Blog Image

Zafir's Bla bla...

Dette er min blog:

Min dagbog, med ting som kan være interessant for min familie, venner og andet godtfolk. Mange af tingene vil være noget jeg i forvejen fx. deler med min mødregruppe eller et læserbrev jeg har skrevet.

Hvis du syntes det er interessant, kan du jo læse med, ellers kan du lade være :o) Det er muligt at kommentere mine indlæg. HVIS du gør det, så HUSK at skrive den kode der bliver vist vedsiden af det højre felt. Feltet er til, for at spam-robotter ikke kan fylde min blog med kommentarer. Hvis du ikke skriver koden, bliver din kommentar ikke gemt.

God fornøjelse!

- Zafir :o) -

Det første hul :-/

Idun Posted on Wed, September 22, 2010 22:02:18

Så har Idun fået lavet det første hul i sine tænder idag. Puhadada… Et lille bitte bitte hul, som faktisk var mindre end han troede i forhold til røngten billederne… Men altså – laves skal det jo.

Heldigvis er det mælketænder. Det er det gode. Jeg havde også huller i flere mælketænder, men har ikke fået i de nye tænder. Så det er godt. Det er i mellemrummene til tænderne, der hvor det er tandtråd, man skal bruge… Så det skal hun blive bedre til. Og vi skal blive bedre til at huske at gøre med hende!!

Men altså – Idun var fuldstændig tapper. Lå stor og stolt der i tandlægestolen og var slet ikke bange eller græd ikke eller noget. Det var faktisk værre for mor. Tænk at min store smukke skønne datter, skulle ligge der og stikkes og bores og puha… :-/ det var ikke sjovt. Men Idun tog det bare i stiv arm.

Så da vi kom hjem syede jeg hendes strutskørt færdig og lavede krebinetter, som hun elsker. 🙂 Lidt godt skal det være, når man har været SÅ dygtig til tandlægen…



Ny fon :) Yay…

Hverdag Posted on Wed, September 22, 2010 21:54:31

Jeg har fået mig en ny fon idag 🙂 Skønt når ens håndjern (denne gang for længst… det er flere måneder siden) er løst op… Så går man jo bare og venter på et godt tilbud på telmore 🙂

Nu var der en 7600flip på tilbud til 299 kr og 199 som måneden, som jeg alligevel taler for. Kanon.

Så nu har jeg fået sat den op og skal lige lære de nye funktioner at kende… – og ja – jeg har STADIG ikke lyst til en smartphone med tutchskærm og android og alt muligt… Nix 🙂 classicphones er mig. Så har man tingene i orden. hehe.

Men den er fin og limegrøn og jeg har døbt den Kermit, men jeg har ikke planer om at smide den i toilettet 🙂

– over and out –