Som følge af debatten omkring etablering af nye virksomheder og arbejdspladser i Odsherred, bliver jeg nødt til at pippe lidt. Vi er nødt til at gøre det så NEMT og BILLIGT, som overhovedet muligt, at etablere sig som virksomhed.

Hvis vi dumper omkostningerne, måske endda tilbyder til præmie, på etablering af virksomheder, produktion og arbejdspladser i Odsherred, får vi det 10 fold – ja måske endda 100 fold igen! Det er et sats – men ikke desto mindre et sats der vil betale sig.

I stedet for at tænke i højere skatter, bør vi tænke i udvikling af vores område, hvordan vi kan blive flere om at deles om omkostningerne og udviklingen i Odsherred.

Det er utroligt vigtigt, når vi har verdens bedste område, at bo i og gro i, at vi også har grobund for arbejdspladser der ikke ligger i Roskilde, Købehavn og andre steder omkring på Sjælland. Det vil skabe endnu flere skatteindtægter, både fra medarbejderne og virksomhederne.

Men det vil slæbe endnu mere godt med sig. Vores børn skal være kortere tid i institutionerne = bedre vilkår for børnefamilierne = den vækst vi har brug for i Odsherred.

Når børnefamilier vælger at flytte på landet, vælger de det oftest for, at få tid sammen. For at være en familie, komme væk fra stress og jag i byen. I den forbindelse, vil det være et endnu større aktiv for at tiltrække børnefamilier, hvis vi har mange lokale arbejdspladser. Lad Odsherred være en front kommune også på det punkt!

Den 29. november får vi vores nye vej åbnet. Dermed, bliver det nemmere for virksomhederne at samarbejde med andre virksomheder rundt i Danmark. I forvejen, er Odsherred super centralt. Århus lige om hjørnet. Om lidt har vi København 40-45 min væk.

Vi skal vise Danmark, at Odsherred ikke er udkant, men forkant. Her hvor vi kan bo, gro, vokse, være familie, iværksætter, skabe arbejdspladser. Tage del i den fantastiske lokalfamilie vi er i Odsherred.

Det er vigtigt at vores politikere tør satse og sige: Vi gør det! Vi tør satse og vi tør åbne vores døre og sige velkommen til vores Odsherred, vi hjælper jer!

Og samtidig at, alle os der bor her, som altid tager rigtig godt imod dem der kommer hertil. <3