Blog Image

Zafir's Bla bla...

Dette er min blog:

Min dagbog, med ting som kan være interessant for min familie, venner og andet godtfolk. Mange af tingene vil være noget jeg i forvejen fx. deler med min mødregruppe eller et læserbrev jeg har skrevet.

Hvis du syntes det er interessant, kan du jo læse med, ellers kan du lade være :o) Det er muligt at kommentere mine indlæg. HVIS du gør det, så HUSK at skrive den kode der bliver vist vedsiden af det højre felt. Feltet er til, for at spam-robotter ikke kan fylde min blog med kommentarer. Hvis du ikke skriver koden, bliver din kommentar ikke gemt.

God fornøjelse!

- Zafir :o) -

Frigg sendte et stjerneskud..

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:40:09

Lige til venstre for den næste fulde måne… Et helt klart et og der var nærmest ikke kommet stjerner frem endnu.

Jeg ved bare ikke helt hvad det betød. Jeg har oplevet det før, når det har stået sortest til. Det må man jo sige, at mange ting ligenu for mig ser sort ud. Men jeg kunne ikke tolke, hvad det betød.

Jeg har prøvet, hvor jeg fik sådan en ro, fordi jeg følte, da jeg så stjerneskuddet: ‘Jeg har hørt dig, slap blot af, alting skal blive ok…’

Men jeg forstod det ikke helt, hvad det der stjerneskud betød. Jeg håber det betyder, at alting ordner sig. Eller at det er til det gode, alligevel, selvom det føles helt forkert…

Jeg ved det ikke. I morgen kommer jordemoderen. Hun skal komme til første jordemoderbesøg. Jeg ved ikke om jeg burde have aflyst eller hvad. Men det bliver nok rart at tale med hende alligevel.

Jeg tænker meget over, det med at det jo nok bliver, at vi skal sige farvel til den. – Hvordan? Er den så stor at den skal fødes? Kan den fjernes i fuld narkose? eller…

Jeg ved det fanmer ikke…

Men jeg håber at alle tingene går i orden. Men det føles fanmer fucked…

Når du ser et stjerneskud…

– over and out –



Tak til Ego Danmark…

Hverdag Posted on Fri, July 10, 2009 21:38:16

Min kusine skulle med færgen her til aften… Hun havde tomlet over for første gang, her i onsdags. Rigtig flot!! :o) Kom med første færge. Jeg gjorde det flere gange om måneden, da jeg var sen-teen… Og det plejer at være rigtig nemt. Mest i hverdagene, hvor forretningsmændende kører over på firmaets kort. Hun fik fanmer også frokost i buffet’en til 200 kr!!! Wauw… på ham der fyrens regning ;o) Kanon mand!!!…

Men hertil aften, havde hun planlagt at fange færgen her 1930. Jeg kører hende deropaf, fordi vi jo bor rimelig tæt på færgen. Jeg holder ved grillbaren lige en kilometer inden færgen. Der holder allerede en bil deroppe ved grillbaren. En mor midt i fyrrerne og 2 knægte. Den ene vidst på min kusines alder. Vi spurgte om de skulle på færgen og de svarede ja. Så spurgte vi om hun måtte komme med og moren blev lidt forvirret og forstod det ikke rigtig. Så forklarede jeg at man jo betaler for en bil og det er nemt at tage et ungt menneske med, der ikke har så mange penge.

‘Nej – det går jo ikke alligevel. Vi har jo sagta t vi er 3 i bilen’ (møgko…. man kan bare ændre det, når man tjekker ind!!!)

Så stod hun der med hendes skilt og alle bilerne kørte bare forbi.

Fedt nok. Heldigvis skal hun først starte på arbejde på tirsdag, så hun kan godt tage afsted i morgen. Så stiller hun sig bare op på tanken og finder en af forretningsmændende.

Så af det må man konkludere, at afgangene med familien danmark er EGO afgangene. Man kan ikke åbne sin bil for en fattig ung pige, når man alligevel har betalt for 5 personer i bilen!!! Grrrr…

I øvrigt, skal det siges, at en bil koster 695 kr… og en gående ombord koster 315 kr!!!!… Så 2 personer det er stort set en bil. Det er jo helt vildt langt ude… Priserne er blevet helt gak på færgerne nu om dage, så hvis man ikke skulle tomle nu, så ved jeg sku ikke hvornår man ellers skal…

MEN – tak Familien Ego danmark… det var rigtig fint, at I ikke kan gøre noget godt for jeres næste, når det tilmed er gratis.

– over and out –



Overraskelse til Idun..

Idun Posted on Fri, July 10, 2009 21:37:49

Idun er jo inde hos mine forældre de her dage. Det var rigtig rart, fordi vi bare har været så trætte, efter alt det med moderkagebiopsien og det… Jeg er også lidt en tudeprinsesse, når jeg kommer i tanke om det, igen.. Jeg prøver at tænke så lidt som muligt, men vi bliver også nødt til at informere vores familier og den slags. :-S Også tuder jeg igen. mmm… Og aborten eller hvad der kommer ud af det, er lige oven i Loulous 30 års fødselsdag :o( Så det kommer jeg nok til at glippe.

MEN – det var slet ikke det jeg ville skrive om ligenu. Jeg går og rydder lidt op og gør lidt orden og sådan herhjemme. Det er rart, når man bare roder oppe i hovedet!!! Iduns værelse har længe været mig en pinsel. Specielt hendes cd’ere og bøger og Sådan. Så fandt jeg sådan en cd hylde ting, som jeg har haft på væggen tidligere, den passer perfekt til Iduns værelse, så farmand var rigtig sød og komme med slagboremaskine og sager :o) Så nu hænger den med cd’ere og kassettebånd og dvd’ere :o) Perfekt. Så har jeg hængt nogen knager op til hendes klæde-ud-kjoler og hængt en tavle og en opslagstavle op :o))) dejligt!

Jeg har får sorteret på hendes hylder og stillet bøgerne bedre og sådan. Så jeg har ikke lavet kæmpestore ændringer, men jeg tror hun bliver rigtig glad, for det er blevet meget nemmere at få overblik derinde og få orden. Så er det også sjovere at lege, når det er nemmere at få orden…

Nu må jeg hellere få lavet noget mad, for ellers bliver vi sku for sultne…

mmm…

Kram
Zafir – med en masse rod i hovedet om ikke andet :-/



Til resten af min familie..

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:37:07

Dem jeg endnu ikke har haft overskud til at ringe til, og som måske læser de følgende blogs.

Ligenu ved vi ikke om spunk er spunk. Ligenu venter vi. Der er mange tanker og følelser, ligenu. Men det er også en del af livet.

Jeg vil snart ligge scanningsbillederne op af spunken. Jeg vil gerne vise den, også selvom den måske ikke bliver.

Håber I forstår at vi ikke har haft tid og overskud til at ringe til alle ligenu.

– over and out –



Update efter moderkage biopsien…

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:36:38

Vi var til moderkagebiopsi idag. På holbæksygehus. Hele den der situation er bare så underlig. Jeg har tusindvis af tanker i mit hovede. Jeg har altid syntes at det ikke var en sygdom at være gravid. Nu er det meste af kvalmen taget af, jeg har ikke flere ligamentsmerter og så nu det her… Så skal vores graviditet være på hospitalet. Det føles helt forkert og omvendt.

Jeg vidste ikke helt, hvordan den der moderkagebiopsi skulle foregå. Jeg vidste noget med en meget lang kanyle. Maja sagde at det ville nive lidt. Måske meget. Det var en følelse der var svær at beskrive.

Vi kom der ind kl. 930. de havde sagt at vi bare skulle komme, når vi var vågnet. At vi ikke skulle stresse og bare komme med 9-10 tiden. De var meget overraskede da vi kom, over at vi ikke var kommet kl. 9… mmm… Men altså. pyt nu med det.

Vi kom ind i et undersøgelseslokale. Der var en reservelæge, der talte meget dårlig dansk. Han var meget sød og omsorgsfuld, men virkede lidt som en hund i et spil kegler. Så kom ham der lægen fra igår ind også. Det var ham der skulle foretage biopsien.

Jeg blev sprittet af, gjort klar. Der blev lagt nogen satans lange kanyler frem på bordet… Der blev sat sådan en dims på scanneren til at holde kanylen. Den tykke kanyle blev brugt til at bore ind igennem hele møjet og den tynde kanyle blev brugt til at samle prøverne. Den stak han igennem den tykke…

Han brugte scanneren, til at finde moderkagen. Den lå fint vedsiden af spunken. Spunken lå bare og boksede helt vildt. Nålen var ikke i nærheden af spunken. – det var meget rart at se. Det gjorde ondt og var en super mega overdrevet underlig følelse, at få nålen hele vejen igennem sig. sådan føltes det. Jeg kunne mærke den hele vejen ind, selvom han sagde, at man mest ville mærke den i maveskinnet. Jeg syntes mere det var indeni jeg mærkede det. Men nuvel. Det er vel forskelligt fra person til person.

Han tog prøver ud 2 gange og sagde at han fik det han havde brug for.

Vi får svar på om det er kromosomfejl efter en lille uges tid og vi får svar på dyrkningen af prøverne, for at finde ud af om det er andet/mere galt med spunken end ‘blot’ kromosomfejl, eller hvis det viser sig at der ingen kromosomfejl er.

Bagefter var vi ovre og få taget blodprøver. Jeg tror hun fyldte 6-8 glas. Jeg ved ikke helt, hvad det er de skal søge efter, men det er vidst noget med nogen viruser eller noget, jeg kan have haft, måske uden at vide det. Som kan påvirke spunken.

De sagde, at vi skulle tage os god tid, til at overveje vores beslutning, hvis det var sådan at den var syg. Men lægen havde den holdning, vi også selv har, at det er bedre at lade den få ro nu. Sådan forstod vi i hvertfald hans udsagn. Alt det ved vi mere om, når det er vi får svar på prøverne.

Jeg spurgte til, hvad så, hvis det er at den er syg og vi vælger at sige farvel. Hvad så? skulle man så vente længe på at få det afbrudt eller hvordan? De sagde, at de ville gøre alt, for at det skulle gå så glat som muligt for os, uanset hvad prøverne viser.

Hvis det er sådan, at prøverne umiddelbart frikender den, så skal vi følges tæt med scanninger på den, igennem graviditeten.

De sagde, at jeg skulle tage det med ro idag, men i morgen, var det som altid. Jeg har heller ikke den store energi idag. Det har husbonni heller ikke. Vi er bare helt udmattede… Fuldstændig udmattede… Så idag, tror jeg bare, at man må stene tv og æde noget mad, man ikke rigtig skal tænke over og sådan.
Dejligt at Idun er hos mine forældre. Jeg ville have dårlig samvittighed overfor hende, hvis jeg var helt flad som jeg er nu.

Jeg tænker også meget over, hvad så hvis jeg skal have en abort. Jeg er en der aldrig har dyrket usikker sex og ikke en pige, der har fået en abort i ny og næ. Jeg har altid været af den tro at jeg kun skulle være gravid, når jeg skulle have et barn. Samtidig ved jeg godt, at det jo er tilfældet, men at jeg af kærlighed, til Idun, os to som kærester, det ufødte barn og vores familie som helhed, vil sige farvel til spunken, hvis den er syg. Jeg troede bare ikke sådan noget skete. – Eller jo, jeg ved godt det sker. 1 ud af 5000 gange eller noget. Men hvorfor er det ikke at vinde i lotto eller sådan noget shit, hvis man endelig skal ramme sådan noget odds?

Samtidig har jeg også en forhåbning om at, hvis det er at vi skal lave en ‘ny’ spunk, at jeg så vil være ligeså rolig, som jeg var inden NF scanningen denneher gang. For oddsne mod at det var så galt, som det var denneher gang, var rigtig rigtig rigtig små… Og oddsne for at det skulle gå galt 2 gange i træk… det er næsten utænkeligt. Og hvis det er sådan, så må vi forholde os til det. Men jeg vil ikke være gravid i frygt næste gang, hvis der skal være en næste gang og det ikke skal være denne gang.

Men jeg troede bare vi skulle sige hej. Jeg troede bare, at jeg skulle se den vinke til os og se det lille hjerte banke. Og sige hej spunk!… Det gjorde vi også, men nu er verden bare vendt op og ned for en tid.

Jeg skrev det til arbejdet, som det var igår. Skrev, at jeg var rundt på gulvet og jeg ikke helt kan sige, hvornår jeg føler mig klar til møde verden ligenu. Måske tager jeg på arbejde en lille smule og er der så meget jeg kan. Måske nusser jeg rundt herhjemme og får styr på mit liv, mit hus og mine tanker. Det er måske også meget rart, når det roder helt vildt meget. Når det roder, er det rart, at rydde op. Så får man sorteret tanker samtidig.

Begge mine chefer og flere af mine tætte kollegaer har skrevet. Alle sammen er bare rigtig søde. Min ene chef skrev, at hun holdte efterårsferie, men at hendes mobil var tændt, hvis jeg havde brug for at snakke, skulle jeg bare ringe. Bare giv jer tid, skrev de. Det var rart. Jeg er rigtig glad for mit job. Både mit job og mine kollegaer, det er virkelig som det skal være. Også i sådan en situation som nu. Tak for det.

Når vi får svar på prøverne, tror jeg vidst lige at vi skal en tur i skoven. Om det bliver for at sige farvel til spunken, eller tak, ved jeg ikke. Men jeg tror jeg skal ud og snakke lidt mere intenst med mine guder.

Hill Frigg for at gøre mig stærk ligenu! Hill Odin for at gøre os vis. Hill Fria for at vise os kærligheden, selv i svære tider.

Tanker, tårer og kærlighed.

– over and out –



Tomhed…

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:35:58

Det føles bare så underligt. Vi var til nakkefoldsscanning idag. Det eneste jeg har været bekymret for, var om de flyttede min termin. Jeg gik og tænkte: Ai hvis de rykker min termin, så bliver jeg tosset. For jeg VED bare, hvornår jeg er blevet gravid…

Vi kommer ind. Jeg folder bukserne ned. Hun fører apperatet på mig og begynder at kigge. Det første vi ser, er et hovede, arme og ben der ligger og spræller. Små bitte arme og ben, men de spræller og jeg tænker: WAUW hvor dejligt. Den er bare så fin og glad. Sikke en glad lille en vi har der. Der allerede ligger og spræller. Selvom dens hovedskal kun er 22mm bred…

Pludselig skifter hendes udtryk i ansigtet… Hun siger at hun bliver nødt til, lige at hente en læge.

Lægen kommer. Vi får atvide, at det ser meget slemt ud. Nærmest abnormt. Nakkefolden er ikke en nakkefold, men en væskeansamling, der er på hele rykken, fra nakken. Den er 11mm bred, på det bredeste sted, hvor den burde være 2mm max…

Jeg føler mit hjerte hamre og jeg bliver fuldstændig bleg. Jeg kan slet ikke sige noget. Husbonni spørger ind til det. Spørger til, HVAD der kan være galt. Spørger til hvor stor risikoen er. Risikoen er høj. Ekstremt høj. Normalt, når man taler om høj risiko, er den 1:250. Altså en ud af 250 for at der er noget galt…

Vores risiko er 9:1… Altså omvendt. Altså 90% risiko for at babyen ikke bliver. For at babyen har downs, eller en anden alvorlig kromosomfejl. – Det er både blodprøven og scanningen der viser HØJ risiko.

Hvis babyen er syg, skal vi sige farvel til den. Ingen tvivl om det. Vi skal ikke have et barn der er sygt, der skal på hospitalet, specialskoler, skal opsluge hele familiens energi og som ikke vil få et normalt liv. Sådan har min holdning altid været og den føles helt klar, selvom jeg har et konkret liv inden i mig, at tage stilling til. Jeg vil aldrig kunne gøre det mod Idun. Jeg har set før, hvordan en handicappet lillesøster/bror, tager hele familiens energi og pladsen fra Idun.

Vi har altid haft den holdning til familieliv, at vi skal være en FAMILIE. Vi skal være sammen alle sammen. Sådan vil det ikke blive, hvis vi har et handicappet barn. Eller så handicappet, som der er risiko for.

I morgen skal vi på sygehuset igen. Vi skal have lavet moderkagebiopsi. Risikoen for spontan abort er 1-2% ved moderkage biopsi, men når risikoen for at babyen går til er 90%, så vil jeg ikke gå og vente i 2 uger, før jeg kan få lavet fostervandsprøve i stedet. Det kan jeg simpelthen ikke.

Nu skal jeg skrive til mit arbejde, at jeg ikke helt ved, hvornår jeg er klar til at gå på arbejde igen og så skal jeg finde ud af mig selv. Jeg føler mig bare HELT tom inden i.

Vi var bare så glade, da vi så den sprælle. – Jeg var så glad for at husbonni var med, for jeg kunne slet slet ikke spørge om noget. Jeg sad bare og var tom inden i. Jeg var helt lamslået.

Ironisk nok, så passede min termin…

– over and out –



Nu er det i morgen!

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:30:38

At vi skal til første scanning med spunken, så tænkte jeg at det kunne være sjovt, at genopfriske det første (og eneste) scanningsbillede vi har af Idun… – Eller der var vidst 2… men altså.

Billederne er fra 17. uge, så det er ca en måned længere fremme end vi er nu. Nu bliver vi jo scannet, her i nakkefoldsperioden og gennemscannet omkring uge 20. Så der er god plads til at se spunken :o)

Men først:

Idun…:

At vi skal til første scanning med spunken, så tænkte jeg at det kunne være sjovt, at genopfriske det første (og eneste) scanningsbillede vi har af Idun… – Eller der var vidst 2… men altså.

Billederne er fra 17. uge, så det er ca en måned længere fremme end vi er nu. Nu bliver vi jo scannet, her i nakkefoldsperioden og gennemscannet omkring uge 20. Så der er god plads til at se spunken :o)

Men først:

Idun…:



JORDBÆR!!

Idun Posted on Fri, July 10, 2009 21:30:11

De har fået taget billeder i børnehaven idag. Så spurgte jeg om hun var sød og smilede på billederne, hvortil Idun svarede, at hun jo sagde APPELSIIIIIIN på billederne med de andre… ;o)

– Men moar! – Jeg sagde JORDBÆR på det sidste billede…!

Jeg fnisede lidt og spurgte, hvorfor det? – Jamen moar!! Man kan ikke høre det på billedet alligevel!!!

Haha… Godt fanget Idun ;o)

Forklaringen med at man jo smiler, når man siger appelsin, den bed ikke lige på hende. Hehe…

KRAM
Zafir – 12+5 (nakkefoldsscanning i morgen)



Når folk er ikke er til at stole på… :-/

Bil Posted on Fri, July 10, 2009 21:29:44

Hvad der så skete i fredags, var at husbonni ringede til ham. Snakkede med ham og fandt ud af at han slet ikke havde fejlfundet på bilen. Han havde løftet oliepinden og lavet 100000 konklusioner på det. – Uden at sætte en computer på, der fortæller hvad der er galt med sensorerne og alting. Han havde ikke engang overvejet, hvad det er der er med omdrejningerne og forbrændingen, der gør at den ikke vil trække og det måske har noget at gøre med at den har brugt mere olie…

De aftaler så at husbonni skal køre derover her mandag morgen, for at snakke med ham om bilen og finde ud af hvad der er galt med den.

Det bliver mandag morgen. Jeg har haft mange mareridt weekenden over, hvad det fucking er der Er med den bil :o(((…

Husbonni må køre hjem igen, fordi han har taget en anden bil ind… Så vil han ‘kigge på den senere’… HVA? Det kan man skuda ikke?… Man kan da ikke bare lige sige: Det aftaler vi også står husbonni der kl.8 også har manden taget en anden bil ind?!…

Han er helt igennem UTROVÆRDIG… Jeg har det bare sådan, han skal udbedre de her ting, fordi det sikkert har noget at gøre med at han ikke har justeret den efter den er blevet lavet om… Så skal han IKKE lave mere med den bil overhovedet… Så må vi få alle specifikationerne på rapsanlægget også må vi få vores kammy der er mekker også til at lave det for fremtiden. Jeg stoler simpelthen ikke på manden. Han er jo sindsyg…

HVordan kan man drive sådan en forretning i et lokalsamfund?!… Det vil folk jo få atvide. Vi holder fanmer ikke vores kæft..

Jeg er så gal, ked af det og vred, over at han kan behandle folk sådan :o(((
HVAD SKER DER FOR HAM?

Jeg er spændt på, hvad han finder ud af, der er galt med bilen. Jeg er spændt på hvilken regning han kommer med, for jeg vil ikke betale for at han skal udbedre lort han selv har lavet…

Fuck… :o(

– over and out –



Fucking spasser idiot!!

Bil Posted on Fri, July 10, 2009 21:29:06

Yaris er syg og til mekanikeren… Så ringer han for at fortælle mig, hvad der er galt også begynder han at himle op om at motoren nok er færdig og alt mulig shit… Han taler fuldstændig russisk og jeg fatter ikke en skid, men bliver ved med at spørge ham: MENER DU AT MOTOREN ER DØD og han siger: Ja, det er den ret sikkert!

GODT så… Jeg skal lige tjekke, hvad det er for noget olie der er kommet på den og jeg siger jeg lige skal ringe til vores kammy, der er mekaniker for at høre, hvad det er han har fyldt på.

Jeg fatter jo sådan ca så lidt, som hvis jeg stod i et kinesisk supermarked og beder min kammy om at ringe til ham og snakke med ham, for han forstår jo nok lidt mere end jeg gør.

Så ringer min kammy tilbage og siger, at motoren med ret stor sansynlighed IKKE er død alligevel. Men at det med omdrejningerne, at det har noget med en eller anden sensorshit der sidder forkert… Som han jo også ville prøve at finde ud af.

FUCKING lortepis, hvor er jeg gal.

Desuden sagde han til mig, at det IKKE havde noget som helst at gøre med at den var blevet lavet om at gøre, at den havde brugt ekstra olie, men til min kammy indrømmer han at det jo nok kan have noget med det at gøre, fordi den så måske skal bruge noget andet olie, end det man normalt bruger på sådan en.

GRRRRRRRRRR fucking sku for fanden lort i karry…

Man skal ALDRIG bruge andre mekanikere end dem der er ens venner. Den eneste grund til jeg havde den over hos ham, var at det jo er ham der skal efterjustere den, efter den er lavet om til raps jo…

Men andet – no og nixen bixen karanblixen. Det får han fanmer ikke lov til at røre ved!

IDIOT!!!!!!!!!!!

grrrrrrrrrrr…

Nu kører jeg kraftedderme hjem og holder weekend gør jeg!

sku… og bander lidt mere.

grrrrrrrrrrrrrr

– over and out –



EN LUS!?

Idun Posted on Fri, July 10, 2009 21:28:24

Jeg har endelig fået kæmmet Idun. De har lus i bh!!… og jeg fandt fanmer en fucking levende lus i hendes hår!!!… ARGH… Det klør og kradser over hele kroppen, bare ved synet af den lille lede lus. Den så anderledes ud, end jeg regnede med, men den var til at genkende… mmmm…

Jeg har lavet en ‘susanne-kur’ i hendes hår. Masser af madolie og teatree oil og en ordenlig gang vitawrap. Nu sover hun.

Jeg har også taget en susanne kur i mit hår. Bare for en sikkerhedsskyld. Jeg har ikke haft lus, siden jeg fik henna i håret. Jeg har fået atvide at lus ikke kan leve i det. Men bare for en sikkerhedsskyld…!!! Jeg vil ikke have LUS!! argh!!!…

Jeg kvaste lusen. Men tabte liget… Den skal bare være død!!… bvadr…

Nu vil jeg se sommer fra i søndags inden jeg skal i seng.

– over and out –



Super godt!!

Hverdag Posted on Fri, July 10, 2009 21:27:58

Så er det sku sket noget, med smedjen!! – Drengene har fået bygget idag og de er kommet et godt stykke fremad. Det begynder at ligne noget!! Det er fantastisk.

– Det var sku tiltrængt med lidt fremgang på det punkt!!!

Tillykke min skat…

– over and out –



Så blev det byttet rundt…

Spunken Posted on Fri, July 10, 2009 21:27:13

Jeg kan jo ligeså godt sande, at jeg ikke kommer ind i noget som helst slimfit, de næste mange måneder… Og jeg har fået lidt ventetøj rundt omkring fra, så jeg kan jo ligeså godt bytte rundt.

Så idag har jeg taget kassen, med det jeg troede var mit gamle ventetøj og puttet bukser, skjorter og div i og sat til side…

DESVÆRRE, har jeg lånt mine gamle ventebukser ud… :-S Æv. og jeg har glemt, hvem jeg har lånt dem ud til. Mm… Det er i hvertfald et par, jeg gerne vil have tilbage, som et et par stretch cowboybukser i mama-form… mm… Men altså, dem må jeg virkelig til at få lokaliseret, for de sidder rigtig godt, når man er blevet rigtig rund og trænger til at få nogen RIGTIGE bukser på ;o)

I samme øvelse, fik jeg lige lagt en masse tøj væk til tøjbyt også. :o) Så håber jeg bare snart at der kommet et tøjbyt!!!…

KRAM
Zafir – 11+2 – rundere og rundere for hverdag ;o)



Stakkels Idun pus…

Idun Posted on Fri, July 10, 2009 21:26:25

Er blevet sløjser :o( Og stakkels mor, der ikke får sin søvn!!!… AK…

I 4 dage nu, har hun hostet om natten… :-S ikke så meget om dagen, før idag. Jeg ringede og meldte hende syg i børnehaven idag og lederen sagde at ALLE børnene har det samme ligenu. Fedt nok. Så jeg har besluttet at Idun ikke skal i børnehave igen, før tidligst mandag. Og for at gøre det ekstra skønt er Tom på dagvagt i denneher uge, så han bor i kbh til på torsdag… :-S Nice…

Så alene-græs-mor, med et sygt barn… mmm… Så idag har Idun været med mig på arbejde, med sin dvd afspiller :o) Dejligt. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Vi var på hjemmebesøg hele dagen… og spiste frokost på mac d ;o)

Så ringede farmor, ‘Hej jeg har fri til på tirsdag, og tænkte om der lige var noget jeg skulle hjælpe med!’ – Det var da det sindsygeste!!!!!!!!!!! – Jeg har ikke sovet i 4 dage… og jeg er gravid også ringer min svigermor lige som sendt fra himlen mand!!!… Nice… :o)

Så i morgen kører jeg Idun til køge inden arbejde og tager på arbejde og kører tilbage til Køge og får SLAPPET AF OG SOVET, så tager farmor Idun :o)
Torsdag bliver hun så hos farmor og jeg kører hjem. Tom kommer hjem torsdag eftermiddag. Fredag tager jeg så barnsyg, så jeg kan have Idun fredag og får slappet lidt af ovenpå denneher uge… Pyha. Og det er faktisk ikke rigtig fordi hun virker så syg og sådan om dagen… :-S men et eller andet er der i hvertfald.

Nu får hun nogen dage, hvor hun kan komme sig i hvertfald!!! Og jeg kan få slappet lidt af. Jeg har givet hende en panodil så jeg håber at hun kan få sovet lidt mere roligt i nat.

Jeg tager en kort dag i morgen og passer lidt på mig selv.

Så sikke nogen dage altså… :-S

Glæder mig til på lørdag :o) – Både fyn og mors fødselsdag :o)

– over and out –



Hvis nogen har brug for…

30 års fødselsdag Posted on Fri, July 10, 2009 21:25:27

Overnatning i sommerhus, i forbindelse med min fødselsdag og måske gerne vil holde weekend i odsherred, ser jeg at vi har 2 sommerhuse i min feriefond på arbejdet.

Det koster 900 kr for en weekend og der er plads til 8 personer pr. hus.

Hvis det har interesse for nogen, så må I meget gerne give mig besked snarest, så jeg kan prøve om de er booke-bare i den weekend :o)

DAGS DATO er begge huse ledige i den weekend :o)

– over and out –



« PreviousNext »