Og fatter mildt sagt ikke en meter… Altså – jeg skal ikke ringe til Peter!!! 😉 Men jeg fatter virkelig ikke en meter…

Jeg åbnede vores pakkepostkasse, da jeg havde hentet Idun. Jeg havde ikke kigget i den igår, så jeg ved ikke om den er kommet igår. der lå en pakke med mit navn på. Mit fulde navn, altså alle 4 navne. Hmmm… Tænkte jeg. En hvid kuvert med en masse brun tape på og en hulens masse frimærker… Uden afsender. Ingen.

Det var skrevet med sort sprittush. Jeg sad og tænkte: jeg har da ikke lige bestilt noget for nyligt. Gad vide hvad det er.

Så åbner jeg den. Så er det KRAFTSDEJSMER min pung!!!!! Det eneste der er væk, er den tyver, der lå i. Alle biletterne til svømmehallen, ALLE mine kort. Iduns sølv-vedhæng til hendes halskæde, en 5 euro seddel… Jeg er helt lamslået…

Jeg havde bandet idag over, at jeg stadig ikke havde fået taget mig sammen til at bestille nyt sygesikring og kørekort, men jeg har virkelig ikke haft lyst. Og tænk… 5 uger efter at den blev stjålet. Også ligger den i postkassen. :-S 🙂

Helt vildt sindsygt…

NU har jeg tømt pungen. Jeg vil ikke bruge den igen, for det vil være noget mærkeligt noget. I øvrigt var den slidt. Så jeg skal have fundet mig noget andet. Jeg har købt en lille bitte pung, hvor der ikke kan være særlig meget. Men jeg skal lige finde ud af, hvad jeg vil gøre med alle mine kort og det…

Mmm… Jeg må hellere lave noget mad!!!

– over and out –