så grusomt træt. Jeg er færdig jeg har ikke flere kræfter. Jeg er led og ked af toyota, lad mig sidde for mig selv for jeg gider altså ikke at høre lort mer…
For at citere Bøllebob…
Eller…
Jeg kan ikke mere. (hulk) jeg kan ikke tro på noget mere… Jeg kan ikke…
For at citere Askepot grædene på en trappesten, efter at stedmoren og stedsøstrerne har revet kjolen i stykker, som musene har syet til hende…
Men hvor er feen? Hvor er feen der kommer og aer mig over håret og siger: Jow mit barn. Selvfølgelig kan du det. Ellers ville jeg jo ikke være her…
Hvor er feen?
Update på idag: Toms blog fra idag… Længere nede…
Men det er bare kulminationen…
Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal have så meget modgang. Jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke mere.
Vi har lige mistet vores ufødte barn… Vi har siden vi blev gift for 5½ år siden, været igennem on/off arbejdsløshed i lang tid. Vi har været igennem mere eller mindre depression. Vi har været igennem seriøs pengemangel. Vi har været igennem langtidssygemelding på næsten et år. Vi har været igennem kroniske smerter igennem 2½ år… Vores rør til septiktanken gik sig en tur. Vandrøret under køkkengulvet er sprunget… Firma jeg har arbejdet for gået konkurs, fagforeningssag mv…
Fuck med fuck på. Lort med lort på…
Hvordan kan det være? Jeg kan bare ikke mere… Jeg syntes vi er rigtig gode mennesker. Jeg syntes vi elsker hinanden. Det gør vi. Jeg syntes vi har et hjem der er åbent og kærligt. Jeg syntes vi er kærlige overfor vores venner, vores familie, vores nære… Vi arbejder, vi betaler vores skat. Jeg forstår det ikke.
Vi er bare udsultet nu. Vi er brugt. Stresset færdig. Psykisk og fysisk bundskrabet.
Hvornår kommer medgangen? Skal der virkelig gå 1½ år mere.? Skal man nå op på 7 års ulykke?? Jeg forstår virkelig ikke, hvad vi har gjort? Vi har ikke smadret spejl. Vi har ikke slået nogen ihjel. Vi har ikke være hævngerige… Vi taler ikke dårligt om andre…
Jeg forstår det ikke nu…
I morgen må vi prøver at samle stykkerne. Skårerne… alt det der er smadret.
VI prøver at køre over og snakke med raps mekanikeren… Håbe (utopisk) på at han hiver en kæmpe stor lækker kanin op af hatten. Ellers prøve at tale ham til fornuft…
Høre vores ven, der er mekaniker. Han ville prøve at få en god deal på sit gamle arbejde (toyota i ringsted) på at få en ny motor… Vi orker ikke mere. VI kan ikke mere. Vi tør ikke tage en retsag mod toyota danmark. Vi er for små fisk. Det kan komme til at koste hos alt… Flere hundrede tusind.
Det er slut nu. Vi må krydse fingre for at vi kan slippe med max 25.000 kr.. for reperationen…
Så må vi videre… hvor er fremtiden? er der en fremtid for os? Har vi noget håb???
HVOR ER FEEN????… :o(((( Kom og hjælp mig gudmor-fe… hjælp OS…
– over and out –
