Idag slog det mig, der ligger ting jeg har skrevet for lææææææææææææænge siden på Netbaby. Der er jo ingen der bruger netbaby mere og jeg har ikke brugt det længe og kommer IKKE til at bruge det igen. Derfor vil jeg da lige tømme, hvad der ligger af gode sager…

Aller første ‘blog-agtig’ jeg skrev på nettet:

“I lykkelige omstændigheder?” 30/7-03

Efter at have gået på moesgaard i sidste uge. Undret mig over at min krop havde det underligt og jeg ventede på at jeg nok skulle have menstruation, er vi kommet hjem. I morges tog jeg en test. Jeg vidste godt den ville være positiv, da jeg vågnede. Jeg kunne mærke det. Jeg har haft kvalme de sidste dage og har ikke rigtig nogen apetit. Da jeg havde sat strimlen i til testen, jeg ud af toilettet. Man skal jo vente mellem 30 sek og 5 min. Tom gik ud på toilettet lige da jeg var gået ud og han kom ind i stuen til mig og grinede. ‘Prøv lige at gå ud og se på den’, sagde han. Jeg svarede, ‘ej vent nu lige lidt. Der skal jo gå op til 5 min’… ‘Prøv nu bare at kigge…’
Jeg gik ud og kiggede. Ganske rigtigt. Der sad 2 fine streger og kiggede på mig. Jeg havde det som om jeg havde fået en hammer i hovedet. Tænk at jeg skal være mor. At Tom og jeg skalvære forældre. Mor og far. Hvor er det vildt!

Ikke fordi vi har prøvet, så har vi ikke passet på. Men ikke noget med at vi har stået på hovedet og taget temperatur. Bare elsket hinanden. Og her får vi den besked. Kun 11 dage inden vi bliver mand og kone. *SSS* Hvor er det vildt.
Jeg tog telefonen og ringede til lægen. Det er lidt rart lige at få det konfirmeret af en læge. Hun spurgte hvorfor jeg ville have en tid og jeg svarede at jeg lige havde taget en graviditets test og at den var positiv, så jeg ville gerne lige have den konfirmeret. ;o)
Hun spurgte, med en meget glad og venlig stemme, om det var et ønskebarn. Jeg svarede ikke sådan rigtigt, men vi er meget glade. ;o)
– Jeg har altid betragtet et ønskebarn, som et barn, der bliver lavet, når man virkelig sætter sig for, at NU skal man være forældre.
Nu er vi blevet gravide. Kun ved at elske hinanden også se om der var én der ville vælge os til forældre. Og det ser bestemt sådan ud.

Jeg fortalte det til Loulou på ICQ, inden jeg spiste morgenmad. ‘Du skal være moster’, ser det ud til. ‘Tillykke, tillykke, tillykke… *SSS*’, kom det fra hende. Det var rart.

Her til aften har vi været i Køge. Fortalt det til Axel og Tove. Axel blev meget glad. Han har jo også gået og plaget mig om at give ham et barnebarn det sidste halve år. Så måske det var på tide. *S*

Det har været en begivenhedsrig dag. Jeg har ikke fået udrettet så meget idag, som jeg havde tænkt mig, men der har også været en masse tanker at vende sig til. Tænk at der højst sansynligt vokser et lille væsen inde i mig. Tænk at vi skal være forældre. Tænk at det er ligenu. *S* Hvor er det vildt!
Udover det, så kan jeg nu bedre forstå, hvorfor jeg har haft lidt underligt humør de sidste dage. Lidt ligesom at være premenstruel, men så ikke helt alligevel… Det er jo bare hormoner… *fnis*

I morgen vil vi snakke med lægen og se hvad hun siger. Men jeg tror nu det er godt.

Se sådan var begyndelsen 🙂 PÅ Idun altså…

– over and out –