Eller bare smadre noget. Det er helt vildt rart, når der skal frustrationer ud af kroppen… Efter vi havde været på sygehuset og skrive papirer og de var blevet sendt til godkendelse, kørte vi til Tåstrup med papirerne til Toyota… Manden der skulle have papirerne var ikke på arbejde. Grunf!!!…
Så kørte vi i Ikea. Shoppe. Shoppe frustrationer ud af kroppen. Spise opvarmede svenske kødboller… Altid godt.
Husbonni lokkede mig endnu engang. Plz skal vi ikke nok skifte alle vores forskellige gamle skårede tallerkner til nogen der er ens???… Plzzz… Så var der faktisk et sæt jeg syntes der er skidepænt. For engangs skyld!!! Så vi købte hele balladen til 12 personer. Det var på tilbud, så vi blev ikke ruineret.
Så fik vi købt tingene til at lave julegaver af. Dejligt.
Og alt det vi ikke rigtig skulle bruge, men bare MÅTTE have. Lidt forkælelse til Idun og sådan… Brugte 1300 kr… Jeg plejer at kunne holde det på 600 kr, når jeg er i Ikea… Mmm.. MEN – Det er pisse hamrende fedt!
Da vi så kom hjem havde vi ikke fået besked fra sygehuset. Lægen havde sagt, hvis vi ikke hørte noget idag, kunne de først sætte aborten igang på mandag. Det gjorde lige at jeg fik mig et totalt sammenbrud og bare tudbrølede i vildensky. Nu gad jeg kraftsdejmer ikke mere!!! FUCKING FUCKE FUCK!!!!!!!!!!!!! Pis lort. Husbonni spurgte om jeg ville smadre alle de gamle tallerkner? – Jeg kunne godt få en hammer… mmmm… Så okay da ;o)
Vi gik ud og brugte energien på at gå igang med at male det vide på huset. Det der skal males inden der skal males gult… Da der ikke var mere lys, var vi færdige med at male hvidt.
Da penslerne var blevet vasket blev der smadret tallerkner!!! Alle sammen. Ned i et trillebørhus. NAM for en smadrelyd. Vi deltes lidt om tallerknerne. Jeg fik lov til at smadre flest. Kanon :o) BANG BANG HAMMER mod tallerkner… Totalt musik. Der var rigtig god lyd i. Bang…
Så fik vi lidt mere styr på køkkenet. VVS’eren var færdig med vandet. Vores nye blandingsbatteri var sat på!! Det har vi ‘bare’ haft liggene siden vores bryllup, så det er 5½ år siden… mmm… Men for fanden da, hvor er det bare det super skønneste blandingsbatteri, med bruserslange og alt mulig gejl. For sindsygt. Det mest hightech vi har vi vores køkken. Men jeg elsker det.
Da vi havde fået plads til vores nye tallerkner og det i skabene, varmede jeg noget mad. Mens jeg havde pasta over at koge, ringer de fra sygehuset. ‘Hej det er sygeplejerske blabla, jeg er lidt i tvivl om du har fået atvide at din abort er blevet godkendt?!’
HVAD?!?!… Jeg tænkte: Skal vi ind nu eller hvad?!…
Det skal vi så dog ikke. Men vi skal ind i morgen kl. 10… Og få den første pille. Så burde jeg abortere på mandag. Jeg skal så ind derind igen på mandag og få nogen flere piller og ligge der og være, indtil jeg abortere…
Så skal de sende den ind til undersøgelser, bagefter. Mmm… Virker lidt markabert. Men jeg ved ikke rigtig. Måske virker det også forkert, at begrave den eller noget.
Idun forstår ikke, hvorfor vi ikke kan tage den med hjem, så vi kan give den dukketøj på. Men det kan man jo ikke. Hun har heller ikke helt forstået, at hun bliver storesøster senere. Hun tror at det er helt aflyst og det slet ikke sker. Vi prøver at snakke noget mere med hende om det.
Så i morgen… mmm… Er det begyndelsen på enden, at spunken. Spunken får fred, vi får fred og fremtiden kan igen begynde…
– over and out –