Så var ugen, hvor de få på husbonnis arbejde, der ikke kunne lide ham fik skovlen under ham. – Min elskede blev fyret. Vores verden blev med ét en helt anden end den har været de sidste 5 år.

Men faktisk har det været en positiv process. Der har været rigtig meget stress, vi er og har været kede af det og frustrerede. Men samtidig har det også vist os at vi ER rigtig gode til at klare livets udfordringer sammen. Vi har haft en rigtig positiv dialog om det og vi har fået lavet nogen planer for fremtiden.

Samtidig er der kommet så mange tilkendegivelser fra hans kollegaer, – at de vil savne ham, at de er rasende over den uretfærdige forskelsbehandling. At de vil være der for ham og hjælpe ham videre, så meget de kan. Det er rigtig rart, i det hele, at blive opmærksom på, hvor vellidt og afholdt ens kære er og hvor respekteret en kollega han er og har været.

Vi har lagt planer for hvordan vi kan lave ændringer i vores økonomi og spare, hvor der kan spares, til vi igen har overskud. Fx har jeg lært at der også er positive sider ved at tørre tøj på tørresnor, i stedet for at bruge tørretumbleren. – Hvem skulle have troet det?

Vi skal også til at være lidt mindre sofa kartofler og har opsagt den store tv pakke til fordel for tv2 pakken til 19 kr pr. måned. – Så sparer vi næsten 4000 kr. om året. + en del andre justeringer.

Vi skal lære at vores luksus vaner er luksus og må vente til vi igen har overskud. Det skal vi nok klare, når bare vi har hinanden. 🙂

NU gælder det fremtiden. Vi håber at vi kan finde et job han bliver glad for, hvor vi stadig kan have en hverdag der passer os, uden at vi bliver for stressede. Fx natarbejde igen, eller måske at han søger off shore eller Norge.

Hvis der er nogen der ved et sted, der mangler en super elektronik mekaniker, tekniker, banetekniker eller andet kreativt, der kan alt. Med hænderne så rigelig godt skruet på – så sig endelig til.

Vi glæder os til fremtiden og håber at ordsproget taler sandt:

Når en dør lukkes, åbnes en ny. Vi håber den nye er rigtig god og kan passe godt ind i vores familieliv.

Jeg elsker dig husbonni og vil hjælpe dig og os, alt hvad jeg kan. – Når bare vi har hinanden!

– over and out –