Babemobilen – Indregistreret 8/1-02 (i danmark) – Oprindelig indregistrering 04/90.
Afleveret hos VW til dom hos taksatoren: 7/8-09.

Dommen fra Taksatoren kom onsdag den 12. aug… 5000 kr – sagde. Mere kan du ikke få for den møgspand! – MØGSPAND!! – Babemobilen!! Verdens mest trofaste og skønne gamle spand. Ikke en møgspand og aldrig en møgspand. Taksatoren indvilgede i, at holde et møde med os (husbonni) torsdag. Han kom derind kl. 14. kl. 1406 kom han ud igen. Så var taksatoren kommet på bedre tanker og havde sagt 12500 kr 🙂
Babemobilen – Du endte dit liv med værdighed. Livsforsikringen blev udbetalt og vi ligger pengene i en pulje til din efterfølger 🙂

Nekrolog:

Babemobilen – dit liv med mig og os.

Jeg hentede dig i Jylland. Dennis havde fundet dig til mig og havde nusset dig klar til mig. Jeg hentede dig i Holstebro. Fin og funklende var du. Spandt som en .. tjaaa 😉 VW – som du jo var! Vi var et par os to. Allerede fra starten. Men ingen radio havde du. Så i tavshed, vi kørte hjem fra Jylland. Du og jeg. Jeg havde ikke sovet hele natten næsten og var træt, men du holdt mig vågen. 🙂 Vi kørte ombord på færgen fra Århus og jeg sov en time, før vi kørte det sidste stræk hjem…

Vi kørte til Hørsholm hverdag. Hverdag skulle vi til tabulex i Hørsholm. Det var hyggeligt. Vi havde Husbonni med. Dengang var han bare ikke husbonni. Dengang fulgtes vi bare til arbejde. Hyggesnakkede og fortsatte med at snakke over mail…

Da vi havde været sammen en uge, skete vores ulykke. Vi skulle op og se, hvordan aftrykket af en dejlig skøn golf II, så ud i ko-fangeren på en pick up! Heldigvis havde den intet hængertræk. – det var vores held. Med lidt held og lidt lykke, blev du rettet lidt og fik dig en fin ny G60 kofanger. Smart du nu så ud 🙂 også for næsten ingen penge. Det var rart!

Vi kørte igen.

Da du var ung og frisk kunne du klare det!! Du havde nosser havde du. Vi kunne tage de fleste store taxier i træk, ved et rødt lys. 🙂 Det var tider – inden din turbo blev træt 🙂 Men du havde det stadig – helt til slut – om end ikke at du var blevet en gammel dame.

Sommeren kom. Vi var blevet kærester med Husbonni. Men han var stadig ikke husbonni endnu. Du blev vikingebil og vi kørte rundt i hele danmark. … – Ja og Norge og Sverige med 🙂 Vi holdte kæreste-orlov. Husbonni og jeg og du. Det var en dejlig sommer…!

Ja, så var der også turen vi havde alene du og jeg. Vi havde sat husbonni af ved Wargame på moesgaard strand. Jeg var lige blevet fyret og havde 4 mrds fri med løn. Der var ingen der vidste vi var i jylland og vi trængte til at være usynlige for verden 🙂
Jeg kiggede på et kort og tænkte: Jeg har aldrig set hvide sande, så vi besluttede at køre til vestkysten. Tværs over jylland, fra Århus 🙂 Vi stoppede, hvert et sted, der var værd at se. Og købte en lille engangs grill og en pakke pølser et sted. Det var et rigtig eventyr. Da vi endte ved hvide sande, var der parkering forbudt, ved alle strandende derovre… :-/ Så vi måtte ikke overnatte… Vi endte på den anden side, af Ringkøbing fjord. Vi så et skilt mod Bork Vikingehavn 🙂 – Vi kørte forkert. Fandt aldrig Bork, men endte på Hemmet havn. Det var et dejlig sted, Solen stod smukt over fjorden og i kådhed, kørte vi ned i sandet… Og kørte fast…!
Da sad vi der. Vi anede ikke, hvor vi var og vi havde kun 1 streg strøm på mobilen… Ja, der sad vi godt.
Der var nogen små fiskerhytter, med gamle mænd i blå kansasdragter. 🙂 Der kom et par stykker i en orange kadet stationcar og hev os fri… Men desværre faldt din ko-fanger af, der havde gravet sig ned i sandet.
Vi holdte i stedet på deres lille ‘havn’ 🙂 Helt ude på spidsen for os selv. Takkede nej, til både kaffe og Lykkehjulet på tv, da vi trængte til fred og ro. Vi havde købt et ugeblad og da vi havde spist pølser på havnen lå jeg i soveposen bagi dig og læste ugeblad… – Den skøre københavner, rystede kansasmændende på hovederne… Hvad laver hun dog? Er hun stukket af???
Om morgenen gik jeg ned og stak tærerne i vandet, mens jeg hørte fuglene synge. 🙂 *lykke* Jeg baksede lidt med din ko-fanger og fik den til at sidde nogenlunde 🙂 – dog aldrig helt så godt, som da husbonni år senere satte den fast med nogen ordenlige bolte…
Vi kørte tilbage til Århus for at hente husbonni og besøge dem i Tilst… vi havde kørt 22km/l, det var det længste du havde gået. Men vi havde også kørt søndagstur, tværs over det hele…

En nat var vi på striben. Var kamoufleret med tagbox og det hele. Adrenalinen kørte – og ja – det gjorde vi ikke. 🙂 Ikke om vi skulle nyde noget af at køre et race og få klip i kortet du og jeg. – Men spændende var det!

Desværre var der også sorger. Det år, vi var på kæreste orlov, var vi på familieferie. Kort inde i Ferien, bliver vi ringet op. Svigerfar er blevet syg og vi ved endnu ikke, hvor slemt det var. Da vi senere på dagen, fik beskeden at det stod galt til. Vi pakkede på 0.5 og kørte fra Åbenrå til Køge på 2,5 time. Der var fut under kedelerne og selv med fuld pakket lastrum. 🙂 150 hele vejen. – Det kunne du, uden at brokke! – Vi nåede det i tide og det vendte for Svigerfar. Desværre blev han jo ikke helt rask, men har haft gode, men anderledes år, end forventet siden.

2 weekender inden vi skulle giftes – altså Husbonni og jeg og ikke du og jeg 🙂 Skulle vi på Moesgaard. Både husbonni, jeg og Loulou. Det var anden tur, vi var alle 3 i bilen. 2 på det ene sæde og en på føresædet. Det var ikke forbudt dengang. + Alt oppakningen og tabbox. – Der kunne være ting i dig kunne der. 😀 Alle vores vikingegrejer. Indigemmen moesgaard skov, over bumpene. Krash, sagde det. Men du pev ikke og kørte videre. 🙂

Du havde også fået radio 🙂 Så nu kunne du spille musik! – og fik tilmed nye højtalere. Jo det var sager…

Så en dag, en nat… vi havde fundet et hus. Vi skulle flytte… Inden længe. Vi kørte. Kørte fra frederikssberg, til Kongsøre Skov. Husbonni og jeg lå på din køler… Så på stjerner og vidste vi skulle høre hjemme i Odsherred… 🙂

Den første morgen, vi skulle starte på nyt arbejde… vi var flyttet ind… Og havde stadig lejligheden. De havde lovet sne-storm, så vi kørte til kbh og overnattede der. Vi kom ned på gaden. Hele gaden var dækket af meter tyk sne. Vi gravede dig fri. Drejede nøglen og du startede…. Som du altid gjorde. Trofast og kærlig. Bragte os fra A-B. 🙂

Og stærk som en oxe var du! Da Loulous forældres store gamle Volvo kørte fast i sneen i indkørslen – du fik den trukket ud som en MIS 🙂 Det var flot! Der var ikke noget som forhjulstræk og vinterdæk – og din motor, der bare VILLE vise de store biler! 🙂

Det første år efter vi flyttede, kørte vi hver eneste dag til kbh… det var langt, men det var ok, for vi var sammen. Det første halve år, var husbonni med hverdag. Ud og hjem og ud og hjem…
Og pludselig en dag, fik husbonni også kørekort. Nu skulle du vende dig til andre der trådte dine pedaler. 🙂 Men du var god af dig og selvfølgelig kørte du som du skulle. Selv når det ikke var os to 🙂

Så kom diesel krigen!… 🙂 Det var tider. Vi kunne tit tanke til 5,50 kr – og ja, en dag, kørte vi hjem fra kbh og stoppede i Roskilde fordi vi SKULLE tanke… og hvad var der så? Diesel til 4.70 literen! Vi tankede fuld tank for 170 kr… 🙂 Se det var en dejlig priskrig…

Og ulovlige har vi været… Når vi fik gæster fra Kbh og de skulle hentes ved toget, så stoppede vi dem ind i dit lastrum – selv om dine gule plader og ingen bagsæder. Hjem til os skulle de 🙂

Så skulle Idun komme… Jeg gik stadig på skole i kbh efter arbejde 2 dage om ugen, og med alt den baby i maven, var jeg træt. Så selv i november og december, så var du trofast. Jeg havde min sovepose liggene bagi dig og vi tog os en lur i kbh, inden skoletid, de dage… Så jeg ikke faldt i søvn i timerne. Det var skønt var det!
Og du fik en bror. En stor rød Ford Transit, med et sæde mere til baby.

Du kom ikke på pension. For du var den fornuftige køre-langt-på-literen bil. Og du kørte gjorde du!

Også den bil der kørte frem og tilbage til Lejre hverdag!! 🙂 Fyldt med værktøj og spændende ting var du. Uden at kny – selvom dine bagfjedre hang – så kørte du! Og de blev aldrig skiftet 🙂

Da Idun var i dagpleje, havde du problemer med batteriet… Vi havde ikke haft råd til at købe et nyt og det var kold vinter. Så om natten, fik du strøm på.
En morgen, da jeg står og piller kablerne af dig, står lille Idun i flyverdragt og kan kun lige få næsen op til køleren og peger med luffen: Det motoren mor!!! – Det var knap hendes første sætning og mor, var så stolt at tårene måtte flyde… – Hvor vidste hun dog det fra? Og ja, det havde hun set i ‘Mama-bear’ (postman per)… 🙂

Jo faktisk blev du og Idun så gode venner, at hun græd, da vi afleverede dig. Sammen med mor. Vi græd. Idun havde drømt om at hun skulle have dig, når hun blev stor og fik kørekort. Men ak, så længe kunne du desværre ikke holde.

Da årene gik på held, blev du en gammel dame. Trods din trofasthed, var der flere og flere dele på dig, der skulle skiftes. Men rusten – nej, det har du skram aldrig været 🙂 Jeg måtte se i øjnene at det snart ikke kunne betale sig, at holde dig kørene mere… og du havde jo stadig kun de 2 sæder og vi havde brug for flere…

Så en morgen, den 30. januar 09, Husbonni havde kørt i dig på arbejde. Og han skulle hjem. Lige da han havde kørt fra CMC, var der en dumper der kørte ind i siden på jer.. Totalt skadet var du, da du jo er en gammel dame.
Men for mig, blev det tiden at gi slip – for du havde udtjent din værnepligt. Din tjeneste som verdens bedste Babemobil. 🙂 Min store kærlighed min Golf 🙂

Og ja – så fik vi endda livsforsikring for dig! En ekstra bonus. Farvel og tak min egen.

<!– WriteFlash('http://galleri.zafir.dk/#11′); //–>

http://galleri.zafir.dk/#11

Men min egen elskede Babemobil. Du var min første selv-valgte bil. Min bil, mig på registrerings attesten 🙂 Jeg har elsket dig, fra første gang jeg så dig. Og jeg elsker dig stadig – selv hvor du er nu!… Vi har oplevet så meget sammen – ja meget mere end jeg kunne skrive her. 🙂
Jeg sagde farvel til dig, fældede en tåre… Farvel min egen trofaste bil. Du drak lidt olie og havde dine særheder, men skøn var du!!! R.I.P my love. <3

– over and out –