Idun har jo lææææænge snakket om at få huller i ørerne. Jeg tror faktisk ikke engang hun var 4 år, før hun begyndte at snakke om det.
Vi blev så enige om at hun skulle være 5 år og ja, hun endte så med at blive næsten 6 år, før hun fik sine længe ønskede huller i ørerne.

Vi havde besluttet at Idun skulle pierces, fordi det er renere og sikrere end at blive ‘skudt’, som vi andre blev i gamle dage + det så var muligt at give hende Titanium smykker i fra starten, som er det MINDST allergifremkaldende – meget bedre end kirugisk stål og alt det der.


Så blev Idun og far enige om at FAR skulle være pierceren. Han har jo øvet sig et par gange på Eva med succes, så Iduns øreflipper skulle være en smal sag.

Vi har så fået købt både kanyler og øre-stave, hun skal ikke have ringe i, når hun er i børnehave.

Så her til aften, blev der lige sat op med gummihandsker, spritservietter, tang, kanyler, smykker og det hele. Hun havde valgt lilla titaniumstave med røde ‘diamantaer’. Smukt 🙂

Så her til aften, havde vi en stille og fredelig aften og de havde aftalt at der så skulle pierces. Hun var MEGET spændt og tapper 🙂 Mor rensede ørerflipper og satte prikker på. Idun og far godkendte. Far satte tangen på, som faktisk på begge ører, som sædvanlig er det værste. 🙂
Hun var super tapper og det blev først lidt for meget, da tangen ramte smykket i det andet hul, på vejen af. Ellers tog hun det i STIV arm, med masser af kys og kram 🙂

Raportage nedenfor:


– over and out –