Det sværeste jeg nogensinde har gjort, er at springe ud som Blå. Hele min familie er rød og det har altid ligget i luften, at ’de blå var de onde og de røde er det gode’. Naturligt har de fleste en forestilling om, at det ens forældre mener og syntes, er det rigtige. De har også altid været de sværeste at diskutere politik med, selvom jeg har været uenig, så har det været meget sværere for mig, at argumentere overfor dem, end overfor alle andre. Specielt min far, da han altid har været politisk aktiv og bevidst. Jeg elsker og respekterer min far og er super stolt af, at han er nået så langt politisk og karrieremæssigt. – Om end ikke, at der er områder, hvor jeg er meget uenig med ham.

Jeg skriver dette, da jeg både viser ansigt og sætter navn på valg materiale for Venstre i Odsherred, som jeg er også er medlem af.

Min Faster ’Likede’ billedet, som jeg havde delt på Facebook, men skrev som kommentar ’Men for venstre??? Hmmm…’

Som jeg også svarede min Faster, så tror jeg ikke grundlæggende at vi vil noget forskelligt for Danmark, jeg tror blot at vi har en forskellig tanke om, hvordan vi når målet. – Jeg er Dansker og jeg føler og mener at jeg har hjerte og kærlighed med i alt jeg gør og selvom jeg er Liberal og blå, mener jeg at jeg ikke tilhører ’De onde’. Det vil jeg gerne uddybe.

Lidt om min politiske udvikling:

Første gang jeg stemte, stemte jeg på Enhedslisten. – Jeg havde glædet mig helt vildt til ENDELIG at kunne deltage i demokratiet. Jeg var LIGE fyldt 18 år og det var kommunalvalg. Det var helt naturligt, at stemme Ø. Jeg havde gået på Det frie Gymnasium, på Nørrebro, været i periferien af det autonome miljø længe og min familie stemte forskellige partier på venstrefløjen. Selvom jeg havde mine holdninger, havde jeg altid tænkt: Jeg er jo rød, for det er man. Så mine holdninger må jo høre til der. Godtnok satte jeg mange spørgsmålstegn ved de ting de andre sagde og gjorde, men jeg var jo rød, for ’det er man jo’.

Det var en underlig ting, som 18 årig og begynde at tvivle på sin politiske holdning, eller i hvert fald blive i tvivl om, hvor det hørte til.

Jeg fik arbejde i et lille firma. Her var jeg blæksprutte. Lavede alt muligt og lagde grundstenen til min IT forståelse og senere karriere. Vi var 4 ansatte i alt. Mig og de 3 chefer. Derfor snakkede jeg naturligt rigtig meget med mine chefer 😉 – Vi snakkede også om politik. Det var den ene af mine Chefer Poul, som en dag gjorde mig opmærksom på, at ’Zafir, hvis du mener sådan – så er det jo Liberal’ –
’HVAD??’ – tænkte jeg? Jeg er da ikke Liberal. Jeg er jo rød som de andre’

Men det satte alligevel tanker i gang i mit hjerte og hjerne.

Ordsproget ’Er du ikke rød som ung, har du ikke noget hjerte og er du ikke blå som voksen har du ikke nogen hjerne’, rumlede i mig. Jeg var 19 år. Havde min far ingen hjerne? Havde jeg intet hjerte, fordi jeg altid havde tænkt de her politiske tanker, men nu var ved at finde ud af, hvor de hørte til. – Jeg forsøgte at joke med at, ’jeg jo nok var ved at blive voksen’. – Overfor mine venner, – i meget små doser overfor min familie.

Næste gang jeg stemte, stemte jeg på Radikale venstre. Jeg stemte personligt på Margrethe Vestager. Det var et stort skridt for mig. De var jo ikke sådan rigtig røde, men de var heller ikke sådan rigtig blå. Jeg er vokset op med VKR regering og den slags, så i slutningen af 90’erne forbandt jeg ikke R, med rød blok. – Hvilket jeg egentligt stadig syntes er lidt sært, at de er så meget i en rød regering, men lad nu det ligge. ;o)

Jeg har aldrig været ked af at betale min skat. Men da jeg begyndte at arbejde ude i det private erhvervsliv, endda som leverandør til kommunerne, så begyndte jeg at få øje på en masse huller, hvor vores skat blev hældt i. Store sorte huller, hvor pengene bare fosser ud… – Ikke egentligt af nogen grund. Bare fordi ’sådan er det og det er de der kasser’ Det gjorde mig rigtig ked af det. Jeg begyndte at tænke på, hvordan man ellers kunne gøre tingene. – Sådan så de penge vi allerede betaler i skat, bliver brugt rigtig fornuftigt, og at vi måske ikke behøver at betale helt så meget. :o)

Jeg har altid tænkt at jeg gerne vil være noget betydningsfuldt i mit voksenliv. DA jeg var barn, ville jeg være ’Direktør i mit eget firma’ eller ’Statsminister’. (efter jeg havde villet være elektriker som min far, eller tandtekniker som min gudfar). Jeg har skiftet ønsket om at være ’Statsminister’ ud med ønsket om en plads i byrådet, – da jeg føler at lokal politik er så meget mere realpolitik, end politik på Borgen og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for de mennesker der er omkring mig. Derfor ligger lokal politik meget mere for. Jeg har derfor i 2009 meldt mig ind i Venstre Odsherred og ved denne valgkamp i 2013, har jeg været aktiv i det omfang jeg har haft overskud til. – Forhåbentligt bliver det til mere ved næste valg! :o)

Mht til at blive ’Direktør i mit eget firma’, – så skal jeg nok nå at leve af mit eget. Forhåbentligt også at ligge grundstenene til en god alderdom og godt for mine børn når de flytter hjemmefra. Dog ligger det lidt på is, da skæbnen har villet for os, at jeg nu er specialmor på fuldtid. Men leve af det – det skal jeg nok komme til. Heldigvis er jeg jo stadig blot en vårharre på knap 35 år!

Tilbage til min politiske udvikling.

Da jeg første gang satte mit kryds til højre for midten, var det svært. Det var svært, fordi jeg følte at jeg forrådte min baggrund, samtidig med at jeg var fuldstændig bevidst om, hvad jeg følte – selvom det var svært for mig at argumentere, når der var følelser involveret. Samtidig var jeg stolt. Fordi jeg syntes jeg første gang havde sat MIT kryds, som jeg havde valgt, tænkt over og udviklet mig hen imod. Det var første gang vi holdte valgflæsk i min lejlighed 😀 – En masse af vores omgangskreds – fra Ø til O – samlet til valg, flæsk og fest 🙂 Det har været en tradition lige siden. I år, er denne tradition så lidt brudt, fordi jeg for første gang skal deltage aktivt i vores demokrati og være valgtilforordnet på Grevinge Centralskole, som er mit valgsted – Og jeg GLÆDER MIG!

Hvis jeg tænker tilbage, så er der nogen bemærkninger og spørgsmål, der har rodfæstet sig i mig og været med til at sætte søm i min følelse af mit politiske ståsted.

Et af dem, var en dag, jeg hørte Mads og Monopolet på P3. Hella Joof sagde, i en eller anden forbindelse jeg ikke kan huske, at Danskerne var blevet et dovent folkefærd, der satte sig ned på rumpen og overlod alting til regering og kommune. Vi tænker for lidt på hinanden og gør for lidt for vores medmennesker. Hun sagde, at det ikke er fordi man som sådan skal stile efter et amerikansk samfund, men man kan sagtens lære noget, af den frivillighed og hjælpsomhed, der er menneskerne imellem. At de også selv tager et ansvar. – Flot sagt – Sikkert ikke ordret gengivet, da det er en del år siden. Men, det hun sagde gjorde mig glad. For det er præcis sådan som jeg føler det! 🙂

En anden ting, er at jeg siden jeg var tidlig teenager, har kaldt mig selv ’Drømme anarkist’. Derved forstået at jeg godt ved at Anarkisme i sig selv, er en fuldstændig utopisk tanke, men at det samtidig er en smuk tanke. En verden uden stat, politi osv. Alle folk gør det de skal FORDI DE HAR LYST, der er ingen kriminalitet, for der er ingen grund til at lave kriminalitet. – Helt sikkert en smuk tanke, men det kan ikke lade sig gøre i praksis – det ved jeg godt. Derfor drømmeanarkist. MEN – Det kan stadig godt være en inspiration, til at vores samfund skal støtte os og være der for dem der har brug for det, uden at være formynderisk og tage vores personlige frihed og drive fra os. Miminalstat, er sådan set en fin tanke, fordi staten skal varetage det den skal og ikke så meget andet – men ordet også brugt ekstremt og nok er tæt ved at være vores ’drømmeanarki’, fordi mennesker også er mennesker, og mennesker har brug for rammer og retningslinjer for at kunne leve sammen i et samfund. 🙂

Jeg tror heller ikke at vi skal være så bange for om kulturlivet skal blive slået ihjel, hvis vi ikke har røde partier ved magten. Kulturliv, er drevet af ildsjæle stort drive og engagement og det kan resten af samfundet sagtens lære noget af. Kulturliv kan man ikke dræbe og det skal være der, for at vi er et dejligt frit og mangfoldigt samfund. Resten af samfundet kan sagtens lære noget af de kulturelle ildsjæle. Tage skeen i hånden og gøre det de brænder for! Flot og prisværdigt. 🙂

Jeg har aldrig mødt større fordomme og mindre frihed, end i det ’autonome miljø’. Holdningerne om at ’vi hader alle dem der ikke er som os’, er meget levende her. De er faktisk ligeså levende, som dem de virkelig hader – nemlig dem der er helt ude på den anden fløj, højreekstremisterne. Jeg vil gerne have et samfund, hvor vi kan være DEM vi er og hvor vi kan favne og gavne alle de forskelligheder vi er i samfundet.

At vi kan rumme de specielle eksistenser – som vores elskede dejlige Frigg, der har brug for det ekstra vores kommune pga. hendes handicap, og vores smukke kloge komet Idun, som har alle vegne åbne for sig i sit liv. Alle skal rummes, favnes og have den plads i samfundet de kan og vi skal have et samfund, hvor drive, engagement skal præmieres og støttes, så samfundet kan gro vokse og blive endnu bedre.

Jeg har ikke lyst til at skrive 10-20 sider og redegøre for alle mine politiske holdninger, men jeg har brug for at sige: Ja – jeg er BLÅ og jeg er stolt af det. Jeg er rigtig glad for at være en del af Venstre i Odsherred. Jeg er glad for at støtte en borgmesterkandidat, som jeg er sikker på kan gøre noget rigtig godt vores fantastisk område.

Men det har været svært at hoppe ud af en rød rede, som en blå fugl <3