Jeg er sådan underlig trist idag. Jeg trænger virkelig til at blive færdig med teltet… Jeg kan mærke at jeg er stresset over at teltet ikke er færdig. Jeg er stresset over at vi får bussen på onsdag (i morgen om en uge) og vi skal afsted på næste fredag… :-S jeg håber virkelig ikke der går noget galt… – det vil jeg slet ikke kunne holde til igen. Endnu en panik løsning. No no…
Så er jeg lidt stresset over at Darek kommer med vores varer på mandag og vi skal nå at starte ApS’en. Men det kan sagtens nås. det er ikke noget problem. Vi skal bare have lavet bankgarantien også kan vi registrere… Jeg har lige tjekket og læst på erhvervs og selskabsstyrelsen, og fordi jeg har digitalsignatur, så er det nemt gjort :o))) Men det er bare én ting mere at tænke over… Og en gæst… Jeg ved ikke hvor længe han bliver og vi har jo så mange ting vi skal være færdige med… :-S
I morgen kommer svoger heldigvis og vi kan sy på teltet sammen i morgen aften. Måske kommer Loulou også, så vi måske kan blive færdig med de ting der skal sys på maskine og resten er småting, vi kan arbejde på hen ad vejen og vi ikke behøver at være flere til…
Men så er det jo lige at min Kusine fylder 18 år på lørdag, så vi bliver nødt til at tage til Århus lørdag-søndag. Heldigvis kommer vi tidlig hjem søndag og kan sy der også…
Jeg har lige skrevet til den nye bank, at vi gerne vil skifte nu og at de også lige skal hjælpe os med ApS’en. – Men vi har advaret dem om det, og det var ikke noget problem.
Så det skal sikkert også nok gå det hele. Det føles bare lidt meget ligenu. Jeg føler mig lidt træt, alene, lidt trist og mut. Jeg har sådan brug for at veninde sludre, men der er ingen på msn. Jeg orker ikke rigtig at tale i telefon, men jeg har fået fat i Kathrine og hun har snart fri fra arbejde og ville gerne komme forbi til koldskål. Jubii for folk der arbejder om aftenen og arbejder tæt på mig. Også især, når det nu er en af mine go’este veninder 🙂
Så det er sådan en lidt mærkelig aften… Men det er da i det mindste dejligt at jeg ikke bliver stresset af mit arbejde :o))) Jeg er blevet god til at finde ud af, hvor lang tid tingene tager og tage mig TIDEN til det. Jeg VIL ikke blive stresset over mit arbejde. Det tager den tid det tager og så må de jo vente. Sådan er det. Jeg er kun én person, så jeg kan kun lave det jeg kan. Heldigvis er det jeg når rigtig godt. Jeg får så meget ros og folk er virkelig skæppe glade for min indsats… Så det er godt.
Det der skal nås inden mandag er:
– Sy på teltet, hvad der skal sys på maskine
– oprette firmakonto og registrere ApS’en
– Bestille tid til syn på golfen (måske skulle jeg gøre det nu??! så er det gjort!)
– Til jylland og fejre 18 års fødselsdag
– Sommerfest i børnehaven
– Hente midterstykkerne af teltet i kbh. (håber vi kan få Far og Vivi til det eller Svoger… Det er meget nemmere, når de bor i kbh jo)…
– Få fat i Helge og sige at hans tømrer godt må købe transitten for det han har budt, bare han snart kommer og henter den.
(samtidig er det almindelig arbejde, bringe/hente Idun, købe ind, lave mad, vaske enormt meget tøj og lukke øjnene for at der seriøst trænger til at blive gjort rent, men det er bare lidt svært, før vi har fået bussen, så vi kan pakke vikingetingene ud i den, så de ikke står overalt i stuen)
Det der skal nås inden næste fredag:
– Handle sølv med Darek
– få gæster fra Norge
– Indregistrere bussen (lad alting gå vel og lad der IKKE være 4-5 timers kø på SKAT!!!)
– Pakke bussen
– Afsted til Frederikssund
– hente krukker hos keramikeren i Køge (håber de når at blvie færdige)
Det der ville være rart:
– Finde de nøgler vi ikke kan finde
– pakke salt i poser og krukker
– sortere de nye skind
– Bestille balkjoler fra Kina
– Få synet golfen, så vi ikke ender med at de klipper pladerne, når vi nu har fået den lavet…
Sååeee… Der er nok ikke grund til at være særlig trist. Jeg er bare lidt trist… Jeg trænger til at tingene er lidt mere rolige… Når alting nu er godt jo… Der er jo ingen dårlige ting i udsigt. Det er kun godt. Bare lidt meget.
– over and out –