Lillejuleaftensdag gik med at ordne maden klar til juleaften. Samt nusse og lave maden klar til Hedninge Jul om aftenen. – Derudover var jeg også lige ude og købe lidt ind og sådan, bare sådan en nusse-dag om dagen.

Jeg havde ringet til Carl Petersen, for at høre om Toms sidste gaver var kommet… og NOPE det var de ikke endnu og jeg kunne jo ligesågodt glemme det, fordi de jo sikkert ikke var nået at komme med i pakkerne og blabla… men!! Der var én chance for at de kunne nå det, ved at der kom én eneste sidste fragt mand inden jul… Men de ville ringe til mig, så snart de fik det, hvis det var.

Da jeg kom hjem gik jeg så rundt i køkkenet og ordnede kalkunen og raclette mad og det hele klar. Jeg hørte slet ikke telefonen ringe… Da jeg så kiggede på min telefon kl. 1550, for at se, hvor langt Sus og Jesper var nået, var der både sms og ubesvaret opkald fra Carl Petersen. Jeg ringede FLUX til dem og de havde åbent en time endnu… Så jeg drønede ud i værkstedet til husbonni og sagde, at jeg lige havde fået en sms fra julemanden, at jeg blev nødt til at køre lidt… hehe… Han kiggede lidt undrende og sådan, men jeg skyndte mig afsted. – Jeg nåede det heldigvis!!! Dog var det dyrere end beregnet, så jeg måtte selv chippe ind i gaven, selvom jeg havde købt gave til ham, så fik han bare noget ekstra… :o)

Da jeg var på vej hjem, ringede Nina og sagde, at de var klar og gerne ville med til hedningejul :o) Perfekt!! Så jeg fik lige arrangeret at de skulle spise med også, og de tog de noget lækkert laksebøf med til raclette-fondue-buffet’en :o)))

Ved 18 tiden, var vi alle sammen klar til at køre i skoven. Vi havde brænde, cola’er, mjød, horn og det hele med :o))) Det var super dejligt, at holde vores eget jule-blót, som vi plejer :o) – selvom alle de andre var nye og ikke har prøvet det før og ikke selv er asatro, så syntes de at det var rigtig dejligt at være med til og opleve :o)) og de deltog rigtig godt i det.

Vi fik set Venus, der lyser i denne tid, lige over horisonten, hvor solen går ned. Den er virkelig flot og det var helt vildt fedt at se den. Det var super skønt vejr, som det faktisk har været hvereneste gang vi har holdt det… Vildt :o))) Det var også super koldt, men det gør ingenting, når det ikke regner og blæser…

Bagefter tog vi hjem og rå-hyggede med raclette-fondue mad og hyggesnakkede til den store guldmedalje :o)))

Ved halv ti tiden kom Kathrine lige forbi hentede sin julegave og gav vores julegave og fik Ove’s gave, der var blevet sendt her til. Så hyggede vi lige til ved 23 tiden, hvor hun kørte hjem endelig… Efter mange dage på arbejde… pyha…

Så pakkede vi lige de sidste pakke-nelliker sammen og kørte til svigerne i Køge, hvor vi jo skulle holde jul. :o) Vi var dernede omkring kl. 1, hvor vi så kunne gå i seng…

– over and out –