Ja, sådan føltes det næsten nu. Idun er blevet stor. En meget stor pige, der næsten ikke har brug for mor og far, men mere brug for sine venner, leg og sjov…
Igår havde hun jo Patrizia hjemme, som vi jo gør hver anden mandag, hvor hun er til svømning. Den modsatte anden mandag, er hun jo hjemme hos Patriza.
Idag tog hun så med Estrid hjem – hvor også Jasmin tog med og i morgen ville de altså lege efter børnehave igen… Hjemme hos Estrid, sammen med Jasmin. Idun vil også have Jasmin hjem, så vi har inviteret Jasmin hjem torsdag eller onsdag i næste uge…
Så enten er hun ikke hjemme, eller også er hun hjemme med sine veninder. Det er vel bare forsmagen, på teenagelivet, tænker jeg.
Det er rigtig, børn har man kun fået til låns. 🙂
Men det er skønt at hun er så glad og har det så godt med sine venner og det hele 🙂
Det er virkelig en ændring der er sket, efter hun er kommet i storegruppen i børnehaven. Men hun er bare rigtig glad 🙂 – Men jeg må faktisk indrømme at jeg savner hende lidt hihi… Da hun sagde at de gerne ville lege igen i morgen, så tænkte jeg…: AI… :-S men på den anden side, så havde jeg det også sådan, at jeg ville kun sige nej af egoistiske grunde og det ville Idun ikke få noget godt ud af 🙂
Så ja, det var det barn… Nu ser man hende måske først når hun skal starte i skole, så igen, når hun får sin studenterhue og igen når hun skal giftes… Ak ja…
– over and out –
