Forhistorie:
For omkring 10 år siden så jeg et Oprah Winfrey program på tv3. Det var længe inden jeg nogensinde regnede med at jeg selv ville få børn. Men programmet omhandlede brugen af babytegn. På daværende tidspunkt, var det noget meget nyt og ’sært’, men det så ud til at virke. Små børn der kommunikerede med deres forældre, bedsteforældre og lignende, længe inden de havde verbalt sprog.
SUPER COOL tænkte jeg. Det bliver jeg nødt til at prøve, hvis jeg engang får et barn.
Jeg bliver gravid, som 24årig. Jeg fortæller min mand om de babytegn jeg så i tv dengang og han syntes til at starte med at det lyder lidt sært, men fair nok vi kan sagtens prøve. Det skader aldrig at prøve.
Til gravidsvømning bliver der talt en del om babytegn. Andre har hørt lidt i krogene. Da jeg har født vender jeg tilbage til gravidsvømning nu med Idun. Desværre er jeg der ikke den dag, der er en familie på besøg der har brugt babytegn.
Jeg får dog referat af en veninde, der siger det lyder helt fantastisk. Drengen, der var omkring 3 år, havde et fuldt flydende sprog og forældrene der fortalte var meget begejstrede og forklarede hvordan de havde gjort.
Jeg lånte ’Bogen om babytegn’ på biblioteket. Den eneste bog der er oversat til dansk. Det er en rigtig ringe bog og endnu ringere oversat :o( Den er nærmest DIREKTE oversat fra Engelsk til Dansk. Men jeg fik så meget ud af bogen, at fik sat mig mere ind i grundprincipperne af babytegn og brugen af dem.
Principielt, så bruger man barnets egen motorik, til at lave tegn, så de kan udtrykke deres lyster og behov, inden de har motorik til at sige ord.
Jeg kiggede på tegninger med forslag til tegn og begyndte at overveje hvilke tegn vi ville bruge. Der er ikke som sådan regler for tegn, det skal blot være nogen børnene selv kan lave med deres hænder og arme også skal det være noget man kan huske.
Derfor er det bedst, selv at beslutte internt i familien hvilke tegn man vil bruge og derefter forklare det til dagplejer, bedsteforældre mv.
Begynder med babytegn:
Vi lagde ud med ganske få tegn. Spise, drikke og sove.
Vi lavede et tegn for hver og sagde ordet HVER GANG vi gjorde tegnet.
Vi aftalte derefter at forsimple sproget. Skære sproget helt ud i pap, så der ikke skulle opstå forvirring, hvis man én gang siger spise, en anden gang siger sulten osv.
Derfor sagde vi altid kun:
Vil du DRIKKE? – spisetegn
Vil du DRIKKE? – drikketegn
Vil du SOVE? – sovetegn
Ret hurtigt begyndte hun selv at sætte lyde på. Primært på DRIKKE som blev til ’DA’. Spise blev hurtigt til MAM.
Mor var noget i stil med MOOO og far var DADA
Herefter udvidede både os og Idun med tegn.
Vi lavede tegn for MERE og HAVE og PEGE på hvad hun ville HAVE.
Hun lavede selv tegn for BABSETÅR og BLE og HVORFOR/FORSTÅR IKKE.
Det var vældig sjovt, fordi vi faktisk kunne have former for samtaler med hende nu.
VI havde faktisk ikke rigtig fået hende lært JA og NEJ, hvilket blev et problem senere. Hun lærte NEJ, men det tog lang tid før hun forstod at man kunne svare ja til noget.
I bøgerne var der meget beskrevet omkring tegn for dyr osv., så man kunne føre samtaler med sit barn om dyrene. Men Idun havde allerede så mange lyde, at vi brugte dyrenes lyde. Det var meget sjovere, end at sige: ’Se der er en ko!’, så sagde vi konsekvent kun dyrenes lyde. Det var ret interessant syntes Idun. I starten sagde ALLE DYR ’VOV’ (nok primært, fordi det dyr hun snakkede mest med, var min fars hun Elvis, som hurtigt blev kaldt VOV-VOV!)
Men i en lille månedstid, sagde ALLE dyr altså VOV, selv hvis der kom en kæmpe flok ænder der rappede løs imod hende, så hvinede hun op og sagde ’VOV VOV VOV’!!
Derefter tog vi beslutningen om at lære hende flere ord. Hun var meget motiveret og motivationen var faktisk lidt ’godbid-agtig’. Ikke at jeg siger at vi trænede Idun som en hund eller cirkus hest, men når hun gerne ville have noget, så blev hun TOP MOTIVERET.
Vi lærte hende så at sige BE OM (Som lød noget i stil med E-OM – stort smil!)også pege på det hun ville have. – Som hun så fik. Belønning. Så begyndte vi at sige ”Be om hvad?” og hun fik det hun gerne ville have, når hun havde forsøgt at sige ordet.
Hendes vitaminpiller trænede vi meget. Det var til at starte med ”E-OM ’MIN!!”, så var hun jo PAVESTOLT når det selvfølgelig virkede. Det trænede vi engang om dagen.
Derefter begyndte vi at udvide DRIKKE så småt, med ”HVAD FOR NOGET DRIKKE?”, og ord som vand, mælk, saft, juice osv. kom på ret hurtigt.
Hvad har vi så fået ud af det?
Vi har fået et minimalt frustreret barn. Et barn der ikke bare har sat sig ned og hylet fordi det var tørstig eller sulten, eller havde en fyldt ble. Et barn der oplevede at kommunikation er sjovt og man opnår noget ved det.
Alt hvad de andre forældre der har prøvet det, sagde er sandt. Det givet en ro hos barnet og en ekstrem hurtig sprogudvikling. Barnet føler sig taget alvorligt på deres eget plan og får en god balance, fordi det ikke skal skrige sig til alting.
I dag er Idun næsten 3 år. Hun er ekstrem kommunikativ og bruger sproget rigtig meget. Hun taler som en på 5 år og har et fuldstændig flydende sprog. Hun kan sige alting, men det er selvfølgelig ikke alt hun ved hvad betyder.
Nu er vi begyndt at lære hende engelsk, fordi hun har sådan en appetit på at lære at noget mere.
Min mand, som i starten var lidt skeptisk, men gerne ville prøve det, er i dag den største fortaler for babytegn. :o)
Det har gjort at hendes bedsteforældre har haft meget nemmere ved at passe hende, da hun har kunnet fortælle hendes behov og ikke bare har sat sig ned og hylet. De er også super begejstrede for det.
Jeg håber at alle forældre vil begynde at anvende babytegn samt forsimpling af sproget i barnets sprogudvikling, da det vil give os en hel hær af børn der bliver rigtig gode til at kommunikere.
Det vil også være en gevinst for vuggestuer og dagplejere, hvis babytegn bliver indført i flere institutioner.
– over and out –
