Vi var til moderkagebiopsi idag. På holbæksygehus. Hele den der situation er bare så underlig. Jeg har tusindvis af tanker i mit hovede. Jeg har altid syntes at det ikke var en sygdom at være gravid. Nu er det meste af kvalmen taget af, jeg har ikke flere ligamentsmerter og så nu det her… Så skal vores graviditet være på hospitalet. Det føles helt forkert og omvendt.

Jeg vidste ikke helt, hvordan den der moderkagebiopsi skulle foregå. Jeg vidste noget med en meget lang kanyle. Maja sagde at det ville nive lidt. Måske meget. Det var en følelse der var svær at beskrive.

Vi kom der ind kl. 930. de havde sagt at vi bare skulle komme, når vi var vågnet. At vi ikke skulle stresse og bare komme med 9-10 tiden. De var meget overraskede da vi kom, over at vi ikke var kommet kl. 9… mmm… Men altså. pyt nu med det.

Vi kom ind i et undersøgelseslokale. Der var en reservelæge, der talte meget dårlig dansk. Han var meget sød og omsorgsfuld, men virkede lidt som en hund i et spil kegler. Så kom ham der lægen fra igår ind også. Det var ham der skulle foretage biopsien.

Jeg blev sprittet af, gjort klar. Der blev lagt nogen satans lange kanyler frem på bordet… Der blev sat sådan en dims på scanneren til at holde kanylen. Den tykke kanyle blev brugt til at bore ind igennem hele møjet og den tynde kanyle blev brugt til at samle prøverne. Den stak han igennem den tykke…

Han brugte scanneren, til at finde moderkagen. Den lå fint vedsiden af spunken. Spunken lå bare og boksede helt vildt. Nålen var ikke i nærheden af spunken. – det var meget rart at se. Det gjorde ondt og var en super mega overdrevet underlig følelse, at få nålen hele vejen igennem sig. sådan føltes det. Jeg kunne mærke den hele vejen ind, selvom han sagde, at man mest ville mærke den i maveskinnet. Jeg syntes mere det var indeni jeg mærkede det. Men nuvel. Det er vel forskelligt fra person til person.

Han tog prøver ud 2 gange og sagde at han fik det han havde brug for.

Vi får svar på om det er kromosomfejl efter en lille uges tid og vi får svar på dyrkningen af prøverne, for at finde ud af om det er andet/mere galt med spunken end ‘blot’ kromosomfejl, eller hvis det viser sig at der ingen kromosomfejl er.

Bagefter var vi ovre og få taget blodprøver. Jeg tror hun fyldte 6-8 glas. Jeg ved ikke helt, hvad det er de skal søge efter, men det er vidst noget med nogen viruser eller noget, jeg kan have haft, måske uden at vide det. Som kan påvirke spunken.

De sagde, at vi skulle tage os god tid, til at overveje vores beslutning, hvis det var sådan at den var syg. Men lægen havde den holdning, vi også selv har, at det er bedre at lade den få ro nu. Sådan forstod vi i hvertfald hans udsagn. Alt det ved vi mere om, når det er vi får svar på prøverne.

Jeg spurgte til, hvad så, hvis det er at den er syg og vi vælger at sige farvel. Hvad så? skulle man så vente længe på at få det afbrudt eller hvordan? De sagde, at de ville gøre alt, for at det skulle gå så glat som muligt for os, uanset hvad prøverne viser.

Hvis det er sådan, at prøverne umiddelbart frikender den, så skal vi følges tæt med scanninger på den, igennem graviditeten.

De sagde, at jeg skulle tage det med ro idag, men i morgen, var det som altid. Jeg har heller ikke den store energi idag. Det har husbonni heller ikke. Vi er bare helt udmattede… Fuldstændig udmattede… Så idag, tror jeg bare, at man må stene tv og æde noget mad, man ikke rigtig skal tænke over og sådan.
Dejligt at Idun er hos mine forældre. Jeg ville have dårlig samvittighed overfor hende, hvis jeg var helt flad som jeg er nu.

Jeg tænker også meget over, hvad så hvis jeg skal have en abort. Jeg er en der aldrig har dyrket usikker sex og ikke en pige, der har fået en abort i ny og næ. Jeg har altid været af den tro at jeg kun skulle være gravid, når jeg skulle have et barn. Samtidig ved jeg godt, at det jo er tilfældet, men at jeg af kærlighed, til Idun, os to som kærester, det ufødte barn og vores familie som helhed, vil sige farvel til spunken, hvis den er syg. Jeg troede bare ikke sådan noget skete. – Eller jo, jeg ved godt det sker. 1 ud af 5000 gange eller noget. Men hvorfor er det ikke at vinde i lotto eller sådan noget shit, hvis man endelig skal ramme sådan noget odds?

Samtidig har jeg også en forhåbning om at, hvis det er at vi skal lave en ‘ny’ spunk, at jeg så vil være ligeså rolig, som jeg var inden NF scanningen denneher gang. For oddsne mod at det var så galt, som det var denneher gang, var rigtig rigtig rigtig små… Og oddsne for at det skulle gå galt 2 gange i træk… det er næsten utænkeligt. Og hvis det er sådan, så må vi forholde os til det. Men jeg vil ikke være gravid i frygt næste gang, hvis der skal være en næste gang og det ikke skal være denne gang.

Men jeg troede bare vi skulle sige hej. Jeg troede bare, at jeg skulle se den vinke til os og se det lille hjerte banke. Og sige hej spunk!… Det gjorde vi også, men nu er verden bare vendt op og ned for en tid.

Jeg skrev det til arbejdet, som det var igår. Skrev, at jeg var rundt på gulvet og jeg ikke helt kan sige, hvornår jeg føler mig klar til møde verden ligenu. Måske tager jeg på arbejde en lille smule og er der så meget jeg kan. Måske nusser jeg rundt herhjemme og får styr på mit liv, mit hus og mine tanker. Det er måske også meget rart, når det roder helt vildt meget. Når det roder, er det rart, at rydde op. Så får man sorteret tanker samtidig.

Begge mine chefer og flere af mine tætte kollegaer har skrevet. Alle sammen er bare rigtig søde. Min ene chef skrev, at hun holdte efterårsferie, men at hendes mobil var tændt, hvis jeg havde brug for at snakke, skulle jeg bare ringe. Bare giv jer tid, skrev de. Det var rart. Jeg er rigtig glad for mit job. Både mit job og mine kollegaer, det er virkelig som det skal være. Også i sådan en situation som nu. Tak for det.

Når vi får svar på prøverne, tror jeg vidst lige at vi skal en tur i skoven. Om det bliver for at sige farvel til spunken, eller tak, ved jeg ikke. Men jeg tror jeg skal ud og snakke lidt mere intenst med mine guder.

Hill Frigg for at gøre mig stærk ligenu! Hill Odin for at gøre os vis. Hill Fria for at vise os kærligheden, selv i svære tider.

Tanker, tårer og kærlighed.

– over and out –