Med hævelser i fjæset… og smerter og shite…

Igår aftes, kunne jeg bare ikke sove. Det gjorde det bare så mega naller at jeg fik totalt nedtur og var lige ved at køre til vagtlægen, fordi pillerne bare ikke virkede. Så tog jeg en ekstra dosis af de piller jeg havde fået af tandlægen, fordi der stod på pakken, at det var fint at tage op til 150 mg og tandlægen kun havde udskrevet 50 mg til mig pr. gang… Så efter at have taget 100 mg af det og 2 panodiler, kunne jeg døse lidt hen…

Ved 2 tiden faldt jeg så i søvn. Var vågen et par gange i nat. Ved 7 tiden var jeg oppe og tage smertestillende igen. :o(

Kl halv 9 vågnede Idun og ville op. Jeg var helt groggy, satte morgenmad på til hende og tændte for morgenhår i tv. Så gik jeg ind for at putte noget mere. Men jeg var SÅ SULTEN, at min mave bare skreg… Jeg trænger virkelig til MAD. Igår aftes spiste jeg en banan der ikke var blendet. Jeg skar den i tynde skiver og stoppede den ind imellem mine tænder og tyggede dem i venstre side.

Jeg trænger virkelig til mad. Min veninde siger at man kan få noget nupo halløj, som skulle mætte. Jeg trænger til at være MÆT. Ikke bare mæt i ½ time, når jeg har spist lidt øllebrød eller kartoffelsuppe… Men sådan mæt.

LIGENU, gør det ikke ligeså ondt… Men det er også kun 3½ time siden jeg har taget smertestillende sidst. Jeg er træt. Træt fordi jeg ikke kan sove.

Jeg gik lidt i panik i morges, fordi jeg maksimalt kan åbne min mund, hvad der svarer til én kno (ca 1 cm, hvis jeg tvinger min mund op)… Jeg lå i min seng og blev helt vildt ked af det, fordi jeg bare bliver bange for at min kæbe skulle låse sig igen… Bare tanken om 2½ år mere med smerter og ikke mulighed for at kunne åbne munden :o(

Skrev til Christina, hun sagde heldigvis at det var normalt og jeg ville kunne åbne munden igen, når hævelsen fortog sig. Så det glæder jeg mig til.

Idun trænger virkelig til at komme ud og lege med nogen, men hendes legekamerater fra børnehaven er ikke hjemme. Æv…!

Jeg håber at det går fremad idag. Jeg skal jo til jobsamtale om under et døgn… FUCK hvor naivt at sige ja til en samtale 3 dage efter sådan et indgreb :-S Men jeg håber de forstår at jeg ikke ser sådan her ud, under normale omstændigheder!!!

Men det var lige en update på dag 3 i min heling…

– over and out –