En redningspakke til folk med rentetilpasningslån…?? Jeg forstår det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Alle dem jeg kender, der har haft rentetilpasningslån, mens vi har haft fastrente, har altid vidst at renten kunne og sikkert ville stige på et tidspunkt. De fleste jeg kender, har hele tiden haft holdningen: Jamen, vi har jo sparet boxen, mens I har haft fast-rente…
Så hvis man ikke har tilpasset sin økonomi til at kunne have den tilsvarende fastrente og først bruge pengene, når de reelt ER sparet. Så er man vel lidt selv udenom det?
Det lyder måske en anelse kynisk, men der er sku heller ikke nogen der kommer og reder mig eller os, fordi verden falder ned om ørerne på os. Jeg har ikke engang følt at vi har spillet hasard med noget. Folk med rentetilpasningslån, har hele tiden vidst hvad risikoen var.
Vi har haft fast-rente, siden vi købte huset. Lige præcis vores hus, har vi ikke haft lyst til at gamble med. Vi har haft brug for at vide, hvad vi har og ikke har… Ligenu har vi ikke ret meget, sådan føles det. Men ingen redder os.
– Nu vil jeg faktisk heller ikke lyde fornærmet eller mavesur… Jeg syntes bare det er noget underligt, noget at lave en REDNINGSpakke, til den gruppe af realkreditlånere. Så skulle vi jo også have valgt rentetilpasning, hvis vi ‘bare’ bliver reddet, når det brænder på… Og vi har jo ikke sparet de penge, de har sparet…
Skal vi så have en redningspakke, så vi igen kan få konverteret, den del af vores lån der er en 7%’er til en 5%’er??? Det kunne da være mega fedt… Meeeeen… Helt ærligt. Det er der jo ingen der kommer og gør, vel?
Nå, det var bare formiddagens betragninger, inden vi skal ud og prøve at finde ud af, hvordan verdenen hænger sammen og hvad vi kan få lukket idag.
Vi har en forespørgsel ude, på reperation af yaris… HÅÅÅÅBER på under 25 kilo… Det kommer til at gøre hamrende ondt i økonomien, men vi bliver nødt til det. Vi skal have en bil at køre i… hvor vi alle samme kan være.
Men faktum er: Drømmen er brast. Drømmen om en lille økobil, hvor vi alle sammen kan være. Den er slut. Slut prut finale. Ikke mere rapsbil til os. Vi kan ikke mere. Vi er så kede af det.
Drømmen om en lillebror/søster, er udsat… Glæder mig til min krop bliver hel og vi kan lave en ny…
Jeg glæder mig til vi får ro på vores verden…
Jeg håber min fest bliver god, for jeg trænger til et fritkvarter, fra alt det kaos…
– over and out for nu –
