Med at tænke på hende den gamle dame igår morges. Den første bruger jeg var ude hos. Hun var blevet svagtseende pga åreforkalkning i øjnene.
Hun var 80 år og hendes fingre var krogede af gigt. Jeg kom ved 9tiden om morgenen og det stakkels lille skind hev efter vejret, så man fanmer troede hun skulle dø.
Hun sad vedsiden af mig, mens jeg rodede med hendes skærminstillinger og hendes zoomtext og hun gispede:
‘Ja, jeg har jo lidt astma om morgenen, så de første timer er ret rædselsfulde….’
Jeg fortalte hende, at jeg godt kunne genkende hendes måde at trække vejret på, fordi jeg jo er gift med en astmatiker. Jeg fortalte hende så at min mand fik noget andet medicin og fik det meget bedre og han kun yderst sjældent får den slags anfald, som hun sad med der, nu om dage…
Jeg fik bare sådan en trang til at gøre noget, for de stakkels lunger og jeg lagde min hånd på hendes ryg og nussede hendes lunger, ligeså forsigtigt. Med et faldt hun HELT til ro og trak vejret normalt. Det var helt fantastisk. Hun sad bare og kiggede på mig og sagde:
‘HVad er det du gør? Det er så rart’…
Jeg sad bare der og småpillede ved hendes computer og fik den til at makke ret, mens jeg ‘ordnede’ hendes lunger. Det var skide rart. Jeg fik en følelse af at jeg for første gang, kunne ‘styre’ min energi og heale hende. Det var fantastisk. :o)
Jeg håber for hende, at hun får det samme medicin som husbonni og kan få lidt mere frihed, for hun havde faktisk et rigt liv, med veninder og familie og den slags, selvom hun var blevet enke for 9 år siden…
tænk at man kan få sådan en oplevelse, på en ganske almindelig arbejdsdag :o)
– over and out –
