Ja, altså – så har jeg været til sidste lægeundersøgelse. Jeg skulle også have haft JM i morges, men hun blev nødt til at aflyse, fordi hun havde været ude og føde hele natten. :o)
Til gengæld, ender det så med at jeg får JM i vores vikingetelt. Hehe – Det bliver sjovt!!! Og vældig autentisk. Hun sagde hun ville tage træ-lytte fidusen med… :o))
Men udover det, så lægeundersøgelsen altså. Der er jo stadig ikke noget galt med mig, jeg har taget de der 5-6 kilo på, alt efter hvilken vægt man spørger. Min fødder er ikke elefantfødder og jeg har det fint, på nær alle de der ting som krampe osv. som jo helt almindeligt følger med.
Men det var en af ‘Uddannelseslægerne’, altså praktikanterne, der undersøgte mig, fordi de har svært ved at få praktiserende læger til vores lægehus. Min elskede læge stoppede jo her sidste år (VRÆL), og ham jeg har fået efter er på ferie. Så det måtte være hende.
Men hun var RIIIIMELIG utrænet må jeg nok sige. Jeg ved godt at de jo SKAL lære det, men hun kunne ikke finde hoved og hale på Frigg og hun massekrerede bare min mavse fuldstændig. Det gjorde mega naller. Så kunne hun ikke finde ud af at tage symfysemålet, så hun sad og gloede på kurven, fordi det ikke passede, med alle de andre tal osv, så det måtte hun gøre om. Mit blodtryk måtte hun tage 4 gange, før hun var tilfreds…
Så igen har jeg det sådan, at det jo er lidt ligegyldigt… Jeg har det fint, jeg har det ikke DÅÅÅÅRLIGT eller noget, der ikke skyldes at mavsen er stor nu. – Altså at man bliver stakåndet og alle kramperne og det… Så jeg har det fint med at resten af graviditeten, er det mine skønne JM’ere der skal være der … Det er skønt.
Vi starter gruppe her efter ferien, så de sidste 4-5 uger, så har jeg JM mindst hver anden uge 🙂 Det bliver meget hyggeligt. Sammen med 5-6 stykker andre der også skal føde hjemme ca samtidig med mig :o) Skønt…
Nu må jeg hellere se at få rumpen med mig, så jeg kan komme på udflugt med mit arbejde. Jeg har fået forberedt min barselskage i morges, så i aften skal jeg samle den :o) Jeg glæder mig…
Også er det jo så i morgen, jeg skal sige på Gensyn på arbejdet… mmm. Det skal nok blive godt det hele.
– over and out –