Vi har Skotter på besøg 🙂 Simon og Kate. Nogen af vores vikingevenner, som vi lærte at kende for 7-8 år siden i Norge. Og jo har set og mailet med gennem tiderne.

Men altså – de spurgte så for lidt tid siden om der var et godt tidspunkt at komme til Danmark på, hvor de også kunne komme med på et marked 🙂

Så fandt vi ud af, at de kunne jo komme med på Bork i weekenden. Det var dog lige op til at Frigg kommer, men det er fint at have dem på besøg. De er jo smadder søde og hjælpsomme 🙂

De startede så i sidste uge, med at være sammen med Tom hos Jacob onsdag og torsdag, fordi husbonni havde dag-uge… Så de fik set en liiiiiiille bitte smule af Kbh, men de tager med husbonni til kbh i morgen aften, så sover de 2 nætter hos jacob og har så 1½ dag mere i kbh inden de tager tilbage til Skotland. Drrøøøøn smart i øvrigt 🙂

Nå, men altså udover en super dejlig kanon tur til Bork (perfekt afslutning på sæsonen!!!), så fik vi altså den idé, at vi skulle vise dem noget dansk mad…
Så vi fandt ud af, at noget af det mest danske vi kunne præsentere dem for, var julemiddag, så vi endte med at gå helt i selvsving med juleservietter og mandelgave og halløj.

Ja, altså – jeg har så spist Jule-middag-flæskesteg, med brune og hvide og franske kartofler, agurkesalat, asier, rødkål, sovs og heeeeeeeele balladen. For så at slutte af, så spiste vi jo så ris a la mande med mandelgave og det hele… haha 🙂

Mega sjovt. Og heldigvis, fik Kate så mandelgaven 🙂 Idun havde naturligvis kreeret… Men fedt at det var en af gæsterne, og vi fortalte dem at man skulle prøve at gemme mandelen til alle folk havde ondt i maven af at spise hele skålen med ris a la mande, så det gjorde hun 🙂

Nu er husbonni kørt på arbejde (selvom det lige kom bag på os, vi troede lige (eller bildte os selv det ind) at det var weekend endnu, så vi huskede først at han skulle køre 20 min efter han burde være kørt :-S Så er det godt de kan flexe en time i hver ende, og han lavede masser af flex på sin daguge 🙂

Ellers har vores gæster været på tur på Vejrhøj idag 🙂 Satte dem af deroppe, da jeg kørte til gravidsvømning … De drillede mig ret meget med størrelsen på vores ‘BJERGE’, heroppe i odsherred og sagde at de jo godt kunne mærke at iltmætningen blev mindre osv. haha… 😉

Da jeg kom fra svømning, så kørte vi en tur ud og så Dragsholm slot og kørte til Asnæs og gik i et dansk supermarked og købte ind til Dansk frokost som vi skal have i morgen 🙂 Elsker bare at udveksle kultur gennem mad… mmm… nam nam. Så vi skal også have Koldskål til morgenmad i morgen tidlig…

Så det er og har været mega hyggeligt og have skotter på besøg. Jeg håber vi kan komme en 4-5-6 dage derover i foråret, når de siger at vejret er bedst 🙂

– over and out –