Det er fanmer en gave!! Jeg har i store træk, ikke sovet særlig godt siden min teenage tid. Jeg har sovet meget let og vågnet mange gange hver nat… Jeg har haft mindre perioder, hvor der er sket noget skelsættende i mit liv, hvor jeg har sovet marginalt bedre, men generelt har det været sådan at jeg har sovet igennem ca 10 gange max på et år… Altså uden at vågne. Normalen har været, vågne 2-4 gange, hvor jeg har skulle op, for at kunne falde til ro igen… mmm…

Men altså, det har været sådan på det sidste, at vi ikke har haft varme på i soveværelset. Hvilket så har betydet at det stakkels frosne skind, som jeg er, ikke har kunne falde i søvn, med mindre jeg havde tæppe og 4 dyner over mig. MEN – så fandt jeg på en dag ved et tilfælde at varme min dyne en halv time i tørretumbleren. Det er fantastisk!!! Ikke alene falder jeg godt og afslappet i søvn uden at fryse, men et godt stykke over halvdelen af nætterne, har jeg sovet igennem!! Og de nætter jeg ikke har sovet igennem, er jeg blevet vækket fx af Idun… 🙂
Det er simpelthen helt fantastisk, hvad en god nats søvn kan gøre…

Og ja, så de 2 sidste dage, at jeg har kunne vågne stille og fredeligt i ske… Det har altså også lige givet bonus 🙂

Men jeg ved simpelthen ikke, hvad det er der gør det, men jeg har bare sovet SÅ godt siden… 🙂
Skønt… Håber det varer ved!!!

– over and out –