Det blev jo jul. Trods inferno vintertilstande i Danmark, blev det jo jul i danmark. Vi var allerede afsted den 23. sidst på eftermiddagen. Vi måtte bruge en god halvtime på at grave os igennem indkørslen, selvom det umiddelbart ikke så slemt ud, når man kiggede igennem vinduerne, men det var alligevel fyget godt til.
På vejen derned, så er der så pludselig KØ lige før Ringstedvej og vi ringer til Trafikradioen, fordi vi syntes det var underligt, de ikke havde sagt noget. Det viste sig så, at det var fordi vores TA ikke var slået til hehe… Men altså, trafikradio-telefon-manden siger så: KØR FRA NU!!! De andre har siddet der i næsten 3 timer pga en væltet lastbil der er braget gennem autoværnet, så det var begge retninger. – Som han sagde: Min lille julegave til jer.
Jeg siger til husbonni der kører bilen: KØR FRA NU og han kører fra. Det viser sig at være en nice beslutning. Mindre veje, men OK ryddet og ingen trafik. Så det var skønt. Vi nåede til Køge stiiiiiille og roligt, men sikkert og i god behold 🙂
Kalkunbassen var i bilen, godt farseret og alt det som den skulle være … Skønt.
Men altså, vi går i seng og sådan …. Inden vi skulle op julemorgen. Julemorgen, så syntes Frigg så det var mega fedt at vågne kl. 7!!!??!! ARGH og IKKE gide at falde i søvn igen. Jeg beslutter så at stå op med hende, selvom jeg først var kommet i seng kl 1. Så jeg står op. Farmor får Frigg og jeg smækker kalkunen i ovnen og får sat fonden over. – Så spiser jeg lidt morgenmad og Frigg bliver træt igen. Jubiii… 🙂 Så mig og Frigg tog os lige halvanden time på øjet i farmos seng 🙂 Kanon…
Resten af dagen gik med juleforberedelserne… Maden <3 (det bedste ved julen :D). Idun, far og vivi kom først tyve over 4, midt i Disneys juleshow, fordi turen fra Århus havde taget ENDNU længere end beregnet, med ekstra tid. Det gik dog fint og vi fik pyntet det mest skæve træ i verden. Idun og jeg havde ellers været gode og finde et rigtig flot ét, men det viste sig (Da vi endelig fik det på foden) at det var så skævt som det KUNNE være. Det så faktisk ud som om det var meningen, så skævt var det hehe…
Kl. 17 var det tid til at ‘køre’ maden. Det hele skulel færdiggøres og times færdig. Jeg skulle prøve det med sværen, som jeg havde lavet seperat i år (totalt bonus ting at gøre i øvrigt) sovserne skulle gøres færdig. osv osv. Det hele skulle klappe – og det GJORDE det. Jeg laver jo (uden at prale alt for meget) den SINDSYGESTE julemiddag nord for alperne – og I år, var den bare EKSTRA super. Jeg var mega stolt. Min tranebærkompot var så smuk,at det næsten var kunst. Flæskestegen var SÅ MØR og Kalkunen var mør, smagfuld og saftig. Rødkålen var knasende og perfekt og de brunede var (næsten) som gode som de kan blive. SKAL man bare nå at blvie mormor, før de brunede er perfekte? – Men altså, det var i hvertfald de bedste som jeg nogensinde har lavet, så det må da være noget 😀
Helt igennem perfekt og en god start på en god juleaften 🙂
Mandelgaven vandt Vivi. Hun holdte den helt til vi havde spist skålen op. Så det var naturligvis også som det skulle være 🙂
Idun klarede det SÅ flot. Hun var spændt og ekset som hun skal være, men klarede det rigtig godt.
Selvom Frigg ikke fattede hvad det drejede sig om, så var det tydeligt at hun syntes at det var smadder sjovt og spændende, specielt juletræet med lys og pynt – det var BARE dejligt <3 Gaverne er først sjove næste år. Men andet kan man jo heller ikke regne med, når man er KNAP 4 mrd 🙂
Så kom vi til at danse danse om træet. Pakke pakke gaver ud. Spise os tykke og fede i chokolade. Putte farfar og spille pakkeleg 🙂
Efter pakkelegen spillede vi et spil Cranium, Vivi, svigermor, svoger og jeg (det var svoger der havde fået det). Så tog far og vivi hjem og Idun og farmand faldt i søvn i bunke. Friggsebassen hang i vuggen ude i udestuen 🙂 … Svoger og jeg tænkte bare: HVEM DER DOG Havde en makker til endnu et spil Cranium, så det endte med at vi tilpassede reglerne og fiflede lidt, så vi kunne spille one on one Cranium hehe. Det var sjovt og blev til 3 spil, før vi sagde godtnat 🙂
Det var en rigtig god juleaften syntes jeg. Ingen stress, dejlig mad og hygge. Skønt.
1. juledag var bare steeeeeeeeeeeeeeeene, slappe af, hygge, spise brunch, spise rester, hygge, se tv, spille osv. Dejligt 🙂 Husbonni var også blevet frisk – men han havde jo også sovet små 12 timer efter juleaften, hvor han ahvde ligget lig det meste af dagen, fordi hans mave-ting udmyntede sig på en anden måde end Idun og min. Knap så aktiv, men langvarig…
Vi nåede slet ikke hjem, fordi klokken til sidst blev aftensmad. Så kunne vi knap nå hjem – og søndag/2. juledag, skulle vi alligevel til Holte til Henning og Marianne til julefrokost… Så vi besluttede at blive. Husbonni og jeg spillede scrable den halve nat, så vi fik ikke sovet så meget, da Frigg så ovenikøbet også var urolig. Men pyt, det gik alligevel.
Julefrokost hos Henning og Marianne, var smadder hyggelig, selvom vi DESVÆRRE manglede Martin, Julie og ungerne :(:( Da de OGSÅ havde haft Roskildesyge. Endda så meget at Julie var gået glip af juleaften også :(:( Idun manglede SÅ meget Klaus og Aviaja at lege med. Men UDOVER det, var det som det plejer at være. Mad og en masse quisser hehe… Sjovt 🙂
Vi var hjemme efter knap 2 timer på glatte veje og resten af aftenen er bare gået med at flade ud, inden ‘hverdagen’, med at bygge på førstesalen igen truer i morgen 🙂
Og nu – her kl. 0039 om natten, kan jeg godt mærke at jeg er ldit brugt 🙂
så:
– over and out – til julen for 2010. Det har været en god én af slagsen 🙂