Klage over dagplejesystemet i den gamle Dragsholm kommune.
(Nuværende Odsherreds kommune)
Baseret på hændelser i perioden: 1. marts – 31. august 2006.
Jeg er mor til Idun. Hun har været en del af det Dragsholmske dagplejesystem i 6 mrd.
Idun startede da hun var 16 mrd gammel i privat dagpleje. Vi havde på ingen måde lyst til at hun skulle i kommunal dagpleje, da vi havde hørt mange skrækkelige historier, om sygdom, gæstepleje, udbrændte dagplejere, rygning i nærheden af børnene osv.
Derfor valgte vi en privat. Hun var motiveret, var ikke syg hele tiden – da det var hendes egen virksomhed. Hun stimulerede børnene og gik op i hendes arbejde. Vi kørte med glæde 15 km hver vej, for at bringe og hente.
Vi var rigtig glade for vores private dagpleje. Desværre flyttede hun til Lolland efter 7 mrd og vores eneste alternativ var at få vores datter passet i den kommunale dagpleje.
1. marts 2006 startede vores datter nu i kommunal dagpleje. Vi udfylder papirer og får atvide at vi inden længe vil få tildelt en fast gæstepleje, som vi vil besøge, således at vores datter kender den faste gæstepleje og er tryg herved.
Efter meget kort tid er den gal. Vores dagplejemor, som vi var glad for, blev syg. Over den næste måned var hun syg kortere perioder og Idun havde IKKE fået en fast gæstepleje. Hun var dog få steder i denne omgang.
Kort tid efter bliver vores dagplejemor langtidssygemeldt og her starter mareridtet for alvor.
Idun nåede på 3 mrd at være hos 8 forskellige gæsteplejere. Vi blev ringet op meget tidligt på morgenen at Idun skulle et nyt sted hen. Da jeg har rimelig fleksible arbejdstider har jeg flere gange holdt hende hjemme, så hun ikke skulle til ENDNU flere nye dagplejere.
Min datter, som altid har været velfungerende og glad, gjorde hvad hun skulle gøre og opførte sig ordentlig, når hun var i dagpleje. Når hun kom hjem, mærkede vi i den grad at der var noget galt. Hun var ekstremt udadreagerende. Hun sov rigtig dårligt om natten, var gerne vågen flere timer i træk og græd og var urolig. Hun var fuldstændig umulig når hun var hjemme og det var tydeligt på hende at hun mistrives.
Det var en ekstremt hård periode for os alle. Det var hårdt for Idun, fordi hun ikke kunne få ro nogen steder og det var hårdt for os, fordi en af os flere gange om ugen skulle være vågen med hende om natten, når hun græd.
Endelig fik vi besked om at der var ansat en ny dagpleje og Idun kunne starte der, med de børn hun kendte fra hendes første dagpleje.
1. juli startede hun hos Pia.
Idun har meget tidligt haft et meget udviklet sprog og er på mange punkter langt fremme, for en pige på hendes alder.
I starten hos Pia, tænkte vi ikke mere over det, men hver eneste dag hun kom hjem, spurgte vi hende hvad hun havde lavet i dagplejen: Vi har hoppet i trampolin og set fjernsyn. – Det er meget fint én dag, men ikke hver eneste dag.
Idun faldt til ro om natten og sov nogenlunde. Men vi kunne på ingen måde få hende i seng, fordi hun var ekstremt understimuleret og derfor ikke var træt efter dagens strabadser. Hun sov hverdag 3 timer i dagplejen, fordi hun ikke havde andet at lave og når hun kom hjem kravlede hun rundt på væggene og søgte efter udfordringer.
Flere gange, er jeg kommet og afleveret Idun om formiddagen og Pias mand har siddet i underbukser i køkkenet og spist. Det har jeg syntes har været ekstremt upassende i forhold til hendes job som dagplejer og endnu mere når dagplejebørnene løb rundt nøgne i haven og køkkenet fordi det var varmt.
Efter en måned hos Pia, kunne vi næsten ikke håndtere at aflevere hende mere. Hun var understimuleret og det virkede obskurt at skulle aflevere hende, når hun ikke fik noget ud af dagen.
Jeg snakkede med min moster om situationen. Hun er pædagog og souchef i en børnehave. Vi snakkede om, at det måske var en god idé at hun kom i børnehave, så hun kunne få ro i sit liv og de udfordringer hun manglede.
Vi aftalte at hun skulle have Idun med på arbejde, så hun kunne lave en pædagogisk vurdering af Idun i forhold til de andre børn i børnehaven. Om hun var klar til børnehave.
Min moster vurderede at hun var helt klar til børnehave. Nu var sagen bare den at Idun på nuværende tidspunkt kun var 2 år og 4 mrd.
Jeg ringede til pladsanvisningen og forklarede dem situationen. At vi simpelthen ikke kunne klare at have hende i kommunal dagpleje mere.
Tanken om at hun IGEN skulle i gæstepleje, de gange Pia eller hendes børn var syge, havde gjort at jeg de gange havde holdt hende hjemme i stedet for.
At jeg nu havde en datter der tydeligt havde brug for udfordringer og i den grad mistrives.
Heldigvis var de gode medspillere og Idun fik lov til at starte i Grevinge Børnehave den 1. september. Hun var 2 år og 5 mrd gammel.
Fra dag ét, faldt hun til ro. Blev en glad pige der trives og fik udfordringer. Hun udviklede sig med raketfart og sov som en STEN om natten, allerede fra kl. 2030. – 3 timer inden hun faldt i søvn, da hun var i dagpleje hos Pia.
Nu står min mand og jeg i den situation at vi planlægger at lave et barn mere, indenfor overskuelig fremtid. Men jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle igennem den kommunale dagpleje én gang mere. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det skal være sådan.
Det MÅ være muligt at lave en vuggestue, eller lignende i kommunen.
Dagplejesystemet er for skrøbeligt. Både børn og forældre får stress og mange frustrationer af det.
Jeg kan ikke leve med, at jeg 8 gange på 3 mrd, skal aflevere mit barn til en fremmed. En fremmed, jeg ikke har nogen mulighed for at vurdere. En fremmed, jeg ikke ved om mit barn kan lide at være hos.
Punkter jeg er bekymret over i dagplejesystemet:
Gæsteplejesystemet er ALT for skrøbeligt Mange børn får ikke tildelt en fast gæstedagpleje og hvis de har en bliver denne kun sjældent brugt! Dagplejerne er syge alt alt for tit! Børnene bliver utrygge, når de OFTE skal et nyt sted hen, for at blive passet. Næsten ALLE dagplejere ryger i deres eget hjem, dette er IKKE tilfredsstilende, for forældre, som os selv, der har valgt at have et 100% røgfrit miljø til vores barn, der har høj risiko for allergi. Der bliver røget i nærheden af børnene, ligeså snart de kommer udenfor. Det er bevist at nikotin og andre stoffer stadig sidder i tøj, møbler og hænder, længe efter man har røget. Derfor bliver børnene påvirket af mikro partikler, hverken de som børn eller os som forældre har valgt for dem! Også selvom der ikke bliver røget i hjemmet mens børnene er der. Flere gange har jeg set en dagplejemor stå i havedøren med en cigaret og alt røgen er blæst ind i stuen. Det er umuligt, at have en ensartet kvalitet. Kontrollen omkring den pædagogiske kvalitet er for ringe. Det kan ikke være rigtig, at man mindst én gang om ugen, skal holde sit barn hjemme, for at de skal slippe for at blive sendt et nyt sted hen. Det er vanskeligt at få en dialog med både dagpleje kontoret og den enkelte dagplejer omkring ens bekymringer. Når jeg betaler næsten 2000 kr. om måneden for en plads, så forventer jeg også at mit barn bliver tilfredsstillende og trygt passet. Det har ABSOLUT ikke været tilfældet!!
Hvis vi skal være glade for at ’producere’ flere børn til kommunen, skal der komme en form for vuggestue, der kan tage børnene allerede fra de er små.
Kvaliteten af vores børnehaver, skoler og fritidsordninger er meget høj, jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan det kan være at vi skal have en SÅ ringe dagpleje og intet alternativ.
Jeg har simpelthen ikke lyst til at have et barn mere, der skal igennem den samme mølle igen. Jeg har snakket med flere andre forældre, der har haft lignende, tilsvarende eller endnu værre oplevelser med den kommunale dagpleje. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være så svært at tage en beslutning om at åbne en eller flere vuggestuer.
Hvad jeg ved, er kommunens nuværende tilbud til små børn, en småbørnsstue i Fårevejle, hvor der er alt for få pladser. Her kan børnene først kan starte fra de er 2 år. Da Idun blev skrevet op til pladsen, var vi nr. 28 og der var 12 pladser på stuen.
Derudover kan jeg forstå, at det nu er normalt at børn kan starte fra de er 2,5 år gamle i Grevinge børnehave.
Det er de færreste børn, der har forældre der kan gå hjemme med dem til de er 2 år eller 2,5 år gamle og det er de færreste børn, der bliver velstimuleret af at gå hjemme hos deres mor eller far til de er så gamle.
Det kan simpelthen ikke være rigtig at det skal være sådan, i en kommune som vores.
Problemet som systemet er nu med småbørnsstue er så, at børnene skal starte i dagpleje systemet og være der i et års tid, før de kan starte på en småbørnsstue. På den måde, kan man ikke komme udenom dagplejen og børnene får et unødvendigt skift mere.
Derudover er der alt for få pladser på de stuer.
Til sidst skal det siges, at min datter har været i børnehave på lige vilkår med de børn der er mere end 3 år gamle. Hun har haft den samme mad med, været renlig og ikke sovet til middag, men vi har skulle betale den høje takst, fordi hun var under 3 år gammel.
Det var en ringe pris at betale for at have en glad og velstimuleret datter, men det er uforståeligt for mig, at det skal være dyrere.
Jeg håber mine klagepunkter og bekymringer vil blive taget til efterretning, da jeg ikke igen har overskud til at være i det system. Det har kostet alt for mange bekymringer, søvnløse nætter, vrede og tårer, trods det at vi var en del af systemet i så kort tid.
På vegne af
Familien Richardt Bæk
Zafir Bæk
