Jeg blev konfirmeret… Mmm… Det er lidt underligt at tænke på, for det er så ca 16½ år siden, jeg for alvor fravalgte ‘Gud’ som min gud…

Jeg valgte at blive konfirmeret, fordi jeg mente at jeg troede på gud. Det var nok i virkeligheden, fordi den kristne gud, var den gud jeg vidste mest om. Jeg havde gået i kristen ungdomsklub i 3-4 år og kendte meget til bibelen…

Men. Allerede da jeg blev konfirmeret, havde jeg så mange spørgsmål tegn at sætte ved bibelens ord. Men jeg valgte altså at blive konfirmeret. Jeg havde mange diskutioner med min præst, fordi jeg kendte bibelvers osv. Det gjorde de andre ikke. Jeg var kritisk.
Han vidste jeg kendte bibelen og alligevel valgte han at give mig ‘samle 24’ som mit bibelvers!!! LOL… tak skal du have Hr. Spect!!! Skal jeg end vandre i dødskyggens dal ;o) Nej tak du!! Det skal jeg ikke. Jeg er teenager, jeg skal leve livet.

MEN – Det er nu hverken min præst eller min konfirmation, det gjorde at jeg fravalgte bibelen. :o) Det er bare ikke mig. Jeg har et helt andet livssyn. Som voksen har jeg fundet ud af, hvor jeg hører hjemme og i Asatroen, er det mig. Det er faktisk sådan jeg altid har haft det, men har nu fundet mig et tilhørs forhold. En måde at komme i kontakt med det ‘spirituelle’ en måde at respektere verden, naturen og hinanden. Det er dejligt :o)

Så mig – udmeldt af folkekirken, konfirmeret… engang for 17 år siden. Glad for at have fundet mig selv, både inden i og udenpå…

I øvrigt var det en SUPER dejlig fest og tak mor og far for det :o) Og jeg ved godt at den havde været ligeså god, hvis vi ikke havde været en tur i kirken om formiddagen :o)

– over and out –