22/12-08

Farvel. Idag, tog vi helt afsked. Eller satte punktum. Fik et hvilepunkt. Fik overstået, noget som vi har trængt til, men også noget der har været svært at føre ud i livet.

Samtidig har det heller ikke været noget der skulle OVERSTÅES, det har skullet være en ting, vi har haft brug for at gøre sammen. Alle 3. Derfor idag. At det så var vintersolhverv, var bare super perfekt og vejret var… sådan nogenlunde. Af årstiden at forvente.

Jeg havde lånt pæleboremaskine-ting, af Nina og Niels og havde den med hjem i bilen igår. Idag, gik vi derop af, husbonni og jeg. Hvor den skulle ligge. Der hvor vi er gift og der, hvor kæledyrene er begravet. The sacret spot… Vi gik lidt rundt og kiggede og mærkede energien. Valgte et sted og fik boret/gravet hullet til den.

Vi havde ikke rigtig tænkt over, hvordan det skulle foregå eller, hvad vi skulle gøre, når vi gjorde det. Men vi vidste at det skulle være os tre. Idun havde tegnet en tegning til den og husbonni ville give den en smedet ting og en af de små thorshammere… Jeg havde ikke fået tænkt helt fuldstændig på, hvad jeg havde lyst til at give den med. Men jeg ville gerne give den noget spiseligt… Samtidig fandt jeg også et par nålebundne babysokker frem, som den fik med. Nu fik den jo ikke fusserne i dem, så den får dem alligevel.

Vi fik snakket om, hvordan vi ville gøre det, og blev enige om at det vi mest havde lyst til, var at blóte over den.

Vi samlede os selv, samlede de ting vi ville bruge i en kurv. Horn og mjød… også…

Gik op til hullet med den. Med den lille hvide urne, os selv og tingene.

Stillede os i en cirkel rundt om hullet. Vi kyssede alle tre urnen, inden jeg satte den i hullet. Vi puttede en for en de ting vi havde bragt til den, ned sammen med urnen.

Vi kørte et horn rundt og fik sagt de ting vi havde lyst til at sige. Havde guderne med os. Mærkede vinden, naturen og kræfterne omkring os. Det føltes godt i maven.

Fik plantet nogen tårer og givet noget mjød til guderne.

Vi satte os alle 3 på knæ og hældte håndfulde af jord på, til hullet. Hver håndfuld, fik en gud eller et dejligt ord med på vejen. Da hullet var helt fyldt rejste vi os op og lagde et par mindre sten på toppen, så det løse jord ikke ville flyve rundt. Vi må jo ikke lave det som et mindes mærke, når vi begraver på privat grund.

Men det var en rigtig rigtig dejlig begravelse, eller urnenedsættelse, eller hvad man kalder den slags. Det var et dejligt punktum, der føltes godt i maven. Det var rart, at vi havde vores måde at blóte på, til at binde nedsættelsen op på. Det gav en ro og en dejlig følelse af samhørighed med hinanden og guderne.

Nu er jeg bare mega mega træt… Og har faktisk været det siden før aftensmaden. Jeg ved ikke helt, hvorfor… Men jeg burde nok smutte i seng om lidt…

Men i hvertfald… 2 mrd, efter den kom til verden, uden at være i verden, fik vi sat spunkens punktum.