26/11-07

Nu er alle gæsterne taget hjem. Idun sover. Husbonni er kørt på arbejde… Jeg sidder her, i nye pyjamasbukser og har hentet en kop te og et stykke lagkage ;o) Nice.

Det har været en hyggelig fødselsdag. Det var (og er) vildt underligt at have holdt fødselsdag INDEN sin fødselsdag. Det har jeg faktisk ikke gjort så længe jeg kan huske. Jeg plejer altid at holde det efter, eller i hvertfald tidligst dagen før…

Jeg havde godt med gæster. Der var lavet godt med både boller og lagkager og nøj nogen lagkager det blev :o)
Af en eller anden forunderlig årsag, var jeg næsten klar, da gæsterne kom. Måske fordi Idun først kom hjem med gæsterne. Ved det ikke ;o) – Men det var rart, der var rent faktisk dækket bord og alting. Husbonni havde nået at få sorteret alle sine bunker, som han har haft brug for at gøre længe, så nu er de også væk.. Og dejlig her op til der skal pyntes op.

Både gamle venner, og nyere venner og familie var til stede idag.

Jeg fik gode gaver. :o) – Jeg er ikke sådan en der er så god til at blive forkælet rigtig. Bliver altid sådan lidt genert. Men jeg bliver rigtig glad for gaverne :o)

Jeg har fået:

Pyjamas
Lange sokker til over knæet
5 par lækre strømpebukser til hverdagsbrug
Jul på slottet på dvd
Nederdel med seler, ret fed min svigermor har syet den
Bluse til
Volbeat cd
Perleplade – blæksprutte
Sparegris med indhold
Gavekort til H&M
600 g taget med hjem fra Egypten ;o)
Håndledsvarmere der ikke er færdige endnu, strikket med grønlandske perler i.
Og en overraskelse, jeg blev helt :-S
Husbonni havde købt ankel-støvleversionen af de fede doc’s jeg havde købt. De lange støvler.: Jenna ankle boot. I sort. Fede… :o)))) – Jeg regnede IKKE med at skulle have gave af ham idag, da jeg jo har fødselsdag på torsdag. På torsdag siger han at vi kan gøre hvad jeg vil og han betaler!! Vildt… Ikke vant til at blive forkælet sådan. Det er dejligt. :o)

Da de fleste var gået, lavede jeg en sammenkogt til resten af gæsterne. Der kom forbrydelsen. Idun havde spist for meget sukker igennem dagen, og ville ikk rigtig sove. Suk!!… Faldt først i søvn efter husbonni var kørt på arbejde…

Forbrydelsen?!?… Hmm… Jeg syntes det var lidt letkøbt at det var Vagn og jeg syntes der var spørgsmål vi ikke fik svar på. HVORFOR er det de vil dække over ting hos politiet?!?… Fatter minus…
Men ellers. Det var fint nok. En af dem skulle det jo være ;o)

Nå, tror lige jeg vil se om min te er blevet kold og ellers drikke te og spise lagkage… (gad vide om jeg får en termokande på torsdag, om jeg skal vente til jul eller jeg selv skal købe en?!?.. hmm… hehe)

– over and out –