Jeg har overload i bufferen. Min cashe er fuld – hvilket faktisk gør det lidt vanskelige for mig… mmm… Altså for så bremser jeg mig selv, i fx at skrive, hvilket er dumt, da det også hjælper mig med at reflektere over min hverdag og mit liv. Mmm…

Derfor har jeg besluttet at slette min cashe. Shift F5. For at jeg kan gøre det, tager jeg lige en hurtig gennemgang af sommeren – så sommeren 2011, som har været en rigtig dejlig sommer (på nær vejret) ikke helt går i glemmebogen…

Viking:

Vi har været på Karmøy, Frederikssund (med plusdage), Jels, Lejre. Så har vi Bork, Ishøj og Tissø tilbage. Det har været dejlige markeder. Skønt. Rimeligt vejr, vejret generalt taget i betragtning. Søde mennesker, OK salg… mmm… Og Idun har bare været i sit ES. Jeg er bare så lykkelig for at jeg kan give mine børn et liv med sommere på viking, for jeg kan bare helt igennem se hvor hun NYDER det og hvor dygtig hun er til alt muligt mærkeligt. – Helt fantasitsk. I øvrigt har Husbonni byttet essen ud med en sølvsmedje. Hvilket er kanon, for han kan arbejde INDE i teltet+at vi ikke har så meget svineri, mindre værktøj at slæbe med og det er nemmere at pakke ned. Desuden er han bare mega god til det 🙂

Frigg:

Skøn skøn skøn unge vi har fået lavet igen. Føler mig så velsignet over at hun er så skøn, glad og positiv. Hun fik sin første tand lørdag på Jels. Det holder hårdt det med bisser og hende. hun gror åbenbart tænder MEGET langsomt og har ret meget bøvl, når de så kommer. Stakkels min bebs. Men det er så også nærmest det eneste der kan slå hende ud, så herregud. Hun sover godt om natten og pludrer dagen lang. Hun kravler NÆSTEN, men kommer i hvertfald rundt nu. – Roligt og astadigt tempo og absolut modsat af Idun som var ALLE vegne fra de dersens 4-6 mrds alder… Hun charmerer naturligvis alle med sine SMIL og JA til alt og alle 🙂 <3

Idun:

Mors store skønne dejlige pige. Hun er simpelthen fantastisk. Jeg har nydt at hun har sommerferie, så vi har kunnet lade hverdagen være mere flydende og min barsel har været mere fri. Det har været en dejlig tid. Nu starter hun i 1. klasse på torsdag. – tænk engang!!!.. Hendes stædighed og bestemthed, gør dog også at hun naturligvis kan blive sur på mor og far engang imellem, men men men – det skal der også være plads til. Dog håber vi at hun med tiden får vattet ud af ørerne… Men jeg har godt luret at det nok nærmere bliver værre og værre indtil det kulminerer i teenage alderen. Suk. 🙂

Mig:

Jeg har det til stadighed bedre og godt. Jeg sover godt om natten. Helt vildt rart. Jeg har det OK med at skulle starte på arbejde. Jeg har dog sådan en følelse af at gerne ville blæse og have mel i munden, fordi jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde, men de ter bare mega træls at det kommer til at tage min tid 😉 Men sådan er arbejde jo…

Os to:

Vi har 8 års bryllupsdag på tirsdag. <3 Vildt nok!!! 8 år… wauw. Tiden går bare hurtigt altså. Vi har det rigtig godt. Alt det der er sket har vendt op og ned på mange ting og det i vores kommunikation som ikke rigtig har duet, har vi fået lavet om på. Det er virkelig dejlig og hverdags småting, bliver ikke til større ting 🙂 Jeg er rigtig glad for at vi kan snakke om alt og kan støtte hinanden.

Hjemme:

Der er stadig åbne projekter, men sådan er livet og sådan vil det være i år fremover jo. Men det er fint. Det lykkes os helt selv at klippe poplerne i år!! Det var vi ret stolte af… også har jeg fået tæmmet vinen lidt. mmm… Jeg har fået høstet kirsebær i tide, så vi har lavet kirsebærsaft i år. Skønt. Det ser ud til at blive et godt frugt år, så det der med flere af folknene rundt i området har fået bier – det lader til at være en god ting 🙂

Jeg tror at det var en rimelig cache tømning for nu… Shift F5… Så starter jeg på en frisk 🙂

– over and out –