Zafir's Bla bla...

På at der sker noget godt med bilen i morgen… At vi får en kanin op af hatten…

Positiv tænkning. Positiv tiltrækningskraft…

Jeg er hel, fuldkommen, sund, rig og kærlig. Min bil bliver god og jeg forbliver rig. Min livmoder er sund og vi kan få et sundt barn snart igen.

Så skulle den gode fe gerne komme og gi en finger med.

Jeg vil tro på positiv tiltrækningskraft. Jeg vil positive elementer i vores liv. Jeg ønsker fremgang for os.

Jeg håber tingene bliver løst snart.

– over and out –

Det er jeg begyndt på, efter at hele verdenen brager ned om ørerne på os. Hvis jeg ikke skal ende med at være super deprimeret, og ende i et stort sort hul, så skal jeg være samler af held… Jeg skal huske på, når jeg er heldig og værdsætte, hver eneste lille heldige ting.

Så nu vil jeg remse weekendens heldighed op:

1: fredag aften skulle vi til filmaften i kbh. Vi kørte til indre Nørrebronx og efter at have gjort alverdens ulovligheder, nu hvor de har spærret Nørrebrogade (fuck bondam og deres københavner facisme!! øv!!), så kom vi ind til vores bestemmelsessted og vupti om der ikke var en der kørte, så vi fik en p-plads, lige hvor vi skulle og ikke skulle køre rundt i 30-40min efter en p-plads.

2: Jeg vandt 25 kr på en skraber i fredags

3: Jeg fik atvide at der var de-luxe loppish i øksnehallen så sent som igår aftes… Og besluttede, at det MÅTTE jeg bare se, selvom jeg ikke har råd til det… Så idag var vi derinde og sørmer om jeg ikke fandt hele 2 FANTASTISKE prinsesse-askepot kjoler… KOM TIL MIG GUDMOR FE… jeg er klar i guld-kjole og det hele… Men så har jeg i hvertfald kjolen til min fødslsdag 😀 Fantastisk… Og den ene er nem at kopiere til Idun, for vi havde aftalt at være ens… Brugte kun 350 kr på kjoler 😛 og 100 kr i indgang :o))) (som jeg heller ikke har, men en pige MÅ HAVE kjoler…)

4: Min venindes bror der er stand up komiker har sagt ja til at lave et set til min fest… Af hensyn til eventuelle gæster, røber jeg ikke vedkommenes navn ;o)

Ellers har det været en god weekend. Fyldt med kærlighed og mere og mere overblik over min fest og det. Dejligt at have noget godt at se frem til.

Vi har holdt fritkvarter fra Bil-historien den Grusomme… og beder og håber til at der vil komme noget held på den konto i næste uge.

Håber alle vil sende positive energier til os, for det har vi brug for…

Også skal jeg sku i SENG… Sidder og ripper mine CD’er og laver playlister til min fest… Har lavet eftermiddags-playlisten… I morgen diner og PARTY-playlister…

– over and out –

En redningspakke til folk med rentetilpasningslån…?? Jeg forstår det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.

Alle dem jeg kender, der har haft rentetilpasningslån, mens vi har haft fastrente, har altid vidst at renten kunne og sikkert ville stige på et tidspunkt. De fleste jeg kender, har hele tiden haft holdningen: Jamen, vi har jo sparet boxen, mens I har haft fast-rente…

Så hvis man ikke har tilpasset sin økonomi til at kunne have den tilsvarende fastrente og først bruge pengene, når de reelt ER sparet. Så er man vel lidt selv udenom det?

Det lyder måske en anelse kynisk, men der er sku heller ikke nogen der kommer og reder mig eller os, fordi verden falder ned om ørerne på os. Jeg har ikke engang følt at vi har spillet hasard med noget. Folk med rentetilpasningslån, har hele tiden vidst hvad risikoen var.

Vi har haft fast-rente, siden vi købte huset. Lige præcis vores hus, har vi ikke haft lyst til at gamble med. Vi har haft brug for at vide, hvad vi har og ikke har… Ligenu har vi ikke ret meget, sådan føles det. Men ingen redder os.

– Nu vil jeg faktisk heller ikke lyde fornærmet eller mavesur… Jeg syntes bare det er noget underligt, noget at lave en REDNINGSpakke, til den gruppe af realkreditlånere. Så skulle vi jo også have valgt rentetilpasning, hvis vi ‘bare’ bliver reddet, når det brænder på… Og vi har jo ikke sparet de penge, de har sparet…

Skal vi så have en redningspakke, så vi igen kan få konverteret, den del af vores lån der er en 7%’er til en 5%’er??? Det kunne da være mega fedt… Meeeeen… Helt ærligt. Det er der jo ingen der kommer og gør, vel?

Nå, det var bare formiddagens betragninger, inden vi skal ud og prøve at finde ud af, hvordan verdenen hænger sammen og hvad vi kan få lukket idag.

Vi har en forespørgsel ude, på reperation af yaris… HÅÅÅÅBER på under 25 kilo… Det kommer til at gøre hamrende ondt i økonomien, men vi bliver nødt til det. Vi skal have en bil at køre i… hvor vi alle samme kan være.

Men faktum er: Drømmen er brast. Drømmen om en lille økobil, hvor vi alle sammen kan være. Den er slut. Slut prut finale. Ikke mere rapsbil til os. Vi kan ikke mere. Vi er så kede af det.

Drømmen om en lillebror/søster, er udsat… Glæder mig til min krop bliver hel og vi kan lave en ny…

Jeg glæder mig til vi får ro på vores verden…

Jeg håber min fest bliver god, for jeg trænger til et fritkvarter, fra alt det kaos…

– over and out for nu –

så grusomt træt. Jeg er færdig jeg har ikke flere kræfter. Jeg er led og ked af toyota, lad mig sidde for mig selv for jeg gider altså ikke at høre lort mer…

For at citere Bøllebob…

Eller…

Jeg kan ikke mere. (hulk) jeg kan ikke tro på noget mere… Jeg kan ikke…

For at citere Askepot grædene på en trappesten, efter at stedmoren og stedsøstrerne har revet kjolen i stykker, som musene har syet til hende…

Men hvor er feen? Hvor er feen der kommer og aer mig over håret og siger: Jow mit barn. Selvfølgelig kan du det. Ellers ville jeg jo ikke være her…

Hvor er feen?

Update på idag: Toms blog fra idag… Længere nede…

Men det er bare kulminationen…

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal have så meget modgang. Jeg forstår det ikke. Jeg kan ikke mere.

Vi har lige mistet vores ufødte barn… Vi har siden vi blev gift for 5½ år siden, været igennem on/off arbejdsløshed i lang tid. Vi har været igennem mere eller mindre depression. Vi har været igennem seriøs pengemangel. Vi har været igennem langtidssygemelding på næsten et år. Vi har været igennem kroniske smerter igennem 2½ år… Vores rør til septiktanken gik sig en tur. Vandrøret under køkkengulvet er sprunget… Firma jeg har arbejdet for gået konkurs, fagforeningssag mv…

Fuck med fuck på. Lort med lort på…

Hvordan kan det være? Jeg kan bare ikke mere… Jeg syntes vi er rigtig gode mennesker. Jeg syntes vi elsker hinanden. Det gør vi. Jeg syntes vi har et hjem der er åbent og kærligt. Jeg syntes vi er kærlige overfor vores venner, vores familie, vores nære… Vi arbejder, vi betaler vores skat. Jeg forstår det ikke.

Vi er bare udsultet nu. Vi er brugt. Stresset færdig. Psykisk og fysisk bundskrabet.

Hvornår kommer medgangen? Skal der virkelig gå 1½ år mere.? Skal man nå op på 7 års ulykke?? Jeg forstår virkelig ikke, hvad vi har gjort? Vi har ikke smadret spejl. Vi har ikke slået nogen ihjel. Vi har ikke være hævngerige… Vi taler ikke dårligt om andre…

Jeg forstår det ikke nu…

I morgen må vi prøver at samle stykkerne. Skårerne… alt det der er smadret.

VI prøver at køre over og snakke med raps mekanikeren… Håbe (utopisk) på at han hiver en kæmpe stor lækker kanin op af hatten. Ellers prøve at tale ham til fornuft…

Høre vores ven, der er mekaniker. Han ville prøve at få en god deal på sit gamle arbejde (toyota i ringsted) på at få en ny motor… Vi orker ikke mere. VI kan ikke mere. Vi tør ikke tage en retsag mod toyota danmark. Vi er for små fisk. Det kan komme til at koste hos alt… Flere hundrede tusind.

Det er slut nu. Vi må krydse fingre for at vi kan slippe med max 25.000 kr.. for reperationen…

Så må vi videre… hvor er fremtiden? er der en fremtid for os? Har vi noget håb???

HVOR ER FEEN????… :o(((( Kom og hjælp mig gudmor-fe… hjælp OS…

– over and out –

(30. okt 08)
Har været hos toyota i Tåstrup næsten hele dagen siden jeg kom hjem fra natarbejde, hvilket vil sige at jeg vågen i 26 timer nu med undtagelse af en time jeg sov da jeg var hjemme ved 7-tiden.

Vores bil har været på værksted i over 14 dage, toyota mener den motor fejl vi har skyldes det raps anlæg vi har fået monteret, vi mener jo det er noget andet, nemlig en fejl der var før den fik raps anlæg.

Jeg så motoren på vores yaris blive splittet til atomer, så grunden til fejlen kunne konstateres hele kammeret var sodet til og stempel ringene sad fast på stemplerne, flere af cylindervægene var ridset.

Olien var skudt gennem hele motoren, turboen og ind i motoren igen, på grund af overkompresion i bundkaret.

I det hele taget ret fucked up.

Toyota ville gerne have en “uvildig” til at se på sagen da de i følge vores aftale skal “bevise ud over en hvet tvivl at fejlen skyldes raps anlæget”, de har så tilkaldt en fra teknologisk institut som skal kigge på den, han er så en som de bruger på deres værksted.
Han er fuldstændigt på deres side og nægter at tvilv som jeg kommer med.
Desuden har han en ret nedladende tone gennem hele processen.

Han nægter faktuelle ting er sket, f.esk. at motoren har kørt på motor olien(død farligt)
at dysse tilstopning kan foresage skaderne, osv.

Det hele ender med chefen for ranlev petersen står og snakker med mig også.

De råder mig til at gå efter ham som har sat anlæget i, producentern, importøren.

Sådan som tingende lige nu skal jeg virkelig trække en kæmpe kanin op af hatten imorgen for at få Toyota til at betale.

Hvis de vil være helt på tværs kan de få toyota finans til at opsige låne-aftalen, skal skal vi finde omkring 120.000 ud over repationen og det undersøgelsen(min. 3500) har kostet.

Jeg er så træt af uheld og modvind at jeg ikke kan tænke klart og overske tingene.
Send mig en lotto gevinst, jeg har aldrig manglet den mere end nu !!!

Toyota ca. 12% i orden, håber de på et andet tidspunkt i mit liv kan nærme sig de 100%
MEN 112% er vidst helt skudt over målet med de metoder de benytter.

Nu vil jeg gå ud og ryge en go’nat smøg og prøve at indhente den manglende søvn.

Til jeg bliver 30. En måned tilbage af 20’erne. Savner jeg tyverne? Savner jeg mine teens? Nope. Slet ikke. Syns at man vokser med alderen. Altså, jeg passer bedre til min alder, hvor hvert år. Gider sku ikke være 20 år igen.

Glæder mig til min fest. FÆÆÆÆÆÆST :o))) Mega… Bliver super skønt. Nu skal jeg bare finde ud af de der duge der!!!!… mmm…

Gider ikke nervøst velour!! vadrk…

Måske bliver det papirsduge med plastik over. mmm.. Må vi se.

GODE FORSLAG MODTAGES!!! – skal være til at tørre af med en klud, fordi der skal være bordpynt i midten og det er utopisk, at der IKKE bliver spilt lagkage i løbet af dagen inden maden om aftenen… Der kommer jo trods alt over 100 mennesker :o)

En måned tilbage.

29 år til den 29. november.

Lysreklamer kommer til at køre løbene. Bare så ingen glemmer at sige tillykke :O)

– over and out –

Så har jeg været hjemme fra arbejde idag, igen. NU syntes jeg ellers lige at det var rart at være kommet lidt igang igen. Men altså, jeg har haft ondt i maven siden lørdag og det blev bare ved. Igår aftes var det rigtig slemt. Så bliver jeg lidt utryg og ringer til gynækoloisk afdeling, som jeg skulle… HVis jeg var utryg over noget.

De sagde, at så længe jeg ikke havde feber, skulle jeg tage til egen læge idag. Suk…

Jeg ringer til lægen i morges. Min læge havde fri idag. Grrrr… Pislort. ‘Du skal bare komme i akut tiden’. Æv.

Jeg kom i akut tiden. Kom ind til den næstbedste læge, men han dimsede mig lidt på maven og kunne godt se at jeg havde ondt, men sagde, at jeg bare skulle gå hjem i seng og være der resten af ugen… Også afvente om det bliver værre… Grrr… Fedt nok. Nu var jeg lige indstillet på at starte så småt på arbejde igen og få en hverdag. :o((( Samtidig syntes jeg bare ikke det svar var godtnok.

Så jeg ringede til sygehuset igen og sagde, at jeg ville gerne undersøges ordenligt, pga dit og dat. De sagde at jeg jo måtte komme ind også måtte de finde en læge.

Jeg ventede heldigvis ikke ret længe, da jeg kom ind. Så kom jeg ind til endnu en ny læge… Mmm… Jeg har været på sygehuset 3 gange og jeg har kun mødt den samme læge én gang, selvom jeg er blevet tilset af læge adskillige gange…

Men altså, han scannede mig. Der var en skygge på min livmoder, som han umiddelbart ikke kunne afgøre, hvad var. Men han mente ikke det var noget farligt. Han snakkede også lige med en anden læge om det. Samtidig sagde han at min livmoderhals så ‘spøjs’ ud… Ihhh!!! Det gider jeg ikke. Det sagde kirugen der lavede udskrabningen også. Hun har taget en prøve af min livmoder hals og den får jeg svar på om 2-3 uger… suk. Jeg gider bare ikke, hvis jeg har celleforandringer eller sådan noget shit nu også. Been there… mmm…

Derudover fik jeg tager blodprøver for at tjekke infektionstal. Mit blodtryk var lidt lavt og min puls var lidt højt… Derudover blev jeg podet, for at se om der sad bakterier. Han kunne godt fornemme at min livmoder var meget øm…

Bedre svar kunne jeg ikke få, men de vil se mig igen om en uge, for at se om det er blevet bedre. Så jeg bliver kontrolscannet igen på tirsdag. Hmm.. Nå..

På vejen ud, mødte jeg en af mine klienter. De er meget hyggelige. Et ægtepar, hvor det er ham der er bruger. Både en IKT og SYN bruger på samme tid. Jeg sad og sludrede lidt med dem. De sagde at jeg jo ikke skulle snakke arbejde med dem, når jeg nu havde fri. Men det var nu meget rart, lige at få ordnet noget arbejde, selvom jeg ikke var på kontoret idag.

Lægen på sygehuset sagde i øvrigt, at det var ok at jeg tog nogen timer på arbejde, så meget jeg følte at det var ok. Men jeg må ikke overbelaste mig og ikke løfte for meget heller… Det var meget rart. Også bare meget rart at jeg ikke bare skal ligge mig i min seng og glo…

Så krydser vi fingre for at det ikke bliver værre og at jeg ikke får feber. For feber betyder sygehuset IGEN… Suk…

– over and out –

Mandag var jeg på arbejde igen. Jeg var der omkring 9 tiden og kørte igen kl 13. Det var pisse hårdt i starten. Jeg sad næsten 2 timer inde på mit kontor, fordi det bare er svært at snakke med folk ligenu. Jeg er glad for at alle er så forstående og jeg skal selvfølgelig bare komme stille og roligt igang.

Jeg fik snakket en del med min chef og med Niels-Jørgen. Det var rart. Jeg fik nogenlunde styr på mails og fik lidt styr på mit kontor.

Kl 13, var jeg bare fyldt i mit hovede. Så kørte jeg og gik en tur igennem roskilde. Fik lidt luft. Det var rart.

Jeg er dog ikke på arbejde idag. Jeg havde fået ondt i maven allerede lørdag, men jeg er jo super god til at sige: Ai det er nok ikke noget. Men da det stadig var der mandag eftermiddag, da jeg kom hjem fra arbejde. og når jeg spiser, så får jeg bare så ondt at jeg får koldsved og kvalme… Mmm… ikke særlig fedt. Så blev jeg lidt bekymret og ringede til gynækologisk afdeling. De sagde så at jeg skulle tage til egen læge idag, fordi jeg ikke havde feber.

Desværre er min læge der ikke idag og der er kun akuttiden at komme i. ARGH… :o( Men sådan må det være… jeg bliver nødt til lige at blive tjekket…

… mmm… Så det var første dag på arbejde… Igen.

Det skal nok gå, jeg skal bare lige have overblik over hverdagen igen.

– over and out –

I bakspejlet… Mmm… Hvordan har jeg det?

Jeg starter op på arbejde igen i morgen. Husbonni er taget afsted her til aften. Ikke sjovt… Jeg har lige haft en lille … mmm… ikke sådan tudetur, men tårene løb lidt ned af kinderne, skulle fortælle en om, hvad der var sket. mmm…

Det var svært for husbonni at tage på arbejde. Han skal svare på alle spørgsmålene. I morgen er det min tur. Jeg har dog skrevet alt om hele forløbet til mine kollegaer, så jeg måske slipper for nogen spørgsmål.

Jeg har ikke lyst til at komme på arbejde i morgen, ikke fordi jeg ikke stadig er glad for mit arbejde, for det savner jeg egentligt. Jeg er bare bange for at møde verdenen igen. Jeg er stadig ikke helt mig selv. Jeg husker ikke så godt i øjeblikket. Mister overblikket og bliver forvirret. Jeg gør virkelig mit bedste for at være så meget med som muligt. Jeg tror bare, at det tager lidt tid, før alting inde i én er på plads.

Så når kroppen og psyken bare har været igennem et rivejern, så går der nok lidt tid, før man igen føler sig hel. mmm…

Igår var vi til fest. Loulou fyldte 30. En måned og 4 dage før mig. Som sædvanligt. Idun syns det var pisse strengt, at Loulou altid har fødselsdag først. ;o) hehe. Men sådan er det jo. Altså før mig… Første gang jeg var i Holbæk og gå i byen… (også eneste gang) var til hendes 18 års fødselsdag. Det var bare super mega frygteligt!!! Jeg var en totalt københavner tøs og passede slet ikke ind. Jeg var ved at få bank og blev antastet. Jeg svor at jeg ALDRIG skulle sætte mine ben i Holbæk igen… Jaja… I KNOW.. Hvor fanden endte jeg med at bo?! Godt man kan blive ældre og klogere… Eller noget. I hvertfald mere med rod på…

Hmm… Sidespring.

Men det var godt at være til fest. Det var godt at lave noget andet, end at… mmm … ja, det er jo ikke fordi jeg går og græder hele tiden. Det var bare rart at være social. Det var rart at få et glas rødvin og en smøg … eller nogen glas rødvin og nooogen smøger ;o) Alt det der er forbudt, når man er gravid.
Der var nogen til festen der vidste det. Spurgte en lille smule til det. De vidste godt at jeg ikke havde lyst til at snakke om det hele aftenen. 2 gange fik jeg spørgsmålet: ‘Nå hvornår skal Idun så være storesøster?’… Jeg svarede kort på det… Bagefter så snakkede de bare ikke videre… Så var det ligesom at det bare stoppede. Så sad jeg bare der. Folk ved ikke hvad de skal sige. Livet stopper jo ikke, jeg bliver nødt til at snakke om andre ting også.
Vi kom hjem her til morgen… halv 4, vintertid. :-S Fanmer sjældent jeg er ude så længe. Men det var en stille og rolig hyggelig fest.

Ordene kører stadig rundt i mit hovede indimellem. Alle ordene…

Trisomi
Biopsi
Scanning
Plasenta
Sen abort
Udskrabning

Ja, nu græder jeg igen. mmm… Det er nok fordi det er første gang jeg er alene i 2 uger. Så er det nok lidt svært at håndtere…

Så jow… Hvordan har jeg det? – Det bedste svar er op og ned. Men det bliver helt sikkert bedre.. med tiden.

Men når det nu er en epilog, så skal der også stå, hvad der er kommet ud af det. Også af gode ting.

Jeg har aldrig følt mig tættere på min mand. Jeg har sådan set aldrig nogensinde, været i tvivl om han elsker mig eller om jeg elsker ham. Jeg har heller ikke været i tvivl om at vi kan klare ‘ærterne’ sammen. Vi har sku været igennem meget os to. Meget som de fleste andre var blevet skilt af.
Men, jeg har virkelig følt at vi har kunnet være i det her sammen. Selvom det har været hårdt og er hårdt… Så har vi bare kunne være i det sammen. Rigtig sammen. Det har virkelig vist mig, hvor stærk kærlighed kan være. Og jeg elsker ham virkelig. Jeg kan virkelig også mærke at jeg er elsket. Det er rart. Jeg er ikke i tvivl om, at vores familie nok skal bestå som familie og jeg er heller ikke i tvivl om at vi nok skal blive 4 på et tidspunkt.

Jeg har det som om, at der ikke er noget som helst, vi ikke kan klare sammen. – Dog er det ikke en invitation!!! – Jeg trænger til ro… Jeg vil gerne have ro og jeg vil gerne have min BIL HJEM FRA TOYOTA. Jeg er TRÆT TRÆT TRÆT af Randløv Petersen og jeg vil gerne have at de får fingeren ud af røven og laver min YARIS!!!!… også vil jeg faktisk også gerne have en undskyldning også…

Nå… mmm… Jeg må hellere se at komme i seng. Så jeg kan komme op og igang i morgen.

– over and out –

De har ringet fra sygehuset hertil morgen. De ville ikke lave obduction på den alligevel. De har kigget på den og de prøver de har taget fra den er nok. Hvad de så på scanning og prøverne og det hele, har bekræftet 120%, hvad de regnede med at der var galt, så der er ingen grund til yderligere prøver.

Så nu kan vi ringe til bedemanden idag, og sige at de godt kan gå igang med kremeringen og alt det der… mmm… Det er nu meget rart at vide, at den snart kan få et lille bitte sted til sig eller noget. mmm…

Så har jeg bestilt weekend til os på Wiessenhauser strand i næste måned. Det koster halvdelen af lalandia og er dobbelt så stort… mmm… Men der var også fuldt booket i lalandia.
Vi tager afsted torsdag aften og kommer hjem søndag. Så vi får 2½ hele dage dernede… Det bliver rigtig godt for os alle sammen tror jeg. Specielt for Idun at være SAMMEN med os igen :o) Så det glæder vi os til…

Nu kommer hun hjem lige om lidt.. glæder mig til at se hende.

– over and out –

Eller bededame, var det i det her tilfælde.. I øvrigt, syns jeg det er underligt det hedder en bedemand, for vi sidder jo ikke og beder sammen med hende. Mmm.. Men nuvel…

Det skal man, hvis man selv vil stå for kremering osv… Eller altså vi skal jo ikke selv stå for det, men vi vil jo gerne have lov til at grave urnen ned hos os selv på det hellige sted.

Vi var oppe og udfylde papirer og det hos begravelsesforretningen i Vig. Hun var sød nok. Det var lidt underligt, at sidde og snakke om alle de der ting. Så viste hun os billeder af små bitte kister og urner. :-S De var totalt overdrevet fancy og helt fuldstændig ude af proportioner.
Vi har slet ikke brug for noget fancy. Vi har bare brug for at kunne lave en god afslutning sammen med Idun og ikke have spunken til at ligge på en kirkegård under jesus… Mmm…

Lad de små børn komme til mig. Mmm.. Ikke spunken. Den kan være i Valhalla :o) Eller deromkring. Må gerne rende rundt i Iduns æblehave i Asgård. :o)

Men så kan Idun være med til at afslutte det. Være med til at grave urnen ned og det. Det skal bare være en lille lerpotte, hvis det står til mig. Behøver ikke at være alt muligt smart og vildt… bare så vi kan grave den lille bitte ned.

Så det ville de lige finde ud af. Hende den anden husbonni havde snakket med, havde åbenbart selv været i vores situation og vidste godt, hvad han mente, da han forklarede hende det. Så det var ikke noget problem at få det.

Nu venter vi så på at den kommer tilbage fra obduktion og at vi får tilladelsen til at grave den ned hos os selv.

Det går der også lidt tid med.

I næste måned håber vi på at komme en tur til Lalandia eller lignene med Idun i en weekend. Så hun kan få lidt optankning på mor og far tid igen.

– over and out –

Vi var på sygehuset igår. Fra morgenstunden. Vi blev indlagt på en stue og kl. 945, fik jeg de første stikpiller. Der fik jeg så nogen smertestillende og kvalmestillende også.
Da jeg tænkte at, der nok ikke ville ske noget fra starten, aftalte vi at husbonni skulle køre ind og skrive de der papirer med toyota, så de kan komme igang med at lave den. – Forhåbentligt.

Jeg lå og så film på min computer indtil den løb tør for strøm. Der er ikke nogen almindelige stik på sygehuset, andet end på badeværelset. Mmm.. Æv. Husbonni ville tage en forlængeledning med.

Så lå jeg og så lidt tv… der var et lille bitte tv med 4 kanaler. Så sov jeg lidt. Kl. 12 skulle jeg have frokost. mmm … hospitals mad. :-/ Men altså, jeg fik spist lidt og det var godt, for jeg skulle ikke få noget igen, før kl. 22 om aftenen…

Husbonni var tilbage ca 1230. Det var begyndt at køre lidt rundt i understellet på mig. Jeg begyndte at bløde sådan efter frokost. Kvart i 1 fik jeg de næste stikpiller… Lægen sagde at det hele var helt blødt og alting var som det skulle være og jeg blødte meget…

Jeg lå i sengen… Jeg fik nogen flere smertestillende. Sagde at mine smerter var medium smerter. Kort tid efter, fik jeg bare mega meget smerter… mmm… Sygeplejersken sagde at jeg lige skulle prøve at have pillerne til at virke. Jeg lå og vred mig. Hun sagde, at jeg skulle sige til, hvis jeg ville have noget andet smertestillende. Jeg sagde at det ville jeg gerne have. Hun gik ud efter det. Pludselig mærker jeg bare at jeg bløder HELT vildt… eller om det var blod eller hvad fanden det var… Jeg lå helt stille. For jeg troede at hun kom med det samme. Til sidst sagde jeg til Husbonni at han gerne måtte ringe efter nogen nu, for det var ret underligt det her…

Sygeplejersken kom ind og jeg kunne mærke at det hele kom ud i bukserne på mig. Jeg begyndte at græde, fordi jeg blev chokeret og det var en voldsom oplevelse ligeder. Jeg kom ud på wc og vi tog forsigtigt mine bukser ned. Det var godt jeg havde valgt at se den, for jeg kunne ikke undgå at se den. Den faldt ud i hænderne på hende. Den lå bare der, lille og fin, som om den sov. Med den ene hånd under kinden og benene bøjet. Den havde ansigt, lidt hår og alting allerede… Men hele ryggen, var dækket af den der pose/blære der ikke skulle være der. Man kunne også godt se, at ansigtstrækkende var anderledes, end de ville være, hvis den havde været et normalt barn. Men den var sød. Sød og fin.

Der blev kaldt nødkald, så der kom en anden sygeplejerske med et bord og alt muligt. Der var også blod udover det hele. De ordnede det de skulle og kørte væk med det. Jeg blev tørret lidt af og skulle ind i seng igen. Jeg lå ned og pludselig synets jeg bare at jeg skulle på wc. Det tænkte jeg at godt kunne selv. Da jeg så rejste mig på, så væltede det bare ud af mig. Jeg blødte helt for sindsygt.

Husbonni kaldte tilbage på sygeplejersken. Jeg blev gjort ren igen. De samlede alt det jeg havde blødt, fordi de skulle finde ud af om jeg skulle køres til udskrabning inden jeg havde fastet længe nok…
Jeg blev beordret i seng også skulle jeg bare ligge ned!!!…

Suk. Så snart det skilt med faste blev sat på, så tænkte jeg IKKE på andet end mad og drikke… jeg var mega sulten… mmm… Men sådan er det jo. Skiltet var først sat på kl. 14, da jeg fik et glas kakaomælk… Det betød at jeg først kunne blive kørt til udskrabning kl. 20… mmm… Suk…

Så det var bare at vente. Kathrine havde sagt at hun ville komme forbi. Jeg havde sagt til hende, at hun ikke behøvede det, når jeg ikke skulle være på sygehuset så længe, men det var faktisk helt vildt rart. Det var hyggeligt, at få tiden til at gå for os, når vi snakkede alle tre. Det var ikke hele tiden at jeg snakkede, men det var rart også at høre de andre snakke.

Omkring kl. 18 spurgte sygeplejersken om jeg ville se den igen. Det ville jeg gerne. Husbonni ville ikke se den, så han gik en tur. Jeg spurgte Kathrine om hun ville være der sammen med mig. Bare så jeg ikke var den eneste der havde set den. Jeg fortalte hende, hvordan det var at se den og at hun ikke skulle regne med at det var ulækkert. Men det var helt hendes eget valg. Hun blev der sammen med mig. Det var rigtig rart. Sygeplejersken kom ind med den i en lille kurv med et klæde i et og et klæde over. Den lå der. Lille og fin. Fingrene var så fine. Jeg aede den lidt. Vi snakkede med sygeplejersken og kiggede på den i et kvarterstid.
Så sagde vi farvel til den og sygeplejersken gik med den.

Næste gang vi har noget at gøre med den, er når vi får den tilbage fra bedemanden i en urne… Vi skal ansøge om at få lov til at grave den ned, på vores egen grund. Vi har et helligt sted, oppe i hjørnet, hvor vi også er gift…
Det hjælper bedemanden med. Vi skal op og snakke med bedemanden idag og fylde papirer ud.

Kathrine gik omkring kl. 19. Hun skulle også hjem og have noget at spise… Heldige hende. Det var lige før jeg blev mæt af at høre, hvad hun skulle have at spise. Eller forestille mig, hvad hun skulle have at spise.

Kl. blev 20 og jeg var heldig at de havde tid til mig med det samme.

Jeg blev kørt ned til operation. Det var ret underligt. Jeg havde ligget på en stue helt for mig selv, med verdenen ude på gangen hele dagen og kom ned i et inferno af sygeplejersker, læger, anæstesilæger osv… der kaglede som var det en ren hønse eller kalkungård. Der var en super underlig følelse. Den ene arm den ene vej, måle blodtryk hele tiden. Den anden arm den anden vej, med drop og bedøvelse…
Så havde de glemt at give mig et armbånd på med mit navn og alt det… så måtte vi vente på en sygeplejerske der skulle komme med det.
Så fik jeg maske på og bedøvelse i armen. Sjovt nok kunne jeg mærke hvornår det kom dennehergang… Det plejer jeg ikke syntes jeg… Altså de gange jeg har været i narkose… mm… Da de vækkede mig igen, var jeg sikker på at jeg var hjemme på min sofa med husbonni og Idun… mmm…

På opvågningen følte jeg mig ret alene. Det var rigtig kedeligt at ligge der. Jeg savnede Idun og husbonni. Jeg fik endelig noget at drikke…

Så blev jeg kørt tilbage.

Jeg fik mere at drikke og jeg fik også lov til at få noget mad. Jeg fik nogen madder og et par frikadeller og lidt agurk. Kedeligt, men det var mad. Jeg kunne bare ikke spise de der frikadeller og den ene rugbrødsmad.
Lidt efter fik vi lov til at køre hjem. Det var super dejligt, at komme udenfor i aftenluften. Få vind på kinderne og trække vejret ned i lungerne. Jeg var mega træt. Men glad for at vi måtte køre hjem, selvom den var blevet 2330.

Nu har jeg sovet i min seng. Husbonni måtte stå op kl. 8, fordi tækkemanden kom og skulle lave aftale om at sætte vinduet i frontspidsen. Jeg har sovet til kl. 10… Jeg er helt puffet og mine hænder er større end de plejer at være. Også mine fødder. Jeg føler mig også puffet i ansigtet… men jeg fik også rigtig meget væske i drop igår og sådan…

Idag kommer Kathrine. Hun er på vej med bagermad. Så skal vi hygge. Sætte lyskæder op på Iduns værelse. Rydde lidt op, inden Idun kommer hjem og til bedemanden og skrive papirerne, så vi på et tidspunkt får urnen hjem og stå… Så vi kan grave den ned, her hos os selv.

Jeg er lettet nu. Jeg er træt… Jeg glæder mig til vi kan gøre Idun til storesøster og blive gravide igen. Jeg har ikke rod i hovedet, så meget mere… det er rart.
Jeg glæder mig til at se Idun igen. og jeg glæder mig til at få noget at spise.

Tak til min skat, fordi han har været der for mig 200%. Tak til de mennesker der har hjulpet os på sygehuset. Tak til hjemmefødselsjordemoder, for at have tid til mig i forløbet og have tid til mig efter. Jeg er endnu mere glad for hjemmefødselsordningen nu. Så det der ikke er i orden er på sygehuset og det der er i orden er her hjemme.

Nu er det fremtiden det gælder.

– over and out –

Eller bare smadre noget. Det er helt vildt rart, når der skal frustrationer ud af kroppen… Efter vi havde været på sygehuset og skrive papirer og de var blevet sendt til godkendelse, kørte vi til Tåstrup med papirerne til Toyota… Manden der skulle have papirerne var ikke på arbejde. Grunf!!!…

Så kørte vi i Ikea. Shoppe. Shoppe frustrationer ud af kroppen. Spise opvarmede svenske kødboller… Altid godt.
Husbonni lokkede mig endnu engang. Plz skal vi ikke nok skifte alle vores forskellige gamle skårede tallerkner til nogen der er ens???… Plzzz… Så var der faktisk et sæt jeg syntes der er skidepænt. For engangs skyld!!! Så vi købte hele balladen til 12 personer. Det var på tilbud, så vi blev ikke ruineret.

Så fik vi købt tingene til at lave julegaver af. Dejligt.

Og alt det vi ikke rigtig skulle bruge, men bare MÅTTE have. Lidt forkælelse til Idun og sådan… Brugte 1300 kr… Jeg plejer at kunne holde det på 600 kr, når jeg er i Ikea… Mmm.. MEN – Det er pisse hamrende fedt!

Da vi så kom hjem havde vi ikke fået besked fra sygehuset. Lægen havde sagt, hvis vi ikke hørte noget idag, kunne de først sætte aborten igang på mandag. Det gjorde lige at jeg fik mig et totalt sammenbrud og bare tudbrølede i vildensky. Nu gad jeg kraftsdejmer ikke mere!!! FUCKING FUCKE FUCK!!!!!!!!!!!!! Pis lort. Husbonni spurgte om jeg ville smadre alle de gamle tallerkner? – Jeg kunne godt få en hammer… mmmm… Så okay da ;o)

Vi gik ud og brugte energien på at gå igang med at male det vide på huset. Det der skal males inden der skal males gult… Da der ikke var mere lys, var vi færdige med at male hvidt.

Da penslerne var blevet vasket blev der smadret tallerkner!!! Alle sammen. Ned i et trillebørhus. NAM for en smadrelyd. Vi deltes lidt om tallerknerne. Jeg fik lov til at smadre flest. Kanon :o) BANG BANG HAMMER mod tallerkner… Totalt musik. Der var rigtig god lyd i. Bang…

Så fik vi lidt mere styr på køkkenet. VVS’eren var færdig med vandet. Vores nye blandingsbatteri var sat på!! Det har vi ‘bare’ haft liggene siden vores bryllup, så det er 5½ år siden… mmm… Men for fanden da, hvor er det bare det super skønneste blandingsbatteri, med bruserslange og alt mulig gejl. For sindsygt. Det mest hightech vi har vi vores køkken. Men jeg elsker det.

Da vi havde fået plads til vores nye tallerkner og det i skabene, varmede jeg noget mad. Mens jeg havde pasta over at koge, ringer de fra sygehuset. ‘Hej det er sygeplejerske blabla, jeg er lidt i tvivl om du har fået atvide at din abort er blevet godkendt?!’

HVAD?!?!… Jeg tænkte: Skal vi ind nu eller hvad?!…

Det skal vi så dog ikke. Men vi skal ind i morgen kl. 10… Og få den første pille. Så burde jeg abortere på mandag. Jeg skal så ind derind igen på mandag og få nogen flere piller og ligge der og være, indtil jeg abortere…
Så skal de sende den ind til undersøgelser, bagefter. Mmm… Virker lidt markabert. Men jeg ved ikke rigtig. Måske virker det også forkert, at begrave den eller noget.
Idun forstår ikke, hvorfor vi ikke kan tage den med hjem, så vi kan give den dukketøj på. Men det kan man jo ikke. Hun har heller ikke helt forstået, at hun bliver storesøster senere. Hun tror at det er helt aflyst og det slet ikke sker. Vi prøver at snakke noget mere med hende om det.

Så i morgen… mmm… Er det begyndelsen på enden, at spunken. Spunken får fred, vi får fred og fremtiden kan igen begynde…

– over and out –

Jeg har snakket med lægen. Jeg ringede, fordi vi syntes der var gået lidt længe. Han sagde også at han mente at vi ville have fået hurtigere svar, så han ringede til laboratoriet og han har lige ringet tilbage.

Vores spunk har trisomi 21, som er et svært tilfælde af downs. Det i samhold med billederne af den, ville den højst sansynligt kun leve ganske kort tid, hvis det nåede til at den kunne blive født.

Han sagde, at det selvfølgelig er vores helt eget valg, men at han støtter, os i valget om at få den fjernet, da den er så medtaget at gennemføre graviditeten og at den efterfølgende nok ville dø, ville være forbundet med så meget smerte.

I morgen skal vi møde på sygehuset og skal have sat tingene igang. Forhåbentligt kan de fremspeede processen, så vi kan få det afsluttet i weekenden. Få fred. Nu ved vi i hvertfald, hvordan verden hænger sammen og vores spunk under alle omstændigheder er for syg til livet. Der er ingen tvivl, ingen dilemmaer, ingen ‘kunne den have fået et godt liv på trods’. Ingen ting. Den skal have fred. Vi skal have fred og komme videre.

Lave nyt liv, når min krop er færdig med det her. Lave ny lillebror eller søster, når vi kan.

Jeg er ked af det, men samtidig ufattelig lettet over, at det ER det, den fejler. Både så vi kan få ro NU og ikke skal vente endnu en uge, men også fordi der ikke er nogen tvivl.

Den skal have fred og vi skal have fred.

Farvel spunk. Du var ønsket og elsket, og vi siger farvel i kærlighed.

– over and out –

Jeg havde en drøm om biobrændstof. Om en smart lille familiebil, der var miljørigtig med en hel familie inden i…

Ligenu så står bilen hos Toyota. De har stadig ikke skilt den ad, fordi de stadig lige skulle prøve at overbevise os om at det var os der skulle betale for undersøgelsen. Men det er stadig dem, for det er stadig på garantien, med mindre skaden er forsaget af biobrændstoffet og ombygningen. De skal BEVISE for os, at det er os der har forsaget skaden og ikke at skaden har været der hele tiden, eller har været noget der er kommet af sig selv. Vi er sikre på at det ikke er blevet forsaget af biobrændstoffet… Helt sikker, så jeg håber bare så meget at toyota besinder sig.
Det er fanmer ikke 112% i orden, at de siger garantien frafalder, hvis vi byggede den om, når vi sagde det til dem, da vi købte den. Vi sagde, var vores mening med bilen var og de sagde ikke: Hey hov! hvis I gør det, så er der ingen garanti på bilen… mmm…

112% i orden?!… det er det ikke i hvertfald ligenu. Nu har de haft bilen stående i en uge… helt ærlig!!! og de har ikke engang gidet at undersøge skidtet endnu… grrr… 112% ikke i orden.

Ironisk at vi har en helt ny bil der står og glor hos toyota, når vi har en gammel raslebus der er 15 år gammel og en gammel golf der næsten er 19 år gammel og de kører… Begge to. Men vi kan bare ikke være en hel familie i golfen og bussen er sku ikke så handy lige at køre i brugsen i…. :o( Desuden bruger bussen jo mere end dobbelt så meget brændstof, som vores lille økobil – hvad enten det var biobrændsel eller fosilbrændsel. grunf…

Så var der det med familien. Den har jeg. En dejlig en af slagsen. En dejlig mand, som bare er der for mig. En dejlig datter, som er så mega skøn, smuk, klog, dygtig og spøjs. Super storesøster materiale.

Så er der lige den der budding. Den der budding, som jeg vader rundt i. Uden at vide, hvornår vi skal hoppe over på den anden side af skålen. Jeg ville fanmer så gerne over på den anden side. Så jeg vidste, om jeg har en levedygtig spunk i mavsen eller vi skal til at producere en ny en. Om super dejlig svesken skal være storesøster til foråret eller efteråret.

Om jeg skal få lov til at være almindelig gravid, eller om jeg skal gå og være gravid i 140% af den tid, andre går og er gravide eller om jeg kan få lov til at være almindelig gravid i 9 mrd… mmm… Alt det trælse, var bare lige overstået… det meste af kvalmen og ligamentsmerterne… mmm…

Idag har vi brugt vores energi eller mangel på samme på noget fornuftigt. Vi er gået igang med at få malet vores hus. Det var rart. Ikke noget man skulle tænke over, men samtidig gik man ikke og tænkte så meget. Bare wax on/wax off.. Op ned. Også ikke lige wax, men murgrunder…

Det bliver så pisse flot vores hus, når det bliver malet…

Jeg var oppe på stilladset idag. Vi kan fanmer se vandet!!! Igennem træerne. Og i vinduet oppe i det nye soveværelse, er vi lidt højere oppe. ;o) Fjordkik… Sejt nok… bliver skideflot om eftermiddagen, når solen står over fjorden…

Gadvide om det så når at blive færdig, når vi har fået produceret en levedygtig spunk… Eller om vi skal rende rundt og male og alting, når spunken er lille baby…

mmm…

Nu er der sporløs. Iduns ynglingsprogram. Så det må jeg hellere se sammen med hende.

– over and out –