Jeg har haft det sådan lidt med vores berlintur, at det har været blandingen mellem et reality show, en skattejagt/orienteringsløb og en ferie…

Overordnet opgaver:
– I løbet af 4 dage i Berlin, skal du have prøvet ALLE slags offentlige transportmidler, der er tilgængelige.
– Du skal befærde dig rundt i Berlin uden pig-sko og UDEN at falde på den 5 cm tykke is, der dækker gaderne. (du ska mindst gå rundt på gaderne 9 timer i døgnet).

– Første post: Du er nu ankommet til Berlin, vi har taget din bagage, så du skal nu finde de ting du har brug for, til dagen og vejen.
(særlige opgaver: Find receptpligtig medicin på apoteket, som du ikke ved, hvad hedder på tysk – og find sengetøj! Find rent undertøj til fredag i et område UDEN tøjbutikker).

Anden post: Find museet. Du ankommer til museet. Du finder ud af at det er lukket. Find museets nye lokalition.

Tredie post: Find Berlins mest eksklusive og dyreste shopping center.

Fjerde post: Find det højeste punkt i Berlin at spise middag.

Femte og sidste post:
Du har nu klaret alle dine poster rigtig fint. Du har fået set Berlin, men vi syntes det er synd du ikke har fået set resten af tyskland. Derfor har vi nu aflyst dit fly – naturligvis, længe efter du har regnet med at du skulle flyve med det. Derfor skal du nu sent søndag aften, finde en ny vej hjem til Danmark.

(ekstra post: Du troede nok det skulle være nemt, men vi har med vilje også sat en kæp i hjulet på det tog du har regnet med at du skal køre med. Find en ny vej hjem.)

PRÆMIE:
Kæmp en kamp med flyselskabet om erstatning og refusion af flybillet og få fat i penge fra forsikringsselskabet.

– over and out –