Jeg forsøger at finde ud af, hvad vi skal skrive til Easy-jet. jeg har sendt det ud til resten af dem der var med toget, så jeg håber de kommer med kommentarer også. Hverken Tom eller jeg, har jo erfaringer med, hvad vi skal gøre, for at få penge ud af sådan et firma!!

Forløbet:

Søndag den 8. februar 2010. Fly billet bestilt til kl. 1955 fra Schönefeldt lufthavn I Berlin.

Vi ankommer til lufthavnen kl. 19 og får besked på at vi skal SKYNDE os op, fordi flyet er rykket frem og tjek in til gaten starter NU.

Vi kommer op og der er intet gate-nummer annonceret og der er ingen andre, der skal med det samme fly, har fået den samme besked som vi har. Så vi får atvide at vi skal sætte os ned og vente til der kommer gate-nummer på.

Kl ca 1945 bliver det annonceret at flyet er forsinket. Så vi afventer igen. Kl. ca. 2020, får vi atvide at vi skal gå til gaten. Vi kommer til gaten, alle sammen. Der er ikke kommet noget fly. Kl. ca 2050, ca en time efter at flyet skulle være fløjet, kommer flyet så. Der bliver læsset passagerer af og bagage. De lukker bagage låget og vi sidder og kigger på hinanden og tænker om vi skal flyve hjem uden bagage.

Ca 5 min efter får vi atvide at flyet er aflyst og vi skal gå op igen, til hallen og vente ved dør 2, til der kommer en og lukker os ud til vores bagage, derefter skal vi gå til hal B, hvor vi tjekkede vores bagage ind. Så vil vi få noget atvide og hvordan vi skal komme hjem.

Vi står ved dør 2 i ca. 25 min, da Tom går til tolderne og spørger hvor længe vi skal stå der. De er meget overraskede over at vi står der og finder en der kan åbne døren for os.

Efterfølgende kommer der en og lukker os ind og vi får vores kufferter igen.

Vi kommer ud i hal b og der er INGEN fra Easy-jet til stede. Der meget forvirring og der kommer nogen fra selve lufthavnen og siger at alle computerne er blevet åbnet, så vi kan prøve at finde en vej hjem selv.

Der er nogen der får hjælp til at ombooke deres billetter og vi får atvide at måske kan vi få et fly mandag aften, eller tirsdag på et tidspunkt.

Der er nogen der tager imod tilbuddet og kører med en bus til hotel, hvor de kan overnatte.

Vi har fundet ud af at der kører et tog til Danmark kl. 23 fra banegården. Kl. er nu 2155. Vi snakker med en dame fra lufthavnen og hun vil gerne hjælpe os med at få en taxi til banegården.

Opsummering:

Der er modstridende oplysninger fra starten.

Der er ingen fra flyselskabet der informerer os om noget.

Flyet bliver aflyst, da det er mere end en time forsinket.

Der er ingen fra flyselskabet, der hjælper os bagefter, eller informerer os om situationerne eller hjælper os med hjemrejse.

I henhold til Easy-jets hjemmeside, betyder det at vi er berettiget til at:

Få refunderet vores fly-billet og få 250 Euro i kompensation pr. person.

———————————————————————————————-

Fra easy-jets hjemmeside, vedr forsinkelser og aflysninger…:


2. Hvis flyet bliver aflyst på grund af ekstraordinære omstændigheder

Hvis dit fly bliver aflyst på grund af ekstraordinære omstændigheder, som ikke kunne have være undgået, selvom vi har taget alle rimelige forholdsregler, herunder men ikke udelukkende:

  • Flyafviklingskontrollen
  • Vejret
  • Uroligheder
  • Trusler fra terrorister og sikkerhedsårsager
  • Arbejdsnedlæggelser
  • Uventede sikkerhedsmæssige fejl i flyet

vil easyJet ikke kompensere dig udover at tilbyde en af følgende muligheder (“Muligheder for overførsel til en anden rute og refundering”):

Du vil blive tilbudt:

1. en plads på en anden afgang til den endelige destination så hurtigt som muligt, eller

2. en plads på en anden afgang til den endelige destination på et senere tidspunkt, når det passer dig, afhængigt af om der er plads, eller

3. . tilbagebetaling af beløbet, som er betalt for den del af rejsen, som ikke er brugt. Hvis det er relevant, tilbyder vi desuden hjemrejse til det første afrejsested så hurtigt som muligt.

Derudover får du mulighed for at foretage to gratis telefonopkald eller sende to telex-/telefaxmeddelelser eller e-mails.

Hvis du vælger en anden afgang ved den først mulige lejlighed:

1. vil vi forsyne dig med måltider og forfriskninger i et rimeligt forhold til din ventetid, og

2. hvis det er nødvendigt med en overnatning, fordi den forventede afgangstid er mindst én dag efter den tidligere angivne afgangstid, vil easyJet sørge for hotelophold og transport mellem lufthavnen og hotellet (indenfor rimelighedens grænser).

3. Hvis dit fly bliver aflyst af andre årsager end ekstraordinære omstændigheder, som ikke kunne have være undgået, selvom vi har taget alle rimelige forholdsregler:

har du ret til ovenstående. Derudover er du muligvis berettiget til en kompensation på € 250, hvis flyveturen er på 1500 km eller derunder, og € 400 hvis flyveturen er på mere end 1500 km (“Kompensation”). Bemærk venligst, at hvis du tilbydes en anden afgang under ovenstående punkt 1 eller 2, reduceres dette beløb med 50%, hvis ankomsttiden ikke ligger mere end 2 timer (flyveture under 1500 km) eller 3 timer (flyveture over 1500 km) senere end den planlagte ankomsttid for den oprindelige flyafgang.

Du er ikke berettiget til kompensation i følgende tilfælde:

a) Hvis du informeres om aflysningen mindst 2 uger inden den planlagte afgangstid, eller

b) hvis du informeres om aflysningen mellem 7 dage og 2 uger inden den planlagte afgangstid og tilbydes en anden afgang, som betyder, at du kan tage af sted senest 2 timer inden den planlagte afgangstid og nå den endelige destination mindre end 4 timer efter den planlagte ankomsttid, eller

c) hvis du informeres om aflysningen mindre end 7 dage inden den planlagte afgangstid og tilbydes en anden afgang, som betyder, at du kan tage af sted senest 1 time inden den planlagte afgangstid og nå den endelige destination mindre end 2 timer efter den planlagte ankomsttid.

——————————————————————————————————–

– over and out –