Totalt dramatisk, men alligevel, jeg trænger lige til at få det skrevet ned, så jeg kan huske, hvornår det var:
Jeg vågnede faktisk ved det. Men jeg vidste ikke at det var det. Jeg vågnede med sådan en: ‘Hvad søren var det??’- følelse… Så kiggede jeg på uret og tænkte: Aha, nok fordi jeg har sovet 7 timer, og alligevel er ved at vågne. Så jeg gik på wc og tænkte: Man skal da lige være et skarn for ikke lige at nuppe den sidste halve time, så det gjorde jeg.
Da vækkeuret ringer kl. 650 ringer jeg som jeg plejer til Husbonni, for lige at høre, hvor langt han er nået og det. Det første han siger er: ‘Har du oplevet noget usædvanligt idag?’… Øhhh… Tænker jeg. Hvad mener du? Jeg er jo lige vågnet hehe. Det er ikke mig, der har været vågen hele natten. Så spørger han hvor længe jeg har været vågen og jeg svarer 2 min.
Så fortæller han mig så om det og at han havde mærket det som om han kørte over nogen bump på motorvejen. Jeg tænder for radioen og det sjove, er så at de siger, hvornår det var og det var præcis der hvor jeg vågnede første gang. SÅ det har været det jeg vågnede af…
Men det er sjovt, fordi man ikke regner med jordskævl, så alle jeg har snakket med, der har mærket noget, har prøvet at finde alle mulige forklaringer på, hvad det kunne være.
Snakkede med Maja og hun var lige stået op med Sofia og de sad på sofaen, da det hele hjemme hos dem, var begyndt at ryste. Hun sagde at det føltes, når en meget stor lastbil kører forbi, bare meget værre… Så hun tænkte: De må da godtnok have fået nogen store skraldebiler nu, fordi de plejer at få tømt skrald om tirsdagen. Men det var det jo så ikke og det fandt hun ud af bagefter…
Super underligt. Men lidt ærgeligt, når det nu var der og der ikke skete noget, og man så ikke opdagede det rigtigt, syntes jeg. Men på den anden side, når jeg er alene med Idun om natten, var jeg nok blevet forskrækket, hvis jeg vågnede og hele huset rystede… :-S Sååeee…
Men spændende alligevel. :o)
– over and out –