Blog Image

Zafir's Bla bla...

Dette er min blog:

Min dagbog, med ting som kan være interessant for min familie, venner og andet godtfolk. Mange af tingene vil være noget jeg i forvejen fx. deler med min mødregruppe eller et læserbrev jeg har skrevet.

Hvis du syntes det er interessant, kan du jo læse med, ellers kan du lade være :o) Det er muligt at kommentere mine indlæg. HVIS du gør det, så HUSK at skrive den kode der bliver vist vedsiden af det højre felt. Feltet er til, for at spam-robotter ikke kan fylde min blog med kommentarer. Hvis du ikke skriver koden, bliver din kommentar ikke gemt.

God fornøjelse!

- Zafir :o) -

Jeg – en beboer i Udkantsdanmark, 5,5 år efter.

Debat indlæg Posted on Thu, March 17, 2016 08:55:51

Skrevet onsdag den september 15 – 2010.

‘Jeg – En beboer i Udkantsdanmark?’

For 8 år siden flyttede vi til Odsherred. Den 20. september for 8 år siden, så vi vores hus for første gang. Vi var solgt på stedet. Odsherred, er fantastisk. Odsherred er smukt og Odsherred er fuld af glade, gode mennesker, med åbne hjerter og sind. Jeg har aldrig følt mig, som beboer i UdkantsDanmark, men…

Jeg har længe, været uforstående overfor kommunens dispositioner. Vi har en kommune der er fyldt med sommerhusbeboere, turister og folk der kører til færgen – men hvad med os helårsbeboere? Hvad med kommende helårsbeboere? Det handler om at trække HELÅRS beboere herop og ikke kun til Holbæk. Arbejdspladser er det ikke kæmpe stort med heroppe, så rigtig mange af os pendler. Mod Holbæk, Roskilde og Kbh.

Er det, hvad der gør os til UdkantsDanmark.

Men hvad ville skabe vækst i Odsherred? Kan Odsherred blive en blomstrende kommune med masser af vækst? Vi har masser af potientiale. Vi har snart en motorvej hele vejen til Vig – Men er den kun for at travle Københavnere kan komme hurtigere til færgen? Eller er det for at vi kan skabe endnu mere vækst og tilflytteri i Odsherred.

Vi har plads og vi har rum. – I mit hovede skal der ikke mere til. – Og dog. Hvis man som tilflytter, skal overveje Odsherred som sit bo-sted og sted at ligge sin skat, hvad skal der så til? Der skal gode skoler, der skal gode fleksible børneinstitutioner. Der skal arbejdspladser til. Men først og fremmest fleksibilitet.

Skoler, børnehaver, vuggestuer, centralt placeret i forhold til pendlerfamilier. Det er et godt sted at sætte ind. Så forældre HAR en reel mulighed for at vælge Odsherred til, selvom man har arbejde mod Kbh. Så man kan arbejde ude og betale sin skat hjemme. Så nytter det bare ikke, hvis den sydligste børnehave i kommunen, har en åbningstid, som gør at det aldrig vil være muligt for både mor og far, at arbejde fuldtid om dagen. – At der ikke har været nogen sydlige institutioner for børn under 3 år, har været et alvorligt problem, da dagplejen har alt for uflexibel åbningstid og pasningen er særdeles ustabil, trods den høje takst.

Heldigvis åbner der nu, til foråret 2011, et tillæg til Moselinden børnehave (placeret i forbindelse med Grevinge Centralskole). Moselinden bliver endelig en integreret instution. Vi kan nu kun håbe på en reel flexibel åbningstid, i den nye institution, men det er i hvertfald en start.

– En anden ting, der gør at tilflyttere overvejer endnu engang, er den at kommunen nu overvejer at flytte de store klasser fra Grevinge Centralskole til Bobjergskolen. Endnu en ting, der gør det umuligt for pendlere. – At det så bliver overvejet, fordi man på ugennemtænkt grundlag, mener at man kan spare ca 800.000 kr om året. Hvis lukningen af overbygningen på Grevinge Centralskole effektueres, vil det helt sikkert gøre, at tilflyttere igen overvejer Odsherred, hvis de har børn i 3-5. klasse, da de ikke kan fortsætte på den skole, de starter på. Så vil vi igen miste skatteindtægter i Odsherred.

En anden tanke i den forbindelse, er den at vi nu har tilbud til børn i alle aldre, centralt og sydligt i kommunen. En reel og god ting, for alle pendlere fra nord til syd i kommunen. Hvorfor så flytte de unge mennesker nu? – Det virker ikke rigtigt. Det virker ikke som her man skal spare, hvis der reelt ER noget at spare…

Vi vil igen gå glip af stærke, sunde børnefamilier, der har lyst til at ligge deres vækst, dynamik, hjerterum og penge i Odsherred. – Er det 800.000 kr værd? Vil det ikke koste langt mere end 800.000 kr, i tabte skatteindtægter. – Endnu værre, hvis det koster at folk flytter FRA Odsherred, fordi vi kommer til at mangle det de efterspørger?

En anden ting man kan ønske sig, er at få flere virksomheder til at flytte til, eller åbne i Odsherred. Undskyldningen med at der ikke er nok kvalificeret arbejdskraft heroppe – men er vi ikke kvalificerede, os der sidder en time hver vej, væk fra vores familier, hver dag? At præmiere virksomheder der skaber arbejdspladser udenfor de store byer, ville være en rigtig god idé. Mindre slid på vejene, mindre CO2 udslip og mere tid med vores familier.

Vil det ikke være dejligt, hvis politikerne begynder at tænke mere end 4 år frem og laver langsigtede løsninger, der rent faktisk HOLDER noget, når man skal spare 25 mill kr? Løsninger der skaber vækst og dynamik, i stedetfor at fastholde Odsherred i en status, som værene en del af UdkantsDanmark?

Jeg har været en STOLT tilflytter til Odsherred i 8 år. Jeg elsker stadig mit Odsherred og jeg vil ikke flytte herfra. Jeg har slået rod, fået permanemt opholdstilladelse. Jeg har aldrig set mig, som beboer i UdkantsDanmark, men vi kan være godt på vej. Men vi kan stadig nå at dreje af. Dreje af og være en del af det dynamiske og stærke Danmark. – Hvis vores lokalpolitikere begynder at se de store linier og hvordan vi skaber vækst og tilflytteri heroppe.

Endestationen skal ikke være; “At være 21’eren – den vej, de andre skal bruge, når de skal til færgen…”

Torsdag den 17. marts 2016. – 5,5 år senere.

Kære Politikere.

‘Jeg – en beboer i udkantsdanmark, slået af dødsstødet’

Jeg sidder med følelsen af, at I virkelig VILLE slå Odsherred ihjel, dengang for 5,5 år siden. Der er sket nøjagtig, hvad vi forudsagde: Der kommer færre børnefamilier til det sydlige Odsherred, som var beregnet på at det skulle vokse, nu hvor den nye Rute 21 åbnede.
Halvdelen af de børnefamilier – som trods alt bor her, vælger det kommunale skoletilbud fra – HVORFOR? Fordi I ødelagde det for 5 år siden. En HEL skole, med 10 trin. Det bedste karaktergennemsnit, godt venskab, høj trivsel, stortset fri for mobning.

Siden har fået åbnet en vuggestuedel til Moselinden. En fantastisk institution, med natur, kærlighed og varme. Starten på et helt nærområde, som var meningen det skulle vokse. – Så tog I hovedet af skolen. Området begyndte at dø. Hvorfor så ofre penge på Moselinden?

Et område dør, hvis man langsomt piller det fra hinanden. Et område dør, hvis man gang på gang sætter kniven i det – og I vinder INTET. Tab af skatteindtægter og tab af bosætteri, det er det I vinder.

Vi kan til sammenligning tage Egebjerg. Et område, som ligger længere ‘væk’ fra byen, end Grevinge-Herrestrup området. Her er i flere omgange tilført midler til området og det blomstrer!! Folk flytter til og vil gerne have deres børn her. Men området appelerer ikke til pendlerfamilier. I Egebjerg er der satset på iværksætteri. Så pendlerne, dem vil vi definitivt ikke have i Odsherred?

Er det så, så svært at forstå, hvorfor Grevinge-Herrestrup området dør? Når I langsomt, men nu endeligt sikkert giver det dødsstødet. Nu kan ingen børnefamilier, med 2 udearbejdende forældre få det til at hænge sammen. Som tingene har været, kan det lade sig gøre, at aflevere børn i skole OG være i København på omkring 1 time. Dette skal du nu ligge i hvert fald en halv time i hver ende på.
Tak for det, istedetfor at der som nu står i ejendomsmægler annoncer: ”Attraktivt område, tæt på skole, daginstitutioner, skov, strand og åbne landskaber. Under en time fra København, med forlængelsen af Rute 21. Liv, lys og luft” – Så vil der for fremtiden stå: ”Dejligt område, for pensionisten, som ønsker at få et stille otium tæt på naturen”. – Gæt, hvilken af de to tekster som skaber indtægter til kommunen?

Spørg dig selv – kære politiker, – Vil du sætte dit barn på en bus om morgenen, 6 år gammel, for selv at køre i skole 10-15 km væk? Selv gå fra bussen til skolen? Stresse hjem fra arbejde, for at hente dit barn i SFO lige ved lukketid, fordi du skal omkring en helt anden by, for at hente og køre hjem. Dette er en ekstra udgift på mange kilometer hver dag og ekstra stress i dagligdagen. – Nej – børnene kan ikke selv køre hjem om eftermiddagen, da der næsten ingen busser kører herude. Samtidig vil familierne mangle deres kommunikation med institutioner osv.

Min tiltro til kommunalpolitikere er væk – forsvundet! Ingen af jer, vil det bedste for vores kommune, ingen af jer, kan tænke længere end næste budgetår. Jeg er RYSTET.

Jeg er helt sikker på, at alle i Grevinge-Herrestrup, hellere vil have en skole, end en badestrand nordpå for at tækkes turister!

Det der vil skabe vækst i kommunen, er at flytte overbygningen TILBAGE til Sydskolen Grevinge afdelingen. På den måde vil vi BÅDE have en helhedstruktur for børnefamilier OG en let og hurtig vej til København.

Så kan vi bagefter snakke om, hvor vi skal finde plads specialklasserne. Dette er et mindre problem, da eleverne her kommer overalt fra i kommunen og uanset hvor disse er placeret, skal transporteres.

Jeg ved godt at ingen af jer er til at stole på og ingen af os i Grevinge-Herrestrup området, vil få noget som helst ud af at skrive til jer. Men vi har håbet om, at nogen af jer vil se fornuft. Jeg ved godt at ingen af jer, tænker følelser, – så alle de følelsesmæssige omkostninger ved en beslutning som denne, vil jeg undlade at liste op. Men det eneste sprog I forstår, er penge – og dette vil KOSTE kommunen MANGE tabte indtægter for kommunen på langt sigt.

Så for at svare på mit spørgsmål, skrevet for 5,5 år siden:

”Jeg – en beboer i Udkandtsdanmark?”

Forrådt af politikere, mine egne og mange andres parti ‘kammerater’, svarer jeg nu JA.



Om at være en blå fugl i en rød rede :o)

Debat indlæg Posted on Thu, November 14, 2013 12:15:30

Det sværeste jeg nogensinde har gjort, er at springe ud som Blå. Hele min familie er rød og det har altid ligget i luften, at ’de blå var de onde og de røde er det gode’. Naturligt har de fleste en forestilling om, at det ens forældre mener og syntes, er det rigtige. De har også altid været de sværeste at diskutere politik med, selvom jeg har været uenig, så har det været meget sværere for mig, at argumentere overfor dem, end overfor alle andre. Specielt min far, da han altid har været politisk aktiv og bevidst. Jeg elsker og respekterer min far og er super stolt af, at han er nået så langt politisk og karrieremæssigt. – Om end ikke, at der er områder, hvor jeg er meget uenig med ham.

Jeg skriver dette, da jeg både viser ansigt og sætter navn på valg materiale for Venstre i Odsherred, som jeg er også er medlem af.

Min Faster ’Likede’ billedet, som jeg havde delt på Facebook, men skrev som kommentar ’Men for venstre??? Hmmm…’

Som jeg også svarede min Faster, så tror jeg ikke grundlæggende at vi vil noget forskelligt for Danmark, jeg tror blot at vi har en forskellig tanke om, hvordan vi når målet. – Jeg er Dansker og jeg føler og mener at jeg har hjerte og kærlighed med i alt jeg gør og selvom jeg er Liberal og blå, mener jeg at jeg ikke tilhører ’De onde’. Det vil jeg gerne uddybe.

Lidt om min politiske udvikling:

Første gang jeg stemte, stemte jeg på Enhedslisten. – Jeg havde glædet mig helt vildt til ENDELIG at kunne deltage i demokratiet. Jeg var LIGE fyldt 18 år og det var kommunalvalg. Det var helt naturligt, at stemme Ø. Jeg havde gået på Det frie Gymnasium, på Nørrebro, været i periferien af det autonome miljø længe og min familie stemte forskellige partier på venstrefløjen. Selvom jeg havde mine holdninger, havde jeg altid tænkt: Jeg er jo rød, for det er man. Så mine holdninger må jo høre til der. Godtnok satte jeg mange spørgsmålstegn ved de ting de andre sagde og gjorde, men jeg var jo rød, for ’det er man jo’.

Det var en underlig ting, som 18 årig og begynde at tvivle på sin politiske holdning, eller i hvert fald blive i tvivl om, hvor det hørte til.

Jeg fik arbejde i et lille firma. Her var jeg blæksprutte. Lavede alt muligt og lagde grundstenen til min IT forståelse og senere karriere. Vi var 4 ansatte i alt. Mig og de 3 chefer. Derfor snakkede jeg naturligt rigtig meget med mine chefer 😉 – Vi snakkede også om politik. Det var den ene af mine Chefer Poul, som en dag gjorde mig opmærksom på, at ’Zafir, hvis du mener sådan – så er det jo Liberal’ –
’HVAD??’ – tænkte jeg? Jeg er da ikke Liberal. Jeg er jo rød som de andre’

Men det satte alligevel tanker i gang i mit hjerte og hjerne.

Ordsproget ’Er du ikke rød som ung, har du ikke noget hjerte og er du ikke blå som voksen har du ikke nogen hjerne’, rumlede i mig. Jeg var 19 år. Havde min far ingen hjerne? Havde jeg intet hjerte, fordi jeg altid havde tænkt de her politiske tanker, men nu var ved at finde ud af, hvor de hørte til. – Jeg forsøgte at joke med at, ’jeg jo nok var ved at blive voksen’. – Overfor mine venner, – i meget små doser overfor min familie.

Næste gang jeg stemte, stemte jeg på Radikale venstre. Jeg stemte personligt på Margrethe Vestager. Det var et stort skridt for mig. De var jo ikke sådan rigtig røde, men de var heller ikke sådan rigtig blå. Jeg er vokset op med VKR regering og den slags, så i slutningen af 90’erne forbandt jeg ikke R, med rød blok. – Hvilket jeg egentligt stadig syntes er lidt sært, at de er så meget i en rød regering, men lad nu det ligge. ;o)

Jeg har aldrig været ked af at betale min skat. Men da jeg begyndte at arbejde ude i det private erhvervsliv, endda som leverandør til kommunerne, så begyndte jeg at få øje på en masse huller, hvor vores skat blev hældt i. Store sorte huller, hvor pengene bare fosser ud… – Ikke egentligt af nogen grund. Bare fordi ’sådan er det og det er de der kasser’ Det gjorde mig rigtig ked af det. Jeg begyndte at tænke på, hvordan man ellers kunne gøre tingene. – Sådan så de penge vi allerede betaler i skat, bliver brugt rigtig fornuftigt, og at vi måske ikke behøver at betale helt så meget. :o)

Jeg har altid tænkt at jeg gerne vil være noget betydningsfuldt i mit voksenliv. DA jeg var barn, ville jeg være ’Direktør i mit eget firma’ eller ’Statsminister’. (efter jeg havde villet være elektriker som min far, eller tandtekniker som min gudfar). Jeg har skiftet ønsket om at være ’Statsminister’ ud med ønsket om en plads i byrådet, – da jeg føler at lokal politik er så meget mere realpolitik, end politik på Borgen og jeg vil gerne være med til at gøre en forskel for de mennesker der er omkring mig. Derfor ligger lokal politik meget mere for. Jeg har derfor i 2009 meldt mig ind i Venstre Odsherred og ved denne valgkamp i 2013, har jeg været aktiv i det omfang jeg har haft overskud til. – Forhåbentligt bliver det til mere ved næste valg! :o)

Mht til at blive ’Direktør i mit eget firma’, – så skal jeg nok nå at leve af mit eget. Forhåbentligt også at ligge grundstenene til en god alderdom og godt for mine børn når de flytter hjemmefra. Dog ligger det lidt på is, da skæbnen har villet for os, at jeg nu er specialmor på fuldtid. Men leve af det – det skal jeg nok komme til. Heldigvis er jeg jo stadig blot en vårharre på knap 35 år!

Tilbage til min politiske udvikling.

Da jeg første gang satte mit kryds til højre for midten, var det svært. Det var svært, fordi jeg følte at jeg forrådte min baggrund, samtidig med at jeg var fuldstændig bevidst om, hvad jeg følte – selvom det var svært for mig at argumentere, når der var følelser involveret. Samtidig var jeg stolt. Fordi jeg syntes jeg første gang havde sat MIT kryds, som jeg havde valgt, tænkt over og udviklet mig hen imod. Det var første gang vi holdte valgflæsk i min lejlighed 😀 – En masse af vores omgangskreds – fra Ø til O – samlet til valg, flæsk og fest 🙂 Det har været en tradition lige siden. I år, er denne tradition så lidt brudt, fordi jeg for første gang skal deltage aktivt i vores demokrati og være valgtilforordnet på Grevinge Centralskole, som er mit valgsted – Og jeg GLÆDER MIG!

Hvis jeg tænker tilbage, så er der nogen bemærkninger og spørgsmål, der har rodfæstet sig i mig og været med til at sætte søm i min følelse af mit politiske ståsted.

Et af dem, var en dag, jeg hørte Mads og Monopolet på P3. Hella Joof sagde, i en eller anden forbindelse jeg ikke kan huske, at Danskerne var blevet et dovent folkefærd, der satte sig ned på rumpen og overlod alting til regering og kommune. Vi tænker for lidt på hinanden og gør for lidt for vores medmennesker. Hun sagde, at det ikke er fordi man som sådan skal stile efter et amerikansk samfund, men man kan sagtens lære noget, af den frivillighed og hjælpsomhed, der er menneskerne imellem. At de også selv tager et ansvar. – Flot sagt – Sikkert ikke ordret gengivet, da det er en del år siden. Men, det hun sagde gjorde mig glad. For det er præcis sådan som jeg føler det! 🙂

En anden ting, er at jeg siden jeg var tidlig teenager, har kaldt mig selv ’Drømme anarkist’. Derved forstået at jeg godt ved at Anarkisme i sig selv, er en fuldstændig utopisk tanke, men at det samtidig er en smuk tanke. En verden uden stat, politi osv. Alle folk gør det de skal FORDI DE HAR LYST, der er ingen kriminalitet, for der er ingen grund til at lave kriminalitet. – Helt sikkert en smuk tanke, men det kan ikke lade sig gøre i praksis – det ved jeg godt. Derfor drømmeanarkist. MEN – Det kan stadig godt være en inspiration, til at vores samfund skal støtte os og være der for dem der har brug for det, uden at være formynderisk og tage vores personlige frihed og drive fra os. Miminalstat, er sådan set en fin tanke, fordi staten skal varetage det den skal og ikke så meget andet – men ordet også brugt ekstremt og nok er tæt ved at være vores ’drømmeanarki’, fordi mennesker også er mennesker, og mennesker har brug for rammer og retningslinjer for at kunne leve sammen i et samfund. 🙂

Jeg tror heller ikke at vi skal være så bange for om kulturlivet skal blive slået ihjel, hvis vi ikke har røde partier ved magten. Kulturliv, er drevet af ildsjæle stort drive og engagement og det kan resten af samfundet sagtens lære noget af. Kulturliv kan man ikke dræbe og det skal være der, for at vi er et dejligt frit og mangfoldigt samfund. Resten af samfundet kan sagtens lære noget af de kulturelle ildsjæle. Tage skeen i hånden og gøre det de brænder for! Flot og prisværdigt. 🙂

Jeg har aldrig mødt større fordomme og mindre frihed, end i det ’autonome miljø’. Holdningerne om at ’vi hader alle dem der ikke er som os’, er meget levende her. De er faktisk ligeså levende, som dem de virkelig hader – nemlig dem der er helt ude på den anden fløj, højreekstremisterne. Jeg vil gerne have et samfund, hvor vi kan være DEM vi er og hvor vi kan favne og gavne alle de forskelligheder vi er i samfundet.

At vi kan rumme de specielle eksistenser – som vores elskede dejlige Frigg, der har brug for det ekstra vores kommune pga. hendes handicap, og vores smukke kloge komet Idun, som har alle vegne åbne for sig i sit liv. Alle skal rummes, favnes og have den plads i samfundet de kan og vi skal have et samfund, hvor drive, engagement skal præmieres og støttes, så samfundet kan gro vokse og blive endnu bedre.

Jeg har ikke lyst til at skrive 10-20 sider og redegøre for alle mine politiske holdninger, men jeg har brug for at sige: Ja – jeg er BLÅ og jeg er stolt af det. Jeg er rigtig glad for at være en del af Venstre i Odsherred. Jeg er glad for at støtte en borgmesterkandidat, som jeg er sikker på kan gøre noget rigtig godt vores fantastisk område.

Men det har været svært at hoppe ud af en rød rede, som en blå fugl <3



Virksomheder til Odsherred!

Debat indlæg Posted on Tue, November 05, 2013 22:00:59

Som følge af debatten omkring etablering af nye virksomheder og arbejdspladser i Odsherred, bliver jeg nødt til at pippe lidt. Vi er nødt til at gøre det så NEMT og BILLIGT, som overhovedet muligt, at etablere sig som virksomhed.

Hvis vi dumper omkostningerne, måske endda tilbyder til præmie, på etablering af virksomheder, produktion og arbejdspladser i Odsherred, får vi det 10 fold – ja måske endda 100 fold igen! Det er et sats – men ikke desto mindre et sats der vil betale sig.

I stedet for at tænke i højere skatter, bør vi tænke i udvikling af vores område, hvordan vi kan blive flere om at deles om omkostningerne og udviklingen i Odsherred.

Det er utroligt vigtigt, når vi har verdens bedste område, at bo i og gro i, at vi også har grobund for arbejdspladser der ikke ligger i Roskilde, Købehavn og andre steder omkring på Sjælland. Det vil skabe endnu flere skatteindtægter, både fra medarbejderne og virksomhederne.

Men det vil slæbe endnu mere godt med sig. Vores børn skal være kortere tid i institutionerne = bedre vilkår for børnefamilierne = den vækst vi har brug for i Odsherred.

Når børnefamilier vælger at flytte på landet, vælger de det oftest for, at få tid sammen. For at være en familie, komme væk fra stress og jag i byen. I den forbindelse, vil det være et endnu større aktiv for at tiltrække børnefamilier, hvis vi har mange lokale arbejdspladser. Lad Odsherred være en front kommune også på det punkt!

Den 29. november får vi vores nye vej åbnet. Dermed, bliver det nemmere for virksomhederne at samarbejde med andre virksomheder rundt i Danmark. I forvejen, er Odsherred super centralt. Århus lige om hjørnet. Om lidt har vi København 40-45 min væk.

Vi skal vise Danmark, at Odsherred ikke er udkant, men forkant. Her hvor vi kan bo, gro, vokse, være familie, iværksætter, skabe arbejdspladser. Tage del i den fantastiske lokalfamilie vi er i Odsherred.

Det er vigtigt at vores politikere tør satse og sige: Vi gør det! Vi tør satse og vi tør åbne vores døre og sige velkommen til vores Odsherred, vi hjælper jer!

Og samtidig at, alle os der bor her, som altid tager rigtig godt imod dem der kommer hertil. <3



Jeg – en beboer i Udkantsdanmark?

Debat indlæg Posted on Wed, September 15, 2010 22:28:42

For 8 år siden flyttede vi til Odsherred. Den 20. september for 8 år siden, så vi vores hus for første gang. Vi var solgt på stedet. Odsherred, er fantastisk. Odsherred er smukt og Odsherred er fuld af glade, gode mennesker, med åbne hjerter og sind. Jeg har aldrig følt mig, som beboer i UdkantsDanmark, men…

Jeg har længe, været uforstående overfor kommunens dispositioner. Vi har en kommune der er fyldt med sommerhusbeboere, turister og folk der kører til færgen – men hvad med os helårsbeboere? Hvad med kommende helårsbeboere? Det handler om at trække HELÅRS beboere herop og ikke kun til Holbæk. Arbejdspladser er det ikke kæmpe stort med heroppe, så rigtig mange af os pendler. Mod Holbæk, Roskilde og Kbh.

Er det, hvad der gør os til UdkantsDanmark.

Men hvad ville skabe vækst i Odsherred? Kan Odsherred blive en blomstrende kommune med masser af vækst? Vi har masser af potientiale. Vi har snart en motorvej hele vejen til Vig – Men er den kun for at travle Københavnere kan komme hurtigere til færgen? Eller er det for at vi kan skabe endnu mere vækst og tilflytteri i Odsherred.

Vi har plads og vi har rum. – I mit hovede skal der ikke mere til. – Og dog. Hvis man som tilflytter, skal overveje Odsherred som sit bo-sted og sted at ligge sin skat, hvad skal der så til? Der skal gode skoler, der skal gode flexible børneinstitutioner. Der skal arbejdspladser til. Men først og fremmest fleksibilitet.

Skoler, børnehaver, vuggestuer, centralt placeret i forhold til pendlerfamilier. Det er et godt sted at sætte ind. Så forældre HAR en reel mulighed for at vælge Odsherred til, selvom man har arbejde mod Kbh. Så man kan arbejde ude og betale sin skat hjemme. Så nytter det bare ikke, hvis den sydligste børnehave i kommunen, har en åbningstid, som gør at det aldrig vil være muligt for både mor og far, at arbejde fuldtid om dagen. – At der ikke har været nogen sydlige institutioner for børn under 3 år, har været et alvorligt problem, da dagplejen har alt for uflexibel åbningstid og pasningen er særdeles ustabil, trods den høje takst.

Heldigvis åbner der nu, til foråret 2011, et tillæg til Moselinden børnehave (placeret i forbindelse med Grevinge Centralskole). Moselinden bliver endelig en integreret instution. Vi kan nu kun håbe på en reel flexibel åbningstid, i den nye institution, men det er i hvertfald en start.

– En anden ting, der gør at tilflyttere overvejer endnu engang, er den at kommunen nu overvejer at flytte de store klasser fra Grevinge Centralskole til Bobjergskolen. Endnu en ting, der gør det umuligt for pendlere. – At det så bliver overvejet, fordi man på ugennemtænkt grundlag, mener at man kan spare ca 800.000 kr om året. Hvis lukningen af overbygningen på Grevinge Centralskole effektueres, vil det helt sikkert gøre, at tilflyttere igen overvejer Odsherred, hvis de har børn i 3-5. klasse, da de ikke kan fortsætte på den skole, de starter på. Så vil vi igen miste skatteindtægter i Odsherred.

En anden tanke i den forbindelse, er den at vi nu har tilbud til børn i alle aldre, centralt og sydligt i kommunen. En reel og god ting, for alle pendlere fra nord til syd i kommunen. Hvorfor så flytte de unge mennesker nu? – Det virker ikke rigtigt. Det virker ikke som her man skal spare, hvis der reelt ER noget at spare…

Vi vil igen gå glip af stærke, sunde børnefamilier, der har lyst til at ligge deres vækst, dynamik, hjerterum og penge i Odsherred. – Er det 800.000 kr værd? Vil det ikke koste langt mere end 800.000 kr, i tabte skatteindtægter. – Endnu værre, hvis det koster at folk flytter FRA Odsherred, fordi vi kommer til at mangle det de efterspørger?

En anden ting man kan ønske sig, er at få flere virksomheder til at flytte til, eller åbne i Odsherred. Undskyldningen med at der ikke er nok kvalificeret arbejdskraft heroppe – men er vi ikke kvalificerede, os der sidder en time hver vej, væk fra vores familier, hver dag? At præmiere virksomheder der skaber arbejdspladser udenfor de store byer, ville være en rigtig god idé. Mindre slid på vejene, mindre CO2 udslip og mere tid med vores familier.

Vil det ikke være dejligt, hvis politikerne begynder at tænke mere end 4 år frem og laver langsigtede løsninger, der rent faktisk HOLDER noget, når man skal spare 25 mill kr? Løsninger der skaber vækst og dynamik, i stedetfor at fastholde Odsherred i en status, som værene en del af UdkantsDanmark?

Jeg har været en STOLT tilflytter til Odsherred i 8 år. Jeg elsker stadig mit Odsherred og jeg vil ikke flytte herfra. Jeg har slået rod, fået permanemt opholdstilladelse. Jeg har aldrig set mig, som beboer i UdkantsDanmark, men vi kan være godt på vej. Men vi kan stadig nå at dreje af. Dreje af og være en del af det dynamiske og stærke Danmark. – Hvis vores lokalpolitikere begynder at se de store linier og hvordan vi skaber vækst og tilflytteri heroppe.

Endestationen skal ikke være; “At være 21’eren – den vej, de andre skal bruge, når de skal til færgen…”

– over and out –



Vedr. chokolade børn.

Debat indlæg Posted on Wed, March 17, 2010 13:27:08

Det er en svær debat sådan en. For nej – jeg er da fuldstændig imod kidnapping og den slags.

MEN – Så vil jeg sige, at vi slet ikke kan leve os ind i, hvordan det er at leve i et fattigt land. – At forholdende er som vi havde dem for 100-200 år siden i danmark – Og at det paradoksale i verdensamfundet idag, er at vi har informationsteknologi, der gør at vi ved, hvordan alle andre har det.

Det er den største forskel på nutidens og datidens samfund, for der har altid været STOR teknologi forskel lande og verdens dele i mellem. – Vi har bare ikke kendt til det, pga manglen på informations teknologi.

Godt – hvad det så gør ved denneher sag, er:

HVAD er børnenes andre muligheder? – Vi kan umuligt redde alle børn, familier, mennesker i 3. verdens lande…

Er de andre muligheder, at dø af sult?
Eller blive solgt som sex slave?
Eller tage sig af 8 mindre søskende fordi mor og far er død af Aids?

HVAD er deres muligheder?

Vi kan jo alle sammen være enige om at deres forhold er frygtelige, hvis vi ser verden med vores briller fra vores virkelighed i Danmark og Vesten. – Men hvis deres udvikling er en underlig sammemsurium af nutiden, datiden og deres udvikling på mange måder ligger 100-200-300 år fra vores, så kan vi umuligt sammenligne og vi kan ikke ændre deres holdninger og måder at handler på radikalt.

Vi kan alle sammen lade være med at spise chokolade. – Ja og det sker jo heller aldrig, for chokolade er et afhængighedsskabende stof og vi ved at afhængighed har langt større magt end fornuft. Men lad os antage at vi alle sammen stopper med at spise chokolade, eller kun spiser fairtrade…

Hvad så med de børn? Hvad er så deres skæbne? Er den så meget bedre, end livet på en kakaofarm? Kan vi gøre mere end vi gør, hvor det stadig er rimeligt og hvor vi må erkende at hele verdenen ikke kan være lige, da der er kæmpe store kulturelle forskelle???

Det tager århundreder at ændre. – og når det er ændret, så vil der stadig være kæmpe store menneskelige værdiforskellige for mennesker rundt omkring på kloden.

– Så ændrer gårdsdagens tv program mine chokolade vaner? Næææ… Faktisk ikke. Der kunne i øvrigt sikkert graves 1000 vis af lignene tilfælde op.

Hvordan kommer vi det til livs? Hvis vi alle bliver selvforsynene, men så kan vi umuligt leve i et moderne samfund, som vi alle sammen nyder godt af.

Jeg siger ikke at man bare skal lade stå til. – men vi KAN ikke ændre hele verdenen, vi ved bare hvordan tingene foregår nu om dage, pga vores tilgang til information.

– over and out –



Klima-terrorister… :-/

Debat indlæg Posted on Tue, December 15, 2009 13:50:25

Jeg er ked af at sige det, men jeg syntes bare ikke det er i orden. Jeg syntes det er helt vildt langt ude og tager fokus væk fra, hvad det hele handler om.

Det kan godt være at der er nogen få, der bare kommer for at sætte ballade i gaden, men hvis de ægte klima-aktivister, eller hvad de kalder sig ikke syntes at det er ok at der bliver lavet ballade, så må de jo kollektivt tage dem væk fra det. Eller vende ryggen til det, eller tage afstand fra det. OFFENLIGT tage afstand fra det. Det føles som om at folk bare vil lave ballade.

Jeg ser det som om at det her er meget større end alt muligt ‘alm’ politik. VI kan være enige eller uenige om, hvordan det skal gøres, men vi er vel alle sammen enige om at der skal gøres noget.

Så jeg vil sige, at det der er sket de sidste dage og de planlægger at gøre i Bella Centeret går udover der, hvor man kalder dem ‘Lømler’ – totalt latterligt og mega træls ord. Men det er at spolere. At fjerne fokus for hvad der er vigtigt.

Og hvad ligner det at brænde biler af? At smide molotorv cocktails? Er det Co2 neutralt? Er det smart? Løser det noget????????? KLIMA TERRORISTER!!! ARGH.

Jeg bliver bare mega gal. Der er virkelig ingen der kan løse noget, med den form for kommunikation.

Verden er bare ikke sådan, så vi kan lave en eller anden totalitær løsning. Vi kan ikke bruge ‘klima problematikken’ til at lave en verdensomspændende revolution og lave alle verdens lande lige og ens. Det kan ikke lade sig gøre. Vi bliver nødt til at være enige om at gøre noget og have fokus på det der er vigtigt.

Også lad jeres tude-fjæs og molotorv-cocktails blive hjemme i lommerne!!!

Det blir simpelthen for træls, hvis det eneste CNN og resten af medierne skal bruge medietid på er gadekampe, når man kunne støtte op omkring løsninger og forhandlinger.

mmm.. nå, men altså – dagens sure opstød. Og måske en prut, men det blir vel også forbudt en dag, når det udleder for meget Co2.

– over and out –



Det må jeg indrømme…

Debat indlæg Posted on Thu, December 10, 2009 15:34:00

Jeg får spat, når jeg hører den vending. ‘Det må jeg indrømme’. Det begyndte med Iduns første dagplejemor. Hun sagde det nærmest efter eller inden hver sætning, ej altså – det må jeg indrømme.

MÅ du INDRØMME det? – tænker jeg… Indrømme? Det er da noget af en bekendelse…

Folk står nede i køen i Føtex. ‘Det er godtnok træls, at denne her kø, ikke bevæger sig, må jeg indrømme’ – Hvorfor må du indrømme det? Er det noget der er hemmeligt? Er det noget du bliver forhørt om?

‘Jeg kan godt lide æbler – må jeg indrømme’…

Jeg kunne blive ved! Men jeg forstår det virkelig ikke. Det er den mærkeligste, mest bizarre vending – og totalt træls at høre på – , der er blevet populær indenfor de sidste 5-6 års tid.

mmm… Jeg måtte bare lige af med, ellers fik jeg et føl. 🙂

– over and out –



Jeg er traaaaaat…

Debat indlæg Posted on Wed, November 25, 2009 22:00:39

Så grusom traaaat… Og jeg gider altså ik at høre efter!!! (sunget på den der måde som i bøllebob den originale!)…

Jeg er så fåking træt af skræmmekampanger!!!

Influenza A, man hører ikke om andet. Læser ikke om andet. Ser ikke om andet. – Der er jo masser af masser mennesker der dør af alm influenza hvert år. Så det er vel ikke så anderledes. Det eneste godt der er kommet ud af hysteriet, er at folk har en generalt bedre hygiejne og måske bliver HJEMME som de skal, når de er syge…

FINANS krise! Jeg er sikker på at det er hypet til at være det det er… 🙁 Det er mega træls at høre på hele tiden og dommedagsagtig. Alt initiativ bliver suget ud af folk og man får virkelig ikke en drift til at ændre verden…

KLIMA ‘debatten’ – eller dommedagen… Jeg håber da at der snart blvier opfundet noget, så vi kan isolere vores huse, køre på brint, genbruge alt så vi ikke sviner. Men alle generationer har en dommedagsting. Atombombe, regnskoven osv. Det er alvorligt – helt sikkert! Men man har bare følelsen af at alting kan være ligemeget og vi ligesågodt kan ligge os alle sammen til at dø med det samme. Vi skal alligevel alle sammen dø inden længe, for hele verden bliver oversvømmet. mmmm…

Så det er jeg så TRÆT af. Jeg er træt af at de positive historier bliver glemt. Jeg er træt af at alle folk frygter og jeg er træt af at energien af menneskemængden bliver gemt og glemt…

Jeg håber det vender og jeg håber virkelig at vi får vendt skuden i verden. Jeg håber nogen har svaret, eller begynder at gøre et eller andet rigtig… Sammen… mmm…

– over and out –



Valg valg valg :)

Debat indlæg Posted on Mon, November 16, 2009 23:37:49

Ja, okay. Det er valgdag i morgen og man må jo tage en beslutning 😉 – Beslutningen er så blevet taget hertil aften.
Jeg har korresponderet med Odsherredslisten og Venstre og det endte så med Konservative, selvom det er umuligt at finde rundt deres valgprogram på deres hjemmeside. Mm. Ikke fedt, men altså – vi fandt ud af at Ridder Jacob stiller op og jeg ringede til ham og tog ham igennem: Zafir-valg-quizzen-er-vi-enige. Det tog en times tid og han svarede rigtig på spørgsmålene…

Grundlæggende:

– Kommunen skal rettes økonomisk op.
– Vi bliver nødt til at køre mere virksomhedsstruktur i kommunen, så vi får rettet skuden
– Vi skal tiltrække ressource stærke familier
– Vi skal styrke børnepasningen og pendler børnehaverne, så vi er attraktive i forhold til dem der arbejder en anelse længere væk.
– Vi skal sige nej til dækningsafgiften
– Lave langsigtede økonomiske planer for kommunen 🙂

Så går han også ind for at vi skal have lokale specialundervisningstilbud, og det syntes jeg jo bestemt ikke er en dårlig idé 🙂

– Så jo – Jacob Føns Lomholt, nr. 3 på C’s liste får min stemme til kommunalvalget i morgen. Og ikke fordi han er min ven, men fordi jeg er enig med ham. (så lover han også at stemme på mig, om 2-3 valgperioder når det bliver min tur ;))

Så er der jo regionsvalg. Hmm… Det bliver Venstre, men jeg var inde og kigge på kandidaterne. Der er sku ingen unge kvinder. Hmm… Og ham der virker mest på min bølge, er spidskandidaten, så det bliver ham.

Selvfølgelig skal vi spise flæsk til aftensmad 😉 Da det jo hører sig til en valgflæsk aften. Det er bare lidt ærgeligt at der ikke kommer rigtig valgaften i tv. – Tænk engang, det har jeg elsket siden jeg var barn. Kan huske valgaftner som noget ganske særligt 🙂 Og faldt i søvn op af mor eller far og kan huske at jeg vågnede og gik i seng, og lige nåede at høre resultaterne… Uhmmm. Det var hyggeligt 🙂

Men altså, nu er det da nogen gode beslutninger og jeg er spændt på at se, hvad vi kan gøre for vores kommune de næste 4 år 🙂

– over and out –



Kommunevalg… Mmmm…

Debat indlæg Posted on Mon, November 09, 2009 22:30:15

Ja, så er der valg igen. Hmmm… Hvad skal man dog vælge? Jeg har idag skrevet til flere af partierne der umiddelbart ser spændende ud heroppe idag. Det er jo lidt andet, end til folketingsvalg syntes jeg. Det er mere nært.
Samtidig kan jeg også mærke at det hiver i mig, men jeg har bare ikke tid, hvis jeg selv skulle stille op. Måske en dag, når jeg ikke har små børn mere. Men det er jo desværre også sådan det er. Der er ikke nogen unge mødre i kommunalpolitik… mmm. MEN MEN MEN. Så må man jo være en engageret vælger 😉

Så det jeg stemmer efter denne gang er:

* Nogen der arbejder for vuggestuer og udviddelse af åbningstider i børnehaven (da de lige er blevet sat ned! Grr)

* At vi prøver at få flere fastboende heroppe

* Få mere erhvervsliv i Odsherred = flerearbejdspladser

derudover er der jo mange andre ting, der også er vigtigt, men det er helt klart de ting jeg stemmer efter. Men de partier jeg hælder til er i valgforbund med hinanden, så det er nok lidt hip som hap, hvem jeg stemmer på.

Men idag skrev jeg så til nogen af partierne. 🙂 Jeg har fået et uddybende svar fra det ene parti og det andet har sendt det videre til deres bogmesterkandidat, som vi svare. 🙂

Det syntes jeg er rart, at de tager spørgsmål fra borgerne seriøst 🙂

Så jeg vil vente med at tage stilling til jeg har hørt fra den anden bogmesterkandidat… Men stemme, det skal jeg og det er min pligt 🙂

(og i øvrigt, så kan jeg jo se at jeg er røv god til det med politik, for jeg svarer næsten rigtig på ALLE politik spørgsmål i bezzerwizzer hehe)

– over and out –



Skriv under!!! Plz…

Debat indlæg Posted on Fri, July 31, 2009 12:57:01

Onsdag den 20. maj 09.

HER

Tak…



Den der FÅKING madordning!!!! :-/

Debat indlæg Posted on Fri, July 31, 2009 12:56:19

Onsdag den 20. maj 09

Der er snart forældremøde i børnehaven. Der skal være information om den der madordning der træder i kraft ved årsskiftet…

Jeg er bare helt ude af det, ved tanken om den der madordning. Jeg har prøvet at snakke med pædagogerne om det lidt, jeg ved godt at de ikke har noget med det at gøre og de helst gerne ville undvære det.

Men jeg bliver bare pisse ked af det… Jeg kan slet ikke have at jeg ikke kan selv kan bestemme, hvad Idun har med på madpakken, at jeg slet ikke kan se, hvad og hvor meget hun har spist i børnehaven. Hun er jo mega-småt-spiser og også lidt kræsen, så jeg er bare pisse bange for at hun ikke får nok at spise, hvis det skal være det der madordnings noget.

Samtidig føler jeg at der ligger super meget kærlighed i madpakken. Det er virkelig vigtigt for mig, at give hende den kærlighed med, hver dag.

Jeg spurgte lederen i børnehaven idag, om der ikke var noget man kunne gøre, for at protestere… Og hun sagde at jeg kunne skrive til velfærdsministeret… Så det tror jeg at jeg vil gøre!

Og jeg vil opfordre alle der er imod madordnignen til at skrive til dem også, for det kan simpelthen ikke være rigtig at det skal være TVUNGET og noget som man SKAL betale for… Samtidig med at man simpelthen ikke kan lide at det skal være sådan 🙁

Samtidig med at pædagogerne ikke har fået timer til det, så det ender med at være en pakke rugbrød og en bunke pålæg som de skal smøre til måltiderne… ARGH… jeg bliver bare helt ausindig ved tanken 🙁

FÅÅÅÅK, hvad skal man dog gøre?

Er jeg den eneste der har det sådan?…

Suk…

Så nu vil jeg i hvertfald skrive til velfærdsministeret!!!!…

– over and out –



Er det bare mig?!

Debat indlæg Posted on Tue, July 28, 2009 12:12:19

Jeg ved ikke om det bare er mig der er pyldret, hysterisk eller krakilsk måske? Eller også er jeg hellig? Eller også er der noget om det…

Men der er en rigtig sød dreng i Iduns børnehave. Idun er vild med ham. De er gode venner. Men hans forældre… Det virker som om de er forældre for 30 år siden MINDST…

For der første RYGER DE BEGGE TO – som SKORSTENE!!! Når de kommer for at hente/bringe ham, så er bilen FULD af røg… Det er så hvad det er. Men de er også lige blevet forældre til et sæt tvilliger, altså hans lillebrødre…

– Så har de købt en ny bil eller en ny gammel bil. En bus… Jeg snakkede med faren igår. Det er en 10 personers og det var TYDELIGT at han løj om at de havde buskørerkort… Han så nemlig mega overrasket ud, da jeg sagde at hvis det var en 10 personers, så skulle man have buskørekort…
– Jeg har jo også en bus og ikke lige noget buskørekort endnu, men jeg er i det mindste ærlig omkring det!

MEN – det allerværste: De kører bare rundt i den der bus, uden at NOGEN af ugnerne er spændt fast… De 2 lifte med de to tvillinge-babyer (fra november) ligger løst på gulvet i bussen og drengen fra børnehaven sidder bare bagi, uden sele, sæde eller noget…

Det er bare summen af det hele… Jeg kan bare ikke have det. Det er fint nok, at de ser snuskede ud og ikke har nogen stil og alt det. Det kan man sagtens, også stadig være kærlig. Jeg kan bare ikke have det andet….

Jeg ved ikke om det ‘bare’ er mig, for mine forældre røg også en del og jeg sad også fuldstændig uden sikkerhedssele… osv… MEN – … hmmmm … det er også bare måden de snakker til ham på og …

Jeg ved bare ikke… måske trængte jeg bare til at få luft… eller … donno. Jeg kan bare ikke lade være med at tænkte på det

Og Idun vil bare vildt gerne hjem til ham og lege eller få ham her hjem. Men det er helt sikkert at Idun ikke kommer derhjem… Men han er jo en vildt sød dreng… Alle de andre Idun leger med, har jeg det også ok med forældrene. Men jeg kan virkelig bare ikke med den der måde der… mmm…

– over and out –



Skriv under!!! :o)

Debat indlæg Posted on Tue, July 28, 2009 12:07:58

www.onlineunderskrifter.dk/web/hjemmefoedselsordningregionmidtnu

Ikke fordi vi mangler en hjemmefødselsordning, for vi har jo en skøn skøn en, her i Region Sjælland. Men jeg har jo længe skrabbet op, om at resten af danmark burde have en ligeså skøn ordning.

Så skriv under skriv under!!! :o))) Om ikke for jeres egen skyld, så dem der bor i region midtjylland.

– over and out –



Mama mia… :-S

Debat indlæg Posted on Tue, July 28, 2009 12:07:21

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1105262.ece

SUPER FEDT!!! Naser, at man stemte på dit parti… Og det hele så var så ugennemtænkt og børnehave agtigt, så det smuldrede fra starten. Det er simpelthen det ærgeligste politiske hysteri der har været i danmarks historie…

Øv!!!…

Måske skulle nye partistiftere i danmark tænke sig liiiiiidt bedre om og ligge LIDT bedre planer, inden de vover sig ud i fantastiske politiske drømme nu om dage…

Tænk lige over den Simon.

– over and out –



Next »