Jeg har lige ligget og krammet en totalt utrøstelig Idun i næsten en time… Stakkels pus. Alle de store tanker i det der lille hovede altså.

Nogenlunde, er summen det:

At det er super svært at forstå, at hun nu skal til at være storesøster og der VIRKELIG er en baby inde i mors mave. At babyen har det godt og ikke er syg eller noget.

Så er hun bange for at der skal ske mig, eller hendes far eller hendes lillesøster noget. Og jeg forsikrer hende at der ikke sker os noget.

Så syntes hun at det er skidesvært at blive stor ligepludselig. Det hele er lidt overvældende, med SFO og skole lige om lidt og alle de ting man pludselig skal og kan osv. Der sker bare så meget ligenu og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal kunne det hele hulkede hun… Stakkels pusser!! Jeg kyssede tårerne væk og sagde til hende at hun ALTID kunne sige til mor og far, hvordan hun har det og at vi naturligvis vil gøre ALT for at hjælpe hende, så godt vi kan

Det lød ikke på hende at hun ikke troede at hun var elsket, men jeg brugte også meget tid på at forsikre hende, at vi ELSKER hende og vi ALDRIG vil holde op med at elske hende, eller elske hende, mindre fordi hendes lillesøster snart kommer 🙂 Og heldigvis, så er der én mere der kan elske hende og hun kan elske…

… Men moar… der må altså aldrig ske dig noget, for du er bare den allerbedste mor man overhovedet kan få og jeg vil blive SÅ ked af det, hvis du ikke var her…

Lille pus!!!… det er store ord og store tanker at gå rundt med inde i hovedet. Jeg har godt kunne mærke på hende, at der er mange ting der kører rundt i den lille krop i øjeblikket og vi har brugt ekstra meget tid på at nusse hende og kramme hende og bekræfte hende i vores kærlighed til hende osv. Men det er første gang hun har sat ord på det, så godt som hun kunne. Det var flot syntes jeg og jeg føler mig glad over at jeg mere ved, hvad jeg kan hjælpe hende til at løfte af hendes små skuldre. Hun skal slet ikke gå med det alene…!!

Så puha lille skat altså!! Eller lille store Skat, der bare er der hvor livet går rigtig hurtigt i øjeblikket… Godt jeg snart går på barsel, så jeg kan bruge rigtig meget tid på at få tingene til at gå langsommere for hende. 🙂

– over and out –