og tænkte: Jeg har aldrig set hvide sande, så vi besluttede at køre til vestkysten. Tværs over jylland, fra Århus 🙂 Vi stoppede, hvert et sted, der var værd at se. Og købte en lille engangs grill og en pakke pølser et sted. Det var et rigtig eventyr. Da vi endte ved hvide sande, var der parkering forbudt, ved alle strandende derovre… :-/ Så vi måtte ikke overnatte… Vi endte på den anden side, af Ringkøbing fjord. Vi så et skilt mod Bork Vikingehavn 🙂 – Vi kørte forkert. Fandt aldrig Bork, men endte på Hemmet havn. Det var et dejlig sted, Solen stod smukt over fjorden og i kådhed, kørte vi ned i sandet… Og kørte fast…!
Da sad vi der. Vi anede ikke, hvor vi var og vi havde kun 1 streg strøm på mobilen… Ja, der sad vi godt.
Der var nogen små fiskerhytter, med gamle mænd i blå kansasdragter. 🙂 Der kom et par stykker i en orange kadet stationcar og hev os fri… Men desværre faldt din ko-fanger af, der havde gravet sig ned i sandet.
Vi holdte i stedet på deres lille ‘havn’ 🙂 Helt ude på spidsen for os selv. Takkede nej, til både kaffe og Lykkehjulet på tv, da vi trængte til fred og ro. Vi havde købt et ugeblad og da vi havde spist pølser på havnen lå jeg i soveposen bagi dig og læste ugeblad… – Den skøre københavner, rystede kansasmændende på hovederne… Hvad laver hun dog? Er hun stukket af???
Om morgenen gik jeg ned og stak tærerne i vandet, mens jeg hørte fuglene synge. 🙂 *lykke* Jeg baksede lidt med din ko-fanger og fik den til at sidde nogenlunde 🙂 – dog aldrig helt så godt, som da husbonni år senere satte den fast med nogen ordenlige bolte…
Vi kørte tilbage til Århus for at hente husbonni og besøge dem i Tilst… vi havde kørt 22km/l, det var det længste du havde gået. Men vi havde også kørt søndagstur, tværs over det hele…

En nat var vi på striben. Var kamoufleret med tagbox og det hele. Adrenalinen kørte – og ja – det gjorde vi ikke. 🙂 Ikke om vi skulle nyde noget af at køre et race og få klip i kortet du og jeg. – Men spændende var det!

Desværre var der også sorger. Det år, vi var på kæreste orlov, var vi på familieferie. Kort inde i Ferien, bliver vi ringet op. Svigerfar er blevet syg og vi ved endnu ikke, hvor slemt det var. Da vi senere på dagen, fik beskeden at det stod galt til. Vi pakkede på 0.5 og kørte fra Åbenrå til Køge på 2,5 time. Der var fut under kedelerne og selv med fuld pakket lastrum. 🙂 150 hele vejen. – Det kunne du, uden at brokke! – Vi nåede det i tide og det vendte for Svigerfar. Desværre blev han jo ikke helt rask, men har haft gode, men anderledes år, end forventet siden.

2 weekender inden vi skulle giftes – altså Husbonni og jeg og ikke du og jeg 🙂 Skulle vi på Moesgaard. Både husbonni, jeg og Loulou. Det var anden tur, vi var alle 3 i bilen. 2 på det ene sæde og en på føresædet. Det var ikke forbudt dengang. + Alt oppakningen og tabbox. – Der kunne være ting i dig kunne der. 😀 Alle vores vikingegrejer. Indigemmen moesgaard skov, over bumpene. Krash, sagde det. Men du pev ikke og kørte videre. 🙂

Du havde også fået radio 🙂 Så nu kunne du spille musik! – og fik tilmed nye højtalere. Jo det var sager…

Så en dag, en nat… vi havde fundet et hus. Vi skulle flytte… Inden længe. Vi kørte. Kørte fra frederikssberg, til Kongsøre Skov. Husbonni og jeg lå på din køler… Så på stjerner og vidste vi skulle høre hjemme i Odsherred… 🙂

Den første morgen, vi skulle starte på nyt arbejde… vi var flyttet ind… Og havde stadig lejligheden. De havde lovet sne-storm, så vi kørte til kbh og overnattede der. Vi kom ned på gaden. Hele gaden var dækket af meter tyk sne. Vi gravede dig fri. Drejede nøglen og du startede…. Som du altid gjorde. Trofast og kærlig. Bragte os fra A-B. 🙂

Og stærk som en oxe var du! Da Loulous forældres store gamle Volvo kørte fast i sneen i indkørslen – du fik den trukket ud som en MIS 🙂 Det var flot! Der var ikke noget som forhjulstræk og vinterdæk – og din motor, der bare VILLE vise de store biler! 🙂

Det første år efter vi flyttede, kørte vi hver eneste dag til kbh… det var langt, men det var ok, for vi var sammen. Det første halve år, var husbonni med hverdag. Ud og hjem og ud og hjem…
Og pludselig en dag, fik husbonni også kørekort. Nu skulle du vende dig til andre der trådte dine pedaler. 🙂 Men du var god af dig og selvfølgelig kørte du som du skulle. Selv når det ikke var os to 🙂

Så kom diesel krigen!… 🙂 Det var tider. Vi kunne tit tanke til 5,50 kr – og ja, en dag, kørte vi hjem fra kbh og stoppede i Roskilde fordi vi SKULLE tanke… og hvad var der så? Diesel til 4.70 literen! Vi tankede fuld tank for 170 kr… 🙂 Se det var en dejlig priskrig…

Og ulovlige har vi været… Når vi fik gæster fra Kbh og de skulle hentes ved toget, så stoppede vi dem ind i dit lastrum – selv om dine gule plader og ingen bagsæder. Hjem til os skulle de 🙂

Så skulle Idun komme… Jeg gik stadig på skole i kbh efter arbejde 2 dage om ugen, og med alt den baby i maven, var jeg træt. Så selv i november og december, så var du trofast. Jeg havde min sovepose liggene bagi dig og vi tog os en lur i kbh, inden skoletid, de dage… Så jeg ikke faldt i søvn i timerne. Det var skønt var det!
Og du fik en bror. En stor rød Ford Transit, med et sæde mere til baby.

Du kom ikke på pension. For du var den fornuftige køre-langt-på-literen bil. Og du kørte gjorde du!

Også den bil der kørte frem og tilbage til Lejre hverdag!! 🙂 Fyldt med værktøj og spændende ting var du. Uden at kny – selvom dine bagfjedre hang – så kørte du! Og de blev aldrig skiftet 🙂

Da Idun var i dagpleje, havde du problemer med batteriet… Vi havde ikke haft råd til at købe et nyt og det var kold vinter. Så om natten, fik du strøm på.
En morgen, da jeg står og piller kablerne af dig, står lille Idun i flyverdragt og kan kun lige få næsen op til køleren og peger med luffen: Det motoren mor!!! – Det var knap hendes første sætning og mor, var så stolt at tårene måtte flyde… – Hvor vidste hun dog det fra? Og ja, det havde hun set i ‘Mama-bear’ (postman per)… 🙂

Jo faktisk blev du og Idun så gode venner, at hun græd, da vi afleverede dig. Sammen med mor. Vi græd. Idun havde drømt om at hun skulle have dig, når hun blev stor og fik kørekort. Men ak, så længe kunne du desværre ikke holde.

Da årene gik på held, blev du en gammel dame. Trods din trofasthed, var der flere og flere dele på dig, der skulle skiftes. Men rusten – nej, det har du skram aldrig været 🙂 Jeg måtte se i øjnene at det snart ikke kunne betale sig, at holde dig kørene mere… og du havde jo stadig kun de 2 sæder og vi havde brug for flere…

Så en morgen, den 30. januar 09, Husbonni havde kørt i dig på arbejde. Og han skulle hjem. Lige da han havde kørt fra CMC, var der en dumper der kørte ind i siden på jer.. Totalt skadet var du, da du jo er en gammel dame.
Men for mig, blev det tiden at gi slip – for du havde udtjent din værnepligt. Din tjeneste som verdens bedste Babemobil. 🙂 Min store kærlighed min Golf 🙂

Og ja – så fik vi endda livsforsikring for dig! En ekstra bonus. Farvel og tak min egen.

<!– WriteFlash('http://galleri.zafir.dk/#11′); //–>

http://galleri.zafir.dk/#11

Men min egen elskede Babemobil. Du var min første selv-valgte bil. Min bil, mig på registrerings attesten 🙂 Jeg har elsket dig, fra første gang jeg så dig. Og jeg elsker dig stadig – selv hvor du er nu!… Vi har oplevet så meget sammen – ja meget mere end jeg kunne skrive her. 🙂
Jeg sagde farvel til dig, fældede en tåre… Farvel min egen trofaste bil. Du drak lidt olie og havde dine særheder, men skøn var du!!! R.I.P my love. <3

– over and out –



Du er altså ikke helt vildt gammel mor :)

Idun Posted on Mon, August 17, 2009 15:39:46

Jeg sidder i bilen sammen med Idun. Har været ovre og handle idag. Dagens bedrift. jeg var også helt smadret bagefter… Puha. Det er altså hårdt at få kroppen igang igen… mmm…

Men altså – i radioen taler de om 80’erne. Så spørger Idun mig: Moar, var du der, dengang i 80’erne? Og jeg fortæller hende at det var jeg. Jeg var samme alder som hun er nu også helt indtil jeg var 11-12 år.

Den tygger hun så lidt på og lidt efter siger hun: Jeg syntes altså ikke du er helt vildt gammel. Jeg syntes faktisk du er sådan… hmm ung agtig! Altså ikke sådan helt vildt ung, men bare sådan lidt 🙂

Øhhh okay – det tager jeg så som et kompliment min skat 🙂 <3

Jeg kan selv huske, da jeg var barn, når min far kaldte farfar og farmor for GAMLE!!! – DU IKK GAMMEL FARMOR!! Sagde jeg så, og var meget sur… 🙂

Og nej… syns faktisk ikke jeg selv er særlig gammel. Jeg syntes heller ikke Iduns bedster er særlig gamle…

Men jeg må nok faktisk indrømme. At min elskede farmor og farfar, er ved at være lidt slidt i kanten 🙂 Men de er heldigvis ikke gamle og rykne af sind <3

Så dejligt, at være sådan ung-agtig… i hvertfald.

– over and out –



Så starter hun til svømning idag!!

Idun Posted on Mon, August 17, 2009 11:26:07

Kl. 1930 starter hun 🙂

Det er bare super fedt. For første gang hun virkelig skal have UNDERVISNING og LÆRE noget vigtigt, af andre end mor og far. Hun forstår ikke helt konceptet endnu og jeg håber hun kan sætte sig udover sit ‘teenage-agtige’, : ‘Jeg veeeeed det!!!’, når man fortæller hende noget… hmmm!!!

For det har vi snakket meget om. At hun jo er der for at lære at svømme UDEN svømmevinger! 🙂
Og at hun ikke bare skal sige til læreren: Jeg veeeed det!!!

Hun glæder sig helt vildt. og blev mega overrasket over vi ikke skulle direkte i svømmehallen i morges, da vi havde hentet hende hos far og Vivi… HEHE.

Men altså – min lille pige skal simpelthen lære at svømme rigtig!! 🙂 det er rigtig godt.

hun starter sammen med Patrizia fra børnehaven (som nu går i skole) og vi har aftalt at deles. Så vi henter begge piger hver anden gang fra børnehave og sfo også spiser vi aftensmad og kører dem til svømning og hjem bagefter.

Det er super godt. Så bliver der mindre stress på den måde og pigeren får det sjovt.

Jeg håber hun bliver rigtig glad for det og lærer at svømme. Så har det jo i hvertfald betalt sig. 🙂
I øvrigt koster det kun 340 kr for en sæson helt frem til jul. Det syntes jeg altså er billigt!

– over and out –



Undskyld…

Spire Posted on Mon, August 17, 2009 00:09:47

Til dem jeg ikke har fået ringet til i løbet af ugen. Vi har ikke villet holde nogen udenfor, men tilgengæld har vi været så usigelig mega overdrevet trætte… Det har taget alt energi, tilrådighed… Så de eneste, der har fået atvide, at der måske/måske ikke, var noget skidt i gærde, var dem der tilfældigvis havde ringet… eller skrevet.

Fysisk og psykisk har det bare været UDMATTENDE i en helt fuldstændig absurt grad, men de sagde igen på sygehuset at det var helt fuldstændig normalt og der jo intet var galt i det og det var vigtigt at lytte til kroppen og tage den ro der var brug for, så det er det vi har gjort.

Jeg håber jeg er klar igen til verden tirsdag, for jeg trænger til at det bliver hverdag igen.

– også var det NAT NU!!! –

– over and out –



Hvis jeg nu var en ludobrik…

Spire Posted on Mon, August 17, 2009 00:00:51

Var jeg så slået hjem nu?.. faktisk føles det ikke helt som ludo, men det føles, som et mega lorte dårligt spil matador, hvor vi lige var suset over start. Med en hel rigtig vinkel. En omgang, hvor vi skulle cruise rundt og lade det hele ske… Så lander vi på fængsel… Ryk tilbage til start… vent en omgang… slået hjem… ÆV!!!…

Troede simpelthen at nu skulle vi være gravide. Vi skulle have Iduns tvilling, med 6 års forsinkelse… Også … Shitfuck. det var et godt ord, jeg lærte den anden dag, da jeg havde rigtig meget brug for at bande… :-/

Men for at starte med begyndelsen, så blev vi jo scannet torsdag i sidste uge. Vi så denneher lille på ca 1 cm der lå og blinkede med sit mikroskopiske hjerte… det så super godt ud. Men der har været noget galt med den.
Så mandag begyndte jeg at bløde en lille bitte bitte smule. Jeg gik naturligvis i panik og ringede til vagtlægen. Vi blev undersøgt og de kunne ikke sige andet, end at når vi vidste at den sad hvor den skulle, så ville det ikke gøre nogen forskel, andet end falsk tryghed, at se den på en scanning. Så vi skulle tage hjem, tage den med ro og ligge og lave ingenting, til der skete enten det at det stoppede eller at det blev værre… :-/ Æv. ikke lige den besked man havde håbet på.
Men det var så hvad vi gjorde… tog hjem og blev der.
Tirsdag morgen snakkede jeg med min egen læge. Hun sagde at mange bløder i graviditeten, ligesom vagtlægen havde sagt, så der behøvede ikke at være nogen ko på isen, men at vi skulle se tiden an, som vagtlægen også sagde…

Det var godt indtilvidere at jeg ikke havde smerter…

Onsdag aften, fik jeg smerter… ikke vildt meget, men lidt. Jeg var rigtig ked onsdag. Jeg var træt af det hele og ville til scanning. Jeg snakkede med husbonni om det og vi blev enige om at holde planen og vente til fredag, fordi vi jo hverken kunne gøre fra eller til, hvis den gik til. Så ville det bare være den grimme følelsesmæssige rutchebane, som sidstegang, hvor vi først troede den var fin og lige bagefter var den røv syg… :-/

Onsdag aften, tog Idun så ned og sov hos Sus og Jesper og Majse. Nøøøj, det syns Idun var mega sejt. At sove hos MAJSE!!! YAY… og så skulle Majse følge hende i børnehave!!! Endnu mere YAY… 🙂 Idun sprang rundt og fandt sine ting og susede ud af døren.
Den aften, var jeg alene med mig selv og mine tanker…
Lå med hænderne på maven og sagde: JEG ELSKER DIG. Hvis du er RASK så bliv hos os. Jeg elsker dig!! hvis du er syg, så tag afsted nu…
Det gentog jeg, til jeg faldt i søvn…

Torsdag morgen ringede Nina. Jeg snakkede længe med hende. OM det positive. bevare troen og håbet.. selv når man var rigtig øv og verden var træls.

Jeg var mere rolig torsdag. Jeg havde ligesom givet slip…
Jeg fik større smerter… og jeg begyndte at bløde klumper… :-/ Jeg havde hørt at det ikke nødvændigvis var at man var slået helt hjem, fordi der var klumper, men jeg kunne godt følge hvor det bar henad…

Fredag morgen. Vi var til lægen. Den læge aftale der skulle have været første graviditetsundersøgelse… Blev både en undersøgelse og skrive graviditetspapirer for en sikkerhedsskyld også farvel, til verdens sødeste læge Doktor Laila… ÆV!!! Det var bare endnu mere sørgeligt. Doktor Laila er åbenbart kæreste med en racerbilsmekaniker, der har et værksted ved limfjorden. Og nu er Doktor Lailas børn flyttet hjemmefra også flytter Doktor Laila til sin racerbilsmekaniker… 🙁 Men godt vi kunne sige farvel til hende så. Nu ved jeg bare ikke, hvad for en læge jeg vil have nu… men det er en helt anden historie…
Laila ringede til gynækologisk forvagt og sendte os til sygehuset. Der var travlt, så vi skulle vente et par timer med at komme derind.

Da vi kom derind, sad vi og ventede. Det var så underligt at være tilbage på 9.3 på sygehuset. :-/ Det var IKKE lige der, jeg havde lyst til at være tilbage… mmm. Men sådan var det jo.
Jeg så hende den søde søde læge fra sidst og tænkte: Bare vi kommer til hende. Og det gjorde vi!! Det var sådan en helt utrolig lettelse… Ikke skulle forklare noget. Ikke skulle genopfriske, men hun vidste det hele og hun var bare SÅ sød. Hun sagde også at hun bare IKKE havde lyst til at se os herinde igen og da hun så at det var os, ville hun tage os ind lige med det samme, så vi ikke skulle vente for længe. SÅ rart!!!

Så undersøgte hun mig og scannede mig. Den var død… Stendød og havde været død i en lille uge, mente hun… Så måtte vi ligge en plan, sagde hun.
Hvad vi ville, om jeg ville have en udskrabning, piller, eller forsøge at lade naturen klare det selv osv… :-S Blev helt rundtosset af alle spørgsmålene lige på en gang… mmm…
Men vi besluttede at lade naturen prøve. Vi fik ringet til far og vivi og de ville komme og hente Idun. Jeg havde ikke lyst til at hun skulle være hjemme, hvis jeg fik mere ondt, eller at det blev meget blodigt eller hvad det ville ske. Idun skulle forskånes. Hun vidste heldigvis ikke noget denne gang…

Vi kørte hjem fra sygehuset. Det var en super underlig følelse. Det var ikke sådan den der helt vilde sorg, fra sidst. Det var en virkelig ærgelig følelse… Også lidt lettet… Lettet over at vide besked og over at slippe for et forløb som sidst, hvis den var syg…
Også bare ÆV. Øv. Pis. Tomt…

Idun blev hentet…
Kathrine og Mette og Lille Marius kom… For at hygge og se Talent09.. Jeg trængte til at lave noget helt andet… Æde noget mad, ryge en smøg, spise slik og snakke om noget andet end spontan abort… Det var faktisk ok at være sammen med Marius. Jeg hadede ham ikke eller noget, fordi han var en baby og det jo lige for mig, var blevet midlertidigt udsat på ubestemt tid… Han var en sød baby, selvom Mette lige fik et føl, fordi han var lidt gnaven og i sit 17 dage lange liv, har han kun været glad. Så tillykke til Mette fordi hun har fået en glad baby 🙂 men også en der KAN være sur hver 17. dag… mmm…

Lørdag… Jeg vågnede med den ondeste kvalme og forbandede mig selv helt enormt at jeg ikke havde taget imod de kvalmestillende piller de tilbød mig på sygehuset…. mmm…
Så spiste vi morgenmad og så fik jeg ellers bare SHITFUCK ondt i maven og underlivet … skal jeg ellers lige love for!!!… Men jeg blødte ikke særlig meget. Jeg havde det som om hele mit underliv skulle springe i luften. Ligeså træls, som det føles at have blindtarmsbetændelse. det blev ved, selvom jeg tog smertestillende, jeg fik på sygehuset… ARGH…

Vi lå og så Harry Potter film hele dagen. havde nogen stykker vi ikke havde set. Indimellem så vi en tvfilm, som var meget sjov… mmm…
Totalt indaktiv. Men hvergang jeg prøvede at bevæge mig, gjorde det bare SÅ MEGA NALLER at jeg troede jeg skulle dø… 🙁
Ved 15 tiden kom der en klump ud og det var stort set det den dag… mmm. Så tænkte jeg. Æv. Der kom ikke nok ud, så nu skal jeg nok have en udskrabning også, for at sætte et punktum mere på verdens ærgeligste situation…

Søndag morgen og formiddag, har jeg stadig sådan ondt. Ikke super mega smerter, som lørdag, men jeg kan godt mærke mit underliv. Vi så den 5. Harry Potterfilm og ringede til sygehuset… mmm. Vi skulle vente med at komme til kl. 19, fordi de havde travlt. Det var heldigvis den søde læge, der skulle være der igen!! Det var godt.!!

Jeg pakkede lidt underholdning, i tilfælde af, at jeg ikke havde blødt det jeg skulle og de ville skrabe mig eller hvad de fandt på… Men da vi kom der ind og blev undersøgt, så alting fantastisk ud. – Efter forholdende i hvertfald… Så det var godt. Jeg er helt fuldstændig normal, selv i en træls situation… mmm…

Der er intet til hinder for at vi prøver igen, snart… Når vi har lyst. Og de smerter jeg har nu, er kun fordi det hele er ved at rykke tilbage til start… Det tager altså ikke så hurtigt som en matadorbrik… Det er sådan lidt: Du er slået hjem, vent en omgang. – Det er det min krop er ved at gøre nu… vente en omgang, ved at rykke tilbage på plads. ARGH.

Vi kørte til Far og Vivi, hvor Idun var, så vi kunne være sammen med hende og Husbonni kunne køre på arbejde. Så kører Idun og jeg med i morgen hjem. Jeg skal lige have en dag mere, til at forsøge at få mine indre organer på plads igen, så jeg ikke render rundt med mega mavekramper mere…

Der er så mange, der har skrevet sms’er og beskeder og spørger hvordan jeg har det nu…
Er du ok?
Og for at være ærlig, så har jeg det ca sådan: :-/ og MMM… Det er sådan det beskrives bedst.
Jeg har det virkelig ærgeligt. Jeg er ikke ved at klaske sammen af sorg, men jeg er virkelig ærgelig. Jeg er ked af at det ikke blev nu og jeg føler mig snydt igen. Jeg syntes det er uretfærdigt!!! Og jeg syntes det er træls at jeg nu som minimum, skal være gravid 150% af den tid andre er gravide for at få et barn… Jeg skal så prøve mindst 3 gange og være gravid mindst 150% af tiden… Og det er bare ikke 50% ekstra af det sjove. Nej, det er 50% ekstra af de kedelige måneder, hvor der er kvalme, træthed, uvidshed osv…
Så det er træls. Det er mega fucking lorte træls. Og jeg har virkelig lyst til at bande.

Jeg føler mig heller ikke pisse modig. Modig i den forstand, at jeg har modet til at prøve igen. Og på den anden side, har jeg lyst til at prøve igen, lige med det samme. Jeg vil gerne have den baby, den lillesøster eller lillebror, som vi er blevet snydt for 2 gange nu… Jeg tror Idun vil være en dejlig dejlig storesøster og jeg tror at vi vil være nogen dejlig dejlige forældre til 2 dejlige dejlige børn… mmm… Så jeg føler mig modig og ikke modig på samme tid.
Jeg vil elske med min mand og lade naturen klare, hvornår vi bliver forældre igen… Nu har naturen klaret det her for os.

Også er der den sidste følelse… Jeg er utrolig forundret over, hvordan Spunken kunne være en KÆMPE i forhold til denneher Spire. Denneher var 1-1,5 cm… og Spunken var jo en håndfuld ca… med 2 hænder altså. Som en lille hundehvalp… Og Spunken var ‘kun’ dobbelt så gammel som denneher Spire… Så på 7 uger, ville den mange-doble dens størrelse… ret vildt. Så en forundret undren, er en følelse der kommer oveni de andre…

Også en anden følelse.: Jeg er stadig lettet over, at det ikke er noget vi har gjort forkert. At vi har gjort hvad vi kunne, for at få et sundt og dejligt barn. – Selvom vi ikke lykkes dennegang…

Nu vil jeg sove. Sove indtil husbonni kommer fra arbejde og tager os med hjem. Så må jeg se om jeg kan få sovet lidt mere i morgen, om Idun vil i børnehave eller være hjemme med mig… mmm…

Men sove vil jeg i hvertfald nu.

Uden spire i maven. Bare mig, med Idun det dejlige snorkebarn ved min side…

– over and out –