Blog Image

Zafir's Bla bla...

Dette er min blog:

Min dagbog, med ting som kan være interessant for min familie, venner og andet godtfolk. Mange af tingene vil være noget jeg i forvejen fx. deler med min mødregruppe eller et læserbrev jeg har skrevet.

Hvis du syntes det er interessant, kan du jo læse med, ellers kan du lade være :o) Det er muligt at kommentere mine indlæg. HVIS du gør det, så HUSK at skrive den kode der bliver vist vedsiden af det højre felt. Feltet er til, for at spam-robotter ikke kan fylde min blog med kommentarer. Hvis du ikke skriver koden, bliver din kommentar ikke gemt.

God fornøjelse!

- Zafir :o) -

Verdens uheldigste Idun… :-/

Idun Posted on Thu, August 06, 2009 23:16:19

Stakkels pusser. Stakkels Idun… Stakkels lille musling…

Da vi var på vej hjem fra sygehuset, den første gang – altså scanningen – bliver vi så ringet op af børnehaven… Idun er faldet på legepladsen og har vredet knæet, eller landet meget uheldigt eller noget… Så hendes knæ er meget hævet… Suk…

Vi ventede så på Miele-manden, der skulle lave fryseren, så vi måtte sætte farmand af og jeg kørte op efter Idun… TILBAGE til sygehuset… mmm…

PÅ skadestuen… vente vente… Idun havde en frossen leverpostej på knæet. Så kunne hun godt lege og kravle rundt på det skadede knæ. Føltes lidt sært at komme på skadestuen med knæet og hun kravler rundt på det. Da hun havde haft det kolde af i en halv times tid, gjorde det dog ondt igen… Så på med isen igen.

Sygeplejersken kom ud og kiggede lidt på det og gav hende en ispose i stedet for leverpostejen 🙂 Så skulle den være på i 20 min og af i 20 min og på igen osv… efter 3×20 min kom vi ind til lægen… Det var så næsten 3 timer siden vi kom … Zzz…

Så nåede jeg lige at få en parkeringsbøde også… ARGH. Fordi jeg glemte alt om p-skive…

Nå, men altså lægen kigger på det og siger, at når det var knæet det drejede sig om, var det godt vi kom uanset, fordi det er så delikat at der kan gå en lille ting galt eller noget. Men at det nu så udsom om at det havde det nogenlunde fint, men han godt ville have at hun skulle tage det med ro i et døgn og ikke komme i børnehave i morgen. OKay 🙂

Vi fik skadesrapporten og kørte hjem… (så vil jeg lige prøve at snakke for min syge moster til p-bøde-kontoret, med skadesrapporten, som dokumentation for tiden)…

Men altså – vi kommer hjem og så får hun lov til at lav fars til burgerbøffer… Alene (JA – det er mors skyld :-/) Også går jeg lige udenfor og ordner noget. Og hun kommer grædende ud med to store mærker på hånden… ÅH NEJ… 🙁 hun kunne ikke rigtig sige, hvad der skete, men det har måske været en lille hånd, der var for tæt på dejkrogene… Suk…

SÅ lærte mor lige at hun er FOR LILLE til at være i køkkenet alene, selvom hun er dygtig til det…

Nå, men altså – Idun sad så der på køkkenbordet, med hånden i vand. Plaster på albuen og det knæ der ikke er hævet (begge dele fra faldet)… Og syntes bare at hun er verdens uheldigste Idun – Øv hvor var det bare uretfærdig!!!…

Så hun var sikker på at det måtte have været Loke, der har drillet idag. Måske klædt sig ud og været skyld i alle hendes ulykker…

– over and out –



Et Blót i Freyas navn… :o)

Spire Posted on Thu, August 06, 2009 17:33:05

AFLYST….

Da vi var på Frederikssund marked, holdte vi jo et dejligt blót, som før omtalt 🙂

Vi var ca 20 mennesker, fra Norge og Danmark. Alle blótede til Freya for at vi skulle blive gravide med et sundt barn.

Freya har svaret.

Idag er vi blevet scannet – vi kan se den er der. Dens lille bitte bitte hjerte blinker, den har madpakke med og den har en lille bitte foster sæk at ligge i. Vi kan endnu ikke se om den er perfekt, eller om den er syg som sidst.

Men lægerne siger at det er tæt på usansynligt at det skulle ske for os 2 gange i træk. Vi kan blive nakkefoldsscannet om en lille månedstid.

Hvis alt går vel, bliver Idun den skønne storesøster liiiige omkring hendes fødselsdag. Termin ligger én uge inden. (Ja – vi kan kun lave barn inden for en periode på 3 uger, til den opmærksomme læser)…

Jeg håber alle vil respektere at Idun IKKE skal vide noget som helst, før vi er 120% sikker på at alt er som det skal være. Hun skal ikke blive så ked af det som sidst, hvis det går galt igen.

Der er mange tanker og følelser i denne tid, men det var rart at snakke med lægen og blive scannet idag. Så er vi da så langt, så godt. :o)

Vi har en spire på lige omkring 1 cm…

– over and out –